Hvorfra kom The Danish Vikings?

[Jan Eskildsen]

Savner egentlig en kilde i bogen om Vikingetidens konger, nemlig hvor der står at friserne tidligere havde være underlagt et nordisk rige, som de betalte skat til.

[Jan Eskildsen]

Undskyld, det er vist i en anden bog, jeg har set det, jeg skrev i foregående indlæg. Karsten skriver at nogen havde respekt for Gorms Men det skulle være både rigtigt og sandt, at man i det frihedsbrev, som Karl den Store gav friserne bl.a. kan læse, at de fra nu af skal være frie og slippe for at betale clipsceald (klinge på skjold) skat. I en paragraf står der, at friserne indtil da ikke havde været frie, men hørte under det nordiske kongerige (Tha grimma herna).

"Thio sogende kest is, thet alle Fresan a fria stole sitte and hebbe frie spreke. Thet jef him thi goda kening Kerl, thruch thet hia cristen worde, henzech an herich tha sutherna keninge, clepschilde vrtege and huslowa gulde and sinte Peter vntkande mith tynze and mith tegeda and mith alsadene tynze, sa nu an keningis londe stant; and kapaden thermithe bi liuda riuchte and bi asega dome etheldom an freihals, want alle Fresan er nord vr hef herden in tha grimma herna."

Hvordan skal det ses i forhold til de konger, Karsten opregner i sin bog?

[Jan Eskildsen]

NB ... der skulle ikke stå nordiske men nordlige kongerige.

[Odinkarr]

grimma herna

Mit oldfrisiske er en kende rustent, men for mig ser det ud til at "Tha grimma herna" må betyde "det grimme hjørne", dvs. det må være en kenning. Det kan sagtens være en kenning for Skandinavien, men er der nogen der kan argumentere hvorfor, og om det er?

Friserne er i Beowulf-kvadet "West-Dene", og denne betegnelse dækker mindst Lille-Friesland. Tilknytningen til landskaberne nord for Ejder-strømmen er derfor ubestridelig.

Hvem ved mere?

mvh

Flemming

[Jan Eskildsen]

Ja, jeg ved ikke, hvor jeg skal lede, men har fundet "Die 17 altostfriesischen Küre" her
http://titus.uni-frankfurt.de/texte/etc ... _17_Küren

[Jan Eskildsen]

Nu har en bekendt sendt det på tysk:
Die siebente Küre ist, daß alle Friesen auf freiem Stuhle sitzen und freie Sprache (vor Gericht) haben sollen. Das verlieh ihnen der gute König Karl, damit sie Christen würden, dem südlichen König untergeben und gehorsam würden, die Abgabe in klingender Münze verweigerten und Haussteuer bezahlten, und Sankt Peter mit Zins und mit Zehnten anerkennten, und zwar mit solchem Zins, wie er nun im Lande des Königs gilt; und sie erkauften damit nach dem Rechte des Volkes und dem Urteil des Asega Adel und Freiheit, denn alle Friesen gehörten ehedem nach Norden über das Meer zu dem schrecklichen Lande.]

Tjaeh ... de hørte til Norden over havet til de skrækkelige lande ... ? eller ??

[Jan Eskildsen]

Jeg stødte første gang på informationen i bogen Danmarks Daab af Peter Grove, som jeg har et ambivalent forhold til.
Bogen er fra 1961 og informationen gives i en note side 16. Man skulle tro, at det omtalte frihedsbrev fandtes på dansk, men jeg har ikke kunnet finde det. Dog har jeg efterlyst en doktorafhandling om det hos bibliotek.dk ... og tror den er på engelsk (og hollandsk vistnok).

Mvh Jan

[Karsten Krambs]

Allerede år 675 indgik den frisiske konge Aldgisl I en alliance med den frankiske Dagobert IIs overherredømme i det vestfrisiske område kaldet "Frisia Citerior". Om frisernes kristning ved vi, at ærkebiskop Bonifacius missionerede blandt friserne i anden halvdel af 700-tallet.

Karl den Store blev enehersker år 771 - og år 774 aflagde han første gang troskabsed til paven i Rom.

Allerede før årtiet 775-85 havde friserne opnået en form for selvstyre. De udarbejdede egne landskabslove, måtte vælge egne ledere og oprettede egne domstole. Deres lov-kompleks - Lex Frisionum – bestod tidligt af en række sædvaner, der år 785 blev optegnet på foranledning af Karl den Store. Det var samme år, hvor friserkongen Radbod II flygtede til danernes land. Senere blev lovene nedskrevet på latin i perioden 785-793. Baggrunden for frisernes selvstyre var, at begge parter havde fælles økonomiske (handels) interesser.

Den saksiske høvding Widukind fik asyl hos danerne perioden 777-78 (og igen år 782, hvor danerkongen Halptani involveres).

