Gudinnedyrkan i Norden
Gudinnedyrkan i Norden
Då man tänker på kvinnliga gudar inom nordisk religion, så tänker man kanske främst på Freja - jag tror inte att någon annan gudinna har varit så dyrkad inom den nordiska religionen som hon. Längre tillbaka, före "vikingarnas religion", under antiken, fanns förstås Nerthus, men om vi nu tänker på vikingarnas religion; ägnades inte någon annan av de kvinnliga gudarna någon uppmärksamhet och aktiv dyrkan? Där fanns ju Frigga, Hel, Ran och flera andra.
Hade ingen annan gudinna än Freja någon betydelse inom praktisk religionsutövning? Det kan förstås vara så att man helt enkelt inte vet något om den saken.
Hade ingen annan gudinna än Freja någon betydelse inom praktisk religionsutövning? Det kan förstås vara så att man helt enkelt inte vet något om den saken.
Senast redigerad av 1 oilc, redigerad totalt 22 gånger.
-
- Medlem
- Inlägg: 653
- Blev medlem: 10 november 2008, 04:39
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Diserna har jag uppfattat som kvinnliga väsen. Vissa forskare hävdar att det fanns en omfattande, men ganska okänd, "familjedyrkan" av diserna.
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Vad det praktiska utövandet gäller så vet man väl synnerligen lite om det hela.
Sen är väl Freja och Frigga samma person, om inte samma namn..?
Havsguden Njord lär ha blivit karl med åldern, längre tillbaka var havet en hon - om det nu var Nerthus eller någon annan. Har jag sett nånstans.
Sen är väl Freja och Frigga samma person, om inte samma namn..?
Havsguden Njord lär ha blivit karl med åldern, längre tillbaka var havet en hon - om det nu var Nerthus eller någon annan. Har jag sett nånstans.
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Frigga och Freja kan ha varit samma gudom ursprungligen. Men jag har alltid uppfattat dem som skilda under vikingatid, i alla de böcker om nordisk religion jag har läst. Njord kan mycket väl ha varit en hon - en havsgudinna fanns väl annars kvar i Ran, om jag minns rätt.Hexmaster skrev:Vad det praktiska utövandet gäller så vet man väl synnerligen lite om det hela.
Sen är väl Freja och Frigga samma person, om inte samma namn..?
Havsguden Njord lär ha blivit karl med åldern, längre tillbaka var havet en hon - om det nu var Nerthus eller någon annan. Har jag sett nånstans.
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Tack för påminnelsen! Diserna ska mycket riktigt ha dyrkats mycket ivrigt, även offentligt i Uppsala i "disablotet", om jag nu vågar citera från mitt minne. (De dyrkades som grupp, inte som en enskild gudinna, det var nog därför jag inte tänkte på dem).frejs väpnare skrev:Diserna har jag uppfattat som kvinnliga väsen. Vissa forskare hävdar att det fanns en omfattande, men ganska okänd, "familjedyrkan" av diserna.
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Så vidt jeg kan se er der en hel nøjagtig årsag til at vi til tider hører om Freja, og til tider om Frigg.
Brugen af "Frigg" henviser altid til "Phrygia" - Frigg's Land.
Landskabet lå øst for Troja som et kongerige fra ca. 1200-700 f.Kr. Iflg. Homer var hovedområdet omkring floden Sangarius (i dag "Sakarya"). Indbyggerne i Þrúðvangar/Throad og Phrygia har haft indgående kendskab til hinanden alene som følge af den geografiske nærhed. Den jordlige moder der blev dyrket i Phrygia var ”Sibyl/Sibylla/Cybele” og hendes symbol i kunst er Måne-Tyren. Måne-Tyren i kunst er urokse-gudinden Hathor (Ha-Þor).
Når Odin (kongen) derfor omtales som gift med Frigg, så er hun Moder Jord/Den Jordlige Moder fra dette landskab, og omhandler tiden omkring Trojas Fald.
Moder Jord-dyrkelsen formindskes ved Trosskiftet år 600-630 e.Kr., men er stadig stærkt fremtrædende i hele Ældre Edda.
