Hvorfra kom The Danish Vikings?

[Odinkarr]

Hvis nogen af jer har mulighed for at besøge Lolland, så har Anne Krag et foredrag torsdag d. 11. august kl. 19.00 på Reventlow-Museet.

Temaet er:

DRAGT OG MAGT i vikingetid og tidlig middelalder

Foredrag om dragtens udvikling ved tekstilforsker Anne Hedeager Krag.

Fra det 20. århundredes smukke rober i satin, silke og tyl og til fortidens statusbærende dragter går en lige linje. En linje, som tekstilforsker Anne Hedeager Krag vil trække i sit foredrag torsdag d. 11. august 2011 kl. 19.00 på Reventlow-Museet. Her vil hun tage publikum med tilbage til antikken og de tidligste fund af kinesisk silke.

I den europæiske historie spillede den statusbærende dragt en stor rolle. Dragterne var ofte fremstillet af silke, der gennem næsten 5000 år har været fremstillet og kendt i Kina. Silke var et meget værdifuldt materiale og de europæiske lande havde stor interesse i at få fat i stofferne. Det betød, at der i godt 2000 år var karavaneveje til lands og til vands fra Kina til Europa.

Netværket af handelsvejene på landjorden er samlet kendt under navnet Silkevejen. Kendskabet til silken nåede også vikingerne, der rejste ad de russiske flodveje for at nå datidens metropol: Byzans (i dag Istanbul).

Et af de ældste spor af kinesisk silke i den vestlige verden kendes fra den syriske oaseby Palmyra, hvor der i grave fra tiden omkring Kristi fødsel er fundet silke fra det kinesiske Han-dynasti. Til trods for, at de europæiske lande kendte til den kinesiske silkefremstilling, var det først omkring 550 e.Kr. af selve fremstillingen blev udbredt til europæerne. Men dette skete dog ikke på ærlig vis.
Ifølge den byzantinske historieskriver Procopius udsendte kejser Justinian (527-565 e.Kr.) munke til Kina, for at de skulle opspore hemmeligheden om silkefremstillingen. Det lykkedes for to munke at smugle kokoner til silkesommerfuglen ud af landet i udhulede bambusstokke. Ret hurtigt efter kom en omfattende produktion i gang i Middelhavsområdet, der så eksporterede silken videre til det øvrige Europa.

I foredraget vises billeder af fund fra det byzantinske Ravenna, det syriske Palmyra, den tidlige silkefremstilling samt fund af de kostbare stoffer i Danmark. Desuden fortælles om Ørnetæppet og andre silkefund fra Knud den Helliges helgenskrin i Odense Domkirke. To fund, der symboliserer kristendom og kongemagt.


http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfa ... asp?id=141

mvh

Flemming

[Boreas]

Men, gikk ikke den opprinnelige silkevei - "efter flodene i Russland" - fra Kaspihavet via Volga, Onega og Starja Ladoga?

[Jan Eskildsen]

Den tekst, du citerer, er vist ikke fra bogen, men fra en omtale af den. Uno Röndahl er mig bekendt kriminalbetjent. Er det meningen vi skal tro mere på ham end på Troels Brandt, der også er lægmand?

Jep, fra omtalen. Altid rart at få flere input til vurdering. Den ene af forfatterne har besøgt en islandsk historiker. Jo flere indfaldsvinkler – desto bedre - og med mit ringe kendskab til herulere er alt velkommen. Jeg går ud fra at forfatterne har udført det fornødne research arbejde. Forøvrigt er både du og jeg lægmænd.

hilsen karsten

Fra en forfatter, som jeg ikke er ret enig med, men
"Den gotiske form for kristendom spredte sig meget hurtigt til de andre folkevandringsstammer, vandaler, burgunder, langobarder, tyringer, heruler og formentlig endnu flere som franker og sachser. Disse folk synes alle at være kommet fra Nordeuropa, måske endda fra selve Norden. De var uden for Romerrigets og dets kirkes kontrol og fik derfor lov at beholde deres nye tro i fred gennem flere århundreder. Et af disse folk, herulerne, er i dansk sammenhæng særligt spændende. De menes at være udvandret fra Danmark, formentlig Skåne, omkring år 200 og vandrede derefter rundt i Europa i 300 år, indtil en stor gruppe af dem ifølge samstemmende romerske og græske kilder vendte tilbage til deres hjemland omkring år 500, presset af hunnernes indfald fra øst. Arkæologen Lotte Hedeager mener endda, at en rig fynsk kvindegrav fra den tid kan være en hjemvendt fornem herulerkvinde."
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... ke-kristen

