Jeg har vanskeligt ved at se andet end, at Danmark i løbet af de første 500 år e.kr. var beboet af flere forskelige folkestammer, fordelt på forskellige landsdele, hvor enkelte var bundet sammen af havet, stræder og bælter i en slags stammeforbund.
Det mener jeg må være en helt ret opfattelse.
et kort citat fra indledningen til mit kapitel "Jólahald – fejring af vintersolhverv":
http://verasir.dk/show.php?file=chap22-1.html#toc109
citat
Procopius, byzantinsk græskskrivende historieskriver skrev ca. år 550 e.Kr. i ”De Bello Gothico” (VI: XV) om Thule, som han skriver han aldrig havde mulighed for at besøge, og skikkene der var udbredt der:
”Thule er ekstraordinær stor; 10 gange større end Britannien. Og det ligger langt mod nord. På denne ø er marken for det meste øde, men i den beboede del bor 13 talrige nationer/stammer; og der er konger over hver nation/stamme. På dette sted finder vidunderlige ting sted hvert eneste år. For solen ved sommersolhverv går aldrig ned i 40 dage, men er altid at finde over jorden i hele denne periode. Men ikke senere end seks måneder senere, omkring tiden for vintersolhverv, er solen aldrig at se på denne ø i 40 dage, men konstant omsluttet af nat.... Og når 35 dage er gået i denne lange nat, bliver visse mænd sendt til toppene af bjergene – for dette er deres skik – og når de fra dette sted kun lige kan se solen, bringer de bud tilbage til folket nedenfor at inden for 5 dage vil solen skinne på dem. Og hele befolkningen fejrer en fest ved disse gode nyheder, og dette sker i mørke. Og dette er den største fest som de indfødte af Thule har”.
....
De ”13 talrige nationer/stammer”
1 med hver sin konge nævnt af Procopius kan være:
Barderne (Ahbarð-syssel, Barwið-syssel omkring Kongeåen) og/eller
Jyder (Midt-Jylland) og/eller
Kimbrer (Combrogi) (Himmerland)
Chaedini og/eller
Favoenae (ukendt, Fyn/Sjælland eller Skåne) og/eller
Stevnsboer (Stevns/Møn til Tryggevælde Å)
Firaesi (Ver Asir/Ase-folket) (Fyn og Skåne)
Dauciones (Danir) (Sjælland, Halland, Blekinge, Bohuslen etc.)
Rahna fra Ránríki ("Rahna-ricii" hos Jordanes III:23, sydøstlige Norge)
Agði fra Agðir ("Agadii" hos Jordanes III:23, sydlige Norge) og/eller
Græna fra Grenlands Fylki ("Granii" hos Jordanes III:24, ved Viken)
Korderne (nord for Telemark),
Eunixi og
Þilir (fra Þelamork/Telemark) (Jordanes III:24)
Rygjar/Rygir ("Rugi" hos Jordanes III:24, fra Rogaland)
Haruðes fra Horðaland ("Harothi" hos Jordanes III:24, sydvestlige Norge)
Raumar fra Raumaríki ("Rauma-riciae" hos Jordanes (III:23), øst for Oslo)
Winguli fra Vingulmork og/eller
Finni fra Finland (Jordanes III:23)
Götar (Géata) fra landskabet Götaland og/eller
Goter (Gotum) (fra Gotland?)
Sviar/Sweon (syd for Upland, øst for Konungahella, nordøst for Vättern (wæter))
1 Burgunderne (Bornholm), Teutonerne (Thyboer fra Thy) og Vandalerne (Vendsyssel) er udvandret år 550 e.Kr. Ætterne fra Jelling/Anglen er draget mod vest til Øst-Anglen ca. år 497 e.Kr., og Friserne er vandret mod syd fra Lille-Friesland til det nuværende Friesland.
"Wernum, Werin, Varinnae, Varini"-stammen befinder sig i Sønderjylland frem til ca. år 446 e.Kr. omkring Varnæs, Varnæs Vig, Varnæs Hoved i Åbenrå Fjord.
Hengest's farfader Wecta i Widsith-digtet (sætning 22) er beskrevet som "Witta weold Swæfum" (Witta vælder *Swawer). Stammenavnet "Swæfum" ses i latinske kilder som "suevi, suebi". Det oldengelske "Swæfum" må være identisk til det olddanske "swawer, swaawer" og derfor betyde "hørende til folket". Tacitus: Germania (kap. 8) år 98 e.Kr. forklarer os at "suevi, suebi" for ham ikke betegner en enkelt stamme, men en lang række stammer fra Østersøen’s sydlige bred til Sortehavet. Tacitus: Germania (kap. 45) år 98 e.Kr. kalder Østersøen for "Mare Suevicum" (Den Suebiske Sø). Også denne stamme er syd for Ejder-strømmen år 550 e.Kr.
Der er, som man kan se, i samtiden væsentligt flere end 13 stammer i vore landskaber, men ikke alle har haft sin egen lokalkonge på samme tidspunkt.
citat slut
Vad kallade sig det folk som lät begrava sina hövdingar vid Himlingöje på Själland från ca år 200 och framåt? Var de daner, heruler, goter eller någon annat? VIlka var släkten Himlingarna?
Jeg citerer kort fra mit kapitel "Hunnerhæren mod Kong Frode I.'s danske styrker":
http://verasir.dk/show.php?file=chap18.html#toc74
citat
Det forekommer mig at ifald ”Hildeburh” (Hildeborg, Borghild) gives halv arvelod fra sin fader Hoc, hvor broderen Hnæf gives den anden halvdel, og hendes odelsjord omfatter Logaheret (Løve Herred), Alextathaheret (Alæstatheret, Alsted Herred), Ringstathaheret (Ringsted Herred), Tunæheret (Tune Herred) til
Himlingøje (Himinvanga), der ser ud at ligge i skellet mellem Byauærscogsheret (Bjæverskov Herred) og Stethemsheret (Sthethyumsheret, Stevns Herred), da må faderen Hoc ikke blot have ejet alt dette og mere til; han må ganske enkelt være en af de største jorddroter på Sjælland i 400 tallet e.Kr. Hermed forekommer muligheden at Hoc's odelsjord kan have udgjort en væsentlig del af hvad Lejrekrøniken (Chronicon Lethrense, kap. I), fra ca. år 1170 e.Kr. kalder "Withesleth".
citat slut
"Hildeburh” (Hildeborg, Borghild)'s barn er en søn og han er han er Skjoldunge (Scyldinga)-æt, jvf. "Here-Scyldinga" (Hær-skjoldunger) i Beowulf-kvadet (sætning 1108).
Vor oprindelige kunststil, Stil I. er sarmatisk og viser naturligvis hvorfra folkevandringen mod Skandinavien fandt sted. Vi har gravfund i absolut verdensklasse fra
Himlingøje fra 2-300 tallet e.Kr., som jeg gengiver i mit afsnit "Sarmatisk smedekunst i vore landområder":
http://verasir.dk/show.php?file=chap21-5.html#toc108
Angrebene på Jylland, som jeg mener sker i flere tempi fra år 40-400 e.Kr., og som jeg mener er ophavet til visse jyske (Götar)-ætters udvandring til Götaland, og genindvandring til Nørre- og Sønderjylland ca. år 500 e.Kr., ser ud til at ske med styrker fra Sjælland, Skåne, Sønderjylland og det sydlige Norge.
mvh
Flemming