Som vi har omtalt andetsteds har Sjælland en særlig stærk tilknytning til "Gefion". Hun er Den Jordlige Moder/Moder Jord. Det er derfor Snorre skriver i Snorre Edda (Skáldskaparmál, 44. Kenningar á gulli ok Freyju.): ”…at Freyju …Hér er hon kölluð Gefn”, hvormed Snorre, så vidt jeg kan se, korrekt giver Freya heitet ”Gefn” (Giveren, Den der Giver).
Fra indskrifterne på altertavler fundet på Chapel Hill (Housesteads fæstningen ved Hadrian’s Mur, der også kaldes ”Vercovicium”) kan vi se at der er en frisisk fylking udstationeret her i romersk tjeneste i begyndelsen af 200 tallet e.Kr. Det er Hnaudifrið’s frisiske ætter, der hylder gudinden "Friagabi" (Friagabis), der kan betyde "Giver af Frihed" eller "Freya Giver" (sammenlign med den sjællandske Gefjon, Gefion). Hun kaldes på en anden indskrift "Fimmilene", der kan være sammensat af "Fimi" (oldnordisk, behændighed) og "lèna" (oldnordisk, forlene, skænke) med betydningen "Skænker af behændighed".
Endelig kan jeg komme i tanke om det angel-saksiske manuskript ”MS Cotton Caligula A vii” fra sidst i 900 tallet e.Kr. , der siger:
“Erce, Erce, Erce, eorþan modor!”
og senere i digtet
”Hal wes þu, folde, fira modor!”
Som jeg oversætter til:
”Erce, Erce, Erce, jordlige moder!”
og
”Hillet var du, (græs)fold, dødelige’s moder!”
Gudinden Dísar forekommer allerede i Yajur Veda som ”Dhísanas” (flertal). At ”Dísar” er en kvindelig gudinde, og bredt forstået kvindelige magter/ ånder, er konsekvent med at det ligeledes er forfædrenes kvindelige krigere (oprindeligt ”engle”, på sennordisk ”valkyrja”), der henter de faldne fra valpladsen til valhallen.
Exeter Book fra ca. år 975 e.Kr. Riddle 39 (37), hvis svar jeg mener er "ides” (oldengelsk) eller ”dísar” (oldnordisk) viser at vi skal opfatte hende som en vætte, dvs. som "Hult" (hyldning af det skjulte).
Fejringen af vore forfædres afrejste sjæle under Disablót finder sted under Høstfesten og Efterårsjævndøgn den 21. september. Jvf. Axel Olrik og Hans Ellekilde: Nordens Gudeverden (Bind II – Årets Ring, s.166, 1926-51) blev Disablót på et tidspunkt i Danmark afholdt 14. oktober eller 1. november afhængig af Månens fase; om den var i ny (tiltagende) eller næ (aftagende, fra det urnordiske ”niþjo” (nedgåen)).
mvh
Flemming
Brugen af "Frigg" henviser altid til "Phrygia" - Frigg's Land.
Landskabet lå øst for Troja som et kongerige fra ca. 1200-700 f.Kr. Iflg. Homer var hovedområdet omkring floden Sangarius (i dag "Sakarya"). Indbyggerne i Þrúðvangar/Throad og Phrygia har haft indgående kendskab til hinanden alene som følge af den geografiske nærhed. Den jordlige moder der blev dyrket i Phrygia var ”Sibyl/Sibylla/Cybele” og hendes symbol i kunst er Måne-Tyren. Måne-Tyren i kunst er urokse-gudinden Hathor (Ha-Þor).
Når Odin (kongen) derfor omtales som gift med Frigg, så er hun Moder Jord/Den Jordlige Moder fra dette landskab, og omhandler tiden omkring Trojas Fald.
Moder Jord-dyrkelsen formindskes ved Trosskiftet år 600-630 e.Kr., men er stadig stærkt fremtrædende i hele Ældre Edda.
Som vi har omtalt andetsteds har Sjælland en særlig stærk tilknytning til "Gefion". Hun er Den Jordlige Moder/Moder Jord. Det er derfor Snorre skriver i Snorre Edda (Skáldskaparmál, 44. Kenningar á gulli ok Freyju.): ”…at Freyju …Hér er hon kölluð Gefn”, hvormed Snorre, så vidt jeg kan se, korrekt giver Freya heitet ”Gefn” (Giveren, Den der Giver).