vh Jan

[Karsten Krambs]

vedr.: Vikingetidens Konger : I bogen Magt og Dragt skriver forf. Anne Hedeager Krag dette om den store bådkammergrav ved Hedeby : "Det er for nylig blevet foreslået, at den gravlagte i denne fornemt udstyrede grav kunne være den danske konge Harald Klak, som formentlig kan være gravlagt omkring 845 (Wamers 1995). Hvem der har sagt forslaget imod, har jeg ikke overblik over, men er der øvrig litteratur om den?

Der er tale om en hedensk fyrstegrav, hvor forskerne er uenige om dateringen. Harald Klak døbes år 826 i Ingelhaim og dåben overværes af selve den frankiske kejser (Ludvig den Fromme). Fra år 828 bliver Harald Klak i det nordfrisiske len »Hriustri« (Rüstringen), hvor han - ifølge Stenstrup og Langebek - dør.

En hedensk fyrstegrav passer vel dårligt til en katolsk kristen fyrste? Det var Harald Klak der præsenterede "danerne" første gang for Ansgar.

//karsten

Ps.: Se min bog side 41 og 131.

[Jan Eskildsen]

Ja, jeg kender Harald Klak. Fremgår kilden til, at det er en hedensk hersker af din bog?

[Jan Eskildsen]

Ps.: Se min bog side 41 og 131.

så jeg først nu, tjekker.

[Jan Eskildsen]

Karsten:
Det er tilsyneladende en af de kilder, du også henviser til (Wamers) der har foreslået, at det var Harald Klak. Men det er det så ikke, hvem kan det mon være, har du et bud? "Fyrstens sværd er et af de kostbareste våben, der overhovedet kendes fra karolingisk tid og de to andre sværd er fra begyndelsen af samme periode." Du mener de var antikke, da de blev lagt i graven, hvordan skal det forstås, var de da 100 år gamle? Det er lidt vanskeligt at udlede, når du skriver ""...enkelte af disse gravgaver sandsynligvis stammer fra 1. halvdel af 800-tallet og derfor er det foreslået, at graven kunne være fra en tidligere periode årtiet 840-50 " - tidligere end hvad ? skulle der have stået 740-50 for ellers giver det vel ikke mening?
vh Jan

[Jan Eskildsen]

Sawyer kalder det et frankisk sværd, ser jeg (DDBD). Men hvor gammelt kan det være?
vh Jan

[Karsten Krambs]

Karsten:
Det er tilsyneladende en af de kilder, du også henviser til (Wamers) der har foreslået, at det var Harald Klak. Men det er det så ikke, hvem kan det mon være, har du et bud? "Fyrstens sværd er et af de kostbareste våben, der overhovedet kendes fra karolingisk tid og de to andre sværd er fra begyndelsen af samme periode." Du mener de var antikke, da de blev lagt i graven, hvordan skal det forstås, var de da 100 år gamle? Det er lidt vanskeligt at udlede, når du skriver ""...enkelte af disse gravgaver sandsynligvis stammer fra 1. halvdel af 800-tallet og derfor er det foreslået, at graven kunne være fra en tidligere periode årtiet 840-50 " - tidligere end hvad ? skulle der have stået 740-50 for ellers giver det vel ikke mening?