Fra år 779 indførte Karolingerne toldbestemmelser, hvor enhver købmand fra nord skulle betale en afgift på 10 % for deres last ved anløb af Dorestad. Denne frankiske magt demonstration viser, at Frisland var en provins i Det frankiske Rige.

År 800 kronede pave Leo 3. Karl den Store til kejser.

Frisiske købmænd fik særlige privilegier i 800-tallet og flere var tilknyttet som agenter for produktionsstederne, her klostre.

Jeg ved ikke hvornår ”Die 17 altostfriesischen Küre” blev nedfældet, men indholdet i den 7. Küre fokuserer kraftigt på afgiftssiden, specielt tiende til kirken. Måske et sted mellem 774-800. Ligeledes dokumenteres frisernes selvstyre, der også omfatter ”de skrækkelige lande over havet mod nord”. Dette kan betyde danernes område.

[Karsten Krambs]

Asega Adel und Freiheit

Asega Adel har jeg fundet på denne link -

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_rulers_of_Frisia

Asinga Ascon, 71 BC-AD 11 (Adel IV Asega Askar, or Black Adel)

Henvisningen til denne person siger mig ikke noget i denne sammenhæng

[Jan Eskildsen]

De 17 kesten er omtalt i en doktorafhandling af en Hoekstra.
Om dette skriver biblioteksvagten:
Det må være nedenstående skrift, du eftersøger. Bogen findes desværre ikke på noget dansk bibliotek, men du kan via dit lokale bibliotek få den fremskaffet fra udlandet.
Du kan sende en bestilling til dit lokale bibliotek via Bibliotek.dk. Skriv i titelfeltet: Gemeinfriesischen Siebzehn Küren

Friesland (Netherlands)
Die gemeinfriesischen Siebzehn Küren

Emne: Law, Frisian. Sources ; Law, Frisian. Manuscripts

BOG: Assen, Van Gorcum, 1940. - 196 p.. - (Freisch-saksische Bibliotheek, d. 6)
door J. Hoekstra
Serie: Freisch-saksische Bibliotheek ; d. 6

Emne: Law, Frisian. Sources
Law, Frisian. Manuscripts
LC: LAW <Europe Netherlands Friesland 1>
Includes index
Known in Latin as Septemdecim petitiones, in Frisian as Siuguntine kesten. cf. p. 15
Bibliography: p. 194-196

Du kan på nettet også læse her:
http://www.rzuser.uni-heidelberg.de/~cd ... /t7211.htm

Altsammen vældig interessant, men ikke noget jeg kaster mig over lige med det samme, da jeg er i gang med Karl den Store og hans forhandlinger med riger længere østpå. Men det er vel også din afdeling, Karsten
.

[Karsten Krambs]

Det ser ud til at ”Die 17 altostfriesischen Küre” er fra et håndskrift kaldet Hunsigoer Handschriften H1 und H2 fra år 1252.

Det stemmer godt overens med mine tidligere studier af friserne, hvor nederlandsk historie, sagnhistorie, legender og overlevering først ret sent nedfælles enten på frysk eller latin.

Mange af de nederlandske krøniker er først nedskrevet i 1500-tallet og her hersker ligeså stor forvirring omkring kongernes kronologi som i det norrøne hjemlige materiale. Mest kendte kronikører er van Egmond, Ocko Scharlensis, Andreas Cornelius, Ubbo Emmius, Hamconius og Furmerius.

Der er således meget lidt oprindelige og tidlige håndskrifter bevaret fra frisernes storhedstid.

[Jan Eskildsen]

Der er andre forhold vedrørende Vikingetidens konger, som jeg vil kommentere, men skal det så være i denne tråd?
vh Jan

[Jens Yde]

Ja, gør bare det. (Nu er det jo ikke noget, jeg bestemmer). Tråden her er forlængst delt i flere emner.

Selv overvejer jeg at starte en tråd med titlen "De danske vikinger kom fra Sverige".

[Jan Eskildsen]

Nej, jeg bestemmer heller ikke noget.
Måske skulle du finde dette dokument på nettet "Sven Estridsens danmarkshistorie Danmarks politiske historie ca. 890-965" af Bent Østergaard (1994). Deri står noget om [De "svenske" Konger] (som er navnet på en mellemrubrik).
Min computer driller, vender tilbage.

Jan

[Jan Eskildsen]

vedr.: Vikingetidens Konger : I bogen Magt og Dragt skriver forf. Anne Hedeager Krag dette om den store bådkammergrav ved Hedeby : " Det er for nylig blevet foreslået, at den gravlagte i denne fornemt udstyrede grav kunne være den danske konge Harald Klak, som formentlig kan være gravlagt omkring 845 (Wamers 1995). Hvem der har sagt forslaget imod, har jeg ikke overblik over, men er der øvrig litteratur om den?

JE