Fra indskrifterne på altertavler fundet på Chapel Hill (Housesteads fæstningen ved Hadrian’s Mur, der også kaldes ”Vercovicium”) kan vi se at der er en frisisk fylking udstationeret her i romersk tjeneste i begyndelsen af 200 tallet e.Kr. Det er Hnaudifrið’s frisiske ætter, der hylder gudinden "Friagabi" (Friagabis), der kan betyde "Giver af Frihed" eller "Freya Giver" (sammenlign med den sjællandske Gefjon, Gefion). Hun kaldes på en anden indskrift "Fimmilene", der kan være sammensat af "Fimi" (oldnordisk, behændighed) og "lèna" (oldnordisk, forlene, skænke) med betydningen "Skænker af behændighed".
Endelig kan jeg komme i tanke om det angel-saksiske manuskript ”MS Cotton Caligula A vii” fra sidst i 900 tallet e.Kr. , der siger:
“Erce, Erce, Erce, eorþan modor!”
og senere i digtet
”Hal wes þu, folde, fira modor!”
Som jeg oversætter til:
”Erce, Erce, Erce, jordlige moder!”
og
”Hillet var du, (græs)fold, dødelige’s moder!”
Gudinden Dísar forekommer allerede i Yajur Veda som ”Dhísanas” (flertal). At ”Dísar” er en kvindelig gudinde, og bredt forstået kvindelige magter/ ånder, er konsekvent med at det ligeledes er forfædrenes kvindelige krigere (oprindeligt ”engle”, på sennordisk ”valkyrja”), der henter de faldne fra valpladsen til valhallen.
Exeter Book fra ca. år 975 e.Kr. Riddle 39 (37), hvis svar jeg mener er "ides” (oldengelsk) eller ”dísar” (oldnordisk) viser at vi skal opfatte hende som en vætte, dvs. som "Hult" (hyldning af det skjulte).
Fejringen af vore forfædres afrejste sjæle under Disablót finder sted under Høstfesten og Efterårsjævndøgn den 21. september. Jvf. Axel Olrik og Hans Ellekilde: Nordens Gudeverden (Bind II – Årets Ring, s.166, 1926-51) blev Disablót på et tidspunkt i Danmark afholdt 14. oktober eller 1. november afhængig af Månens fase; om den var i ny (tiltagende) eller næ (aftagende, fra det urnordiske ”niþjo” (nedgåen)).
mvh
Flemming
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Du kanske kunde lagt in ett påpekande, att inte heller denna teori ännu blivit allmänt accepterad.Odinkarr skrev:Så vidt jeg kan se er der en hel nøjagtig årsag til at vi til tider hører om Freja, og til tider om Frigg.
Brugen af "Frigg" henviser altid til "Phrygia" - Frigg's Land.
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Dessa sammanblandas rätt ofta. Till och med forntidens folk gjorde det har jag hört.Hexmaster skrev:Sen är väl Freja och Frigga samma person, om inte samma namn..?
Men Freja är kärleksgudinna, syster till Frej; Frigg (även känd som Frigga) är Odens hustru, hans trogne rådgivare mm.
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Ret skal være ret, og jeg skal naturligvis tilføje at det er Fredegarius (heite eller faktisk person Fredegar?), der i 600 tallet e.Kr. skriver om frankernes tilknytning til Troja: "...Frankerne fulgte Frigas og kom til Frigia...".
Landskabet "Phrygia" er identisk til "Frigia" med betydningen "Frigg's Land", der støder op til Troja's landskab i Lille-Asien.
Helt tilfældigt passer det så med brugen af "friGiar" (Frigg) i Völuspá (vers 51, Ældre Edda).
I Vafþruðnismál (vers 1, 2 og 4, Ældre Edda) forekommer ”Frigg” indledningsvis for at sætte tid og sted til landskabet Phrygia, som så geografisk gengives i vers 18. Digtet skal formentlig understøtte Vøluspá.
