Flemming & Peter,
Nu er det sådan, at jeg faktisk har haft stor glæde af de gamle mestres analyser i præcis klartekst. Men i enkelte tilfælde, og i behandlingen af det historiske stof, har der omkring år 1900 ikke været samme muligheder for tilgang til datidens kilder, som vi har i dag. Derfor er en del problemstillinger, efter min mening, fejlfortolket. Behandles en fejlbehæftet problemstilling videre, gennem analyser af forskere op gennem tiden - bevæger vi os længere og længere ud af en forkert tangent.
Angående ”danernes land” og ”dansk tunge” har den diskussion stået på de sidste 100 år. Fra omkring Kristi fødsel byggede romerne en borg, Tinnumsborg, på øen Sild. Her er så et bevis på romernes tilstedeværelse i vore landskaber. Derfor må de romerske krønikeskriveres omtale at danernes stamme tages seriøst til efterretning. Hvornår beboede danerne så landet? Der findes ingen kilder, men forskerne kæder danernes bosættelse sammen med, at en ny gravtype opstår omkring år 200 e.kr. Man forestiller sig danerne som et folk fra Sortehavsområdet, der i folkevandringstiden slutter med at bosætte sig i de danske landskaber.
Ingen tvivl om det.
Som jeg ser det, er spørgsmålet om denne daner-stamme formår at udvikle sig i området, om den trækker væk igen – eller om den uddør.
Gennem tiden, og i den europæiske optik, benævnes Norderlandene som ”danernes land” og sproget afledes som ”dansk tunge”. Det holder ved helt op til vikingetid, hvor talrige munkeordeners beskrivelser af vikingernes bedrifter beskriver folket som ”danere”.
Et par eksempler fra de gammeldanske landskaber:
Uppåkra ligger et stykke fra kysten på en svagt markeret højning på den åbne Lundslette. Helt tilbage i den klassiske litteratur menes danerne at stamme fra Skåne. Uppåkra opstod i yngre romersk og ældre germansk jernalder dvs. i 300- og 400 årene og hørte til første generation af såkaldte centralpladser med økonomiske, politiske og religiøse funktioner. Uppåkras blomstringstid opstod mellem år 600-900 og pladsen menes at have indeholdt en kongsgård samt et kultsted, da arkæologerne har fundet en storhus henholdsvis 13 m langt og 6,5 m bredt. Husets levetid skønnes til 400 år og stolpehuller antyder, at bygningen har haft en kraftig, høj overbygning.
”Danernes” sagnomspundne storhedstid i Lejre har sine betænkeligheder, hvorom Axel Olrik skriver sådan:
”Alle senere Forskere har modtaget det samme Indtryk af Misforhold imellem Sagnets Lysglans og de virkelig foreliggende Minder”.
Lejres storhedstid som kongesæde, hvis en sådan, ser ud til at slutte med den tidligst daterede hal fra 500-tallet og den udgravede Grydehøj (brandgrav) fra ca. år 550 e.kr.; hallen og højen må være fra samme beboelsesperiode. Var den begravede stormand ”daner”?
http://www.lejre-historiske-forening.dk ... ydehoj.pdf
Tinnumsborg, som nævnt før, på øen Sild er et andet godt eksempel. Borgen var stadig i brug fra 700 – 900-tallet og udgravninger viser at området var underlagt det frisiske rige Frisia Magna. I Slesvig (Sliaswick) er der udgravet frisiske gravtyper fra første halvdel af 700-tallet.
Eksemplet viser, at ”danerne” i 700-tallet i det sydlige Jylland på det tidspunkt var frisere.
http://de.wikipedia.org/wiki/Tinnumburg
Småstammerne i Vendsyssel og omkring Limfjorden menes at have en anden herkomst end ”daner” hvilket dokumenteres af en helt anden type gravskik. Ofte er visse høje ikke cirkelrunde men ovale og helt specielle typer fra slutningen af jernalderen er høje der er formet som en tresidet stjerne med stærkt indbuede sider. De måler 6-8 m fra centrum til én af de udskydende spidser, er ca. 3 m høje og omgivet af lave randsten. Disse stjerneformede høje (brandgrave), kendes kun fra nordjyske gravpladser fra slutningen af jernalderen, hvor de optræder ret talrigt. På en gravplads ved Riis Fattiggaard, Vendsyssel, lå tidligere 12 af denne type, der sandsynligvis skyldes påvirkning af Göterne. Gravene her indeholder ingen eller ganske få gravgaver og den døde er gerne begravet i en trækiste. Disse specielle høje udviklede sig fra trekantede høje med lige sider i ældre jernalder til trekantede høje med indbuede sider fra yngre jernalder og stammer fra områderne Västergötaland, Östergötaland og Halland på den anden side af Kattegat. Gravpladsen ved Torslev i Vendsyssel er et andet eksempel på samme typer af brandgrave ligesom de findes på Lindholm Høje.
Var disse stammer ”danere”?
Hilsen
Karsten