På side 131 står:
"Når man i oldtiden nærmede sig Hedeby passerede man først en gravplads, der lå uden for byvoldens sydport og på højre side af vejen lå en fornem gravhøj fra det 10. årh. Gravlæggelsen er sket tæt på 900-tallets begyndelse, - - - - "

[Jan Eskildsen]

OK, så kom det ind under håret.
vh Jan

[Jan Eskildsen]

PS: Min pludselige interesse skyldes, at jeg tilbragte noget ferie i Slesvig, herunder på museet i Hedeby.
Din bog er nærmest uundværlig på sådan en tur.
vh Jan

[Jan Eskildsen]

vedr.: Vikingetidens Konger : I bogen Magt og Dragt skriver forf. Anne Hedeager Krag dette om den store bådkammergrav ved Hedeby : "Det er for nylig blevet foreslået, at den gravlagte i denne fornemt udstyrede grav kunne være den danske konge Harald Klak, som formentlig kan være gravlagt omkring 845 (Wamers 1995). Hvem der har sagt forslaget imod, har jeg ikke overblik over, men er der øvrig litteratur om den?

Der er tale om en hedensk fyrstegrav, hvor forskerne er uenige om dateringen. Harald Klak døbes år 826 i Ingelhaim og dåben overværes af selve den frankiske kejser (Ludvig den Fromme). Fra år 828 bliver Harald Klak i det nordfrisiske len »Hriustri« (Rüstringen), hvor han - ifølge Stenstrup og Langebek - dør.

En hedensk fyrstegrav passer vel dårligt til en katolsk kristen fyrste? Det var Harald Klak der præsenterede "danerne" første gang for Ansgar.

//karsten

Ps.: Se min bog side 41 og 131.

Jeg genlæser nu siden af bogen Dragt og magt. Der står "Et enkelt meget fornemt karolingisk sværd, fundet i den store bådkammergrav ved Hedeby, er ornamenteret med kristne symboler som duer, kors og paradisiske ranker."
Hvordan passer det til en hedensk fyrste?
vh Jan

[Jan Eskildsen]

Der står også "I båden fandtes et rigt gravudstyr af kristen karakter."
Har forfatteren været vind og skæv, eller der er noget andet galt her?
vh Jav

[Jens Yde]

"Rheiðgötaland" er ikke nem at blive klog på – og jeg har ikke forsket ret meget i udstrækningen.
http://sv.wikipedia.org/wiki/Reidgotaland

Den sydlige del af Jyllands sokkel bliver i frankiske annaler år 815 kaldt for Sinlendi (Sin-Landi, s.43) og ca. år 890 kalder sømanden Ottar samme landskab for Sillende (Sil-Landi, s.245). God overensstemmelse.

Olav Trygvasons Saga fra det 14. årh. nævner Gorm (den Gamle, s.174) og samme landskab, nu kaldet Rheiðgötaland – som (måske) kan henføres til før perioden 943-950. Sagamaterialet er ikke helt entydigt her.

Den nævnte svenske link refererer -

”Från ca 600-700-talen och framåt har också Jutland och ibland hela Skandinavien kallats Reidgötaland.”
Og videre ......” liksom på Rökstenen i Östergötland (rest på 800-talet), . . . . ”

Reid og gotaland. Blandt de mange forslag tillader jeg mig at pege på Reide Å, der løber syd for Danevirke,fra vest for Hedeby og ud til Trene flod. Reidgotaland kunne således være en kombination af Reid med virvarret af goter, göter, gutar, joter, jutar og lignende.

[Karsten Krambs]

Der står også "I båden fandtes et rigt gravudstyr af kristen karakter."
Har forfatteren været vind og skæv, eller der er noget andet galt her?

Tja . . . .
Hedebygraven var ligesom opdelt af en kantstillet planke på tværs af kammergravens gulv. I det mindste kammer lå den døde stormand og her er der desuden fundet den obligatoriske jernkniv, pile, skjoldbuler, sværdgehæng, sporer, bidsel, hestetøj, spænder, bæger, skål og en kam.
I det største kammer lå to mænd - måske hans nærmeste væbnere? Her lå skjoldbuler, bidsel, hestetøj, stigbøjler, spænder, kniv og kar.
I en separat grube under skibets ene stævn lå resterne af 3 ofrede heste.
Døm engang selv. Taler vi om en kristen gravskik?

Det med duer og andre kristne symboler (som visse forskere ser) er jeg desuden støt på ved tolkning af flere vikingetids mønter bl.a. mønterne fra Lodbrog slægten i Irland og England. Her er der efter min bedste overbevisning vist en ravn, der sammen med banneret "Ravnen" var Lodbrog dynastiets logo. Visse forskere ser i stedet en due.