I Lokasenna (vers 25-29, Ældre Edda) ser vi for det første i vers 29 at Freya og Frigg ikke er samme enhed, da Freya omtaler hende i tredjeperson. Dernæst, i vers 26, kaldes Frigg for ”Fiorgyns mer” (Fjorgyns mø). Dette er en streng koordinering med Vøluspá (vers 56, Ældre Edda), hvor Moder Jord kaldes ”fiorgyn|iar” (Fjörgynjar, Giver af Liv).
Derfor er ”Frigg” også i Lokasenna Moder Jord, eller landskabet Phrygia. Det gør at vi nu kan se hvorfor Frigg i Lokasenna (vers 27, Ældre Edda) pludselig befinder sig i ”Egis ha/llom” (Ægir’s hal); dette er geografisk op til Det Ægæiske Hav i og landskabet Phrygia, Lille-Asien.
Jeg er faktisk meget interesseret i at se om der findes undtagelser i Ældre Edda til denne opfattelse af Frigg. Måske er der andre der ved mere.
mvh
Flemming
Landskabet "Phrygia" er identisk til "Frigia" med betydningen "Frigg's Land", der støder op til Troja's landskab i Lille-Asien.
Helt tilfældigt passer det så med brugen af "friGiar" (Frigg) i Völuspá (vers 51, Ældre Edda).
I Vafþruðnismál (vers 1, 2 og 4, Ældre Edda) forekommer ”Frigg” indledningsvis for at sætte tid og sted til landskabet Phrygia, som så geografisk gengives i vers 18. Digtet skal formentlig understøtte Vøluspá.
I Lokasenna (vers 25-29, Ældre Edda) ser vi for det første i vers 29 at Freya og Frigg ikke er samme enhed, da Freya omtaler hende i tredjeperson. Dernæst, i vers 26, kaldes Frigg for ”Fiorgyns mer” (Fjorgyns mø). Dette er en streng koordinering med Vøluspá (vers 56, Ældre Edda), hvor Moder Jord kaldes ”fiorgyn|iar” (Fjörgynjar, Giver af Liv).
Derfor er ”Frigg” også i Lokasenna Moder Jord, eller landskabet Phrygia. Det gør at vi nu kan se hvorfor Frigg i Lokasenna (vers 27, Ældre Edda) pludselig befinder sig i ”Egis ha/llom” (Ægir’s hal); dette er geografisk op til Det Ægæiske Hav i og landskabet Phrygia, Lille-Asien.
Jeg er faktisk meget interesseret i at se om der findes undtagelser i Ældre Edda til denne opfattelse af Frigg. Måske er der andre der ved mere.
mvh
Flemming
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Angående Frigg vs Freja så för Ellis Davidson ett resonemang som, om jag minns rätt, går ut på att de representerar två olika sidor av fruktbarhetsgudinnans väsen. Den ena mer åt Moder jord-hållet (Frigg) och den andra mer inriktad på kärlek (Freja). Motsvarigheten ska tydligen vara vanligt förekommande i fler religioner, tex den antika hellenska.
Hur väl underbyggt detta är har har ingen aning om men som vanligt när det handlar om fornnordisk religion är det nog rimligt att misstänka att det mer lutar åt spekulationer än faktiskt vetande...
/F
Hur väl underbyggt detta är har har ingen aning om men som vanligt när det handlar om fornnordisk religion är det nog rimligt att misstänka att det mer lutar åt spekulationer än faktiskt vetande...
/F
Re: Gudinnedyrkan i Norden
I de flesta forntida religioner tycks många gudar "knäcka extra" som fruktbarhetsgudar. Fruktbarhet var viktigt i dessa samhällen, alltså åkallade man envar gudom för fruktbarhet.feffe skrev:Angående Frigg vs Freja så för Ellis Davidson ett resonemang som, om jag minns rätt, går ut på att de representerar två olika sidor av fruktbarhetsgudinnans väsen. Den ena mer åt Moder jord-hållet (Frigg) och den andra mer inriktad på kärlek (Freja). Motsvarigheten ska tydligen vara vanligt förekommande i fler religioner, tex den antika hellenska.
Hur väl underbyggt detta är har har ingen aning om men som vanligt när det handlar om fornnordisk religion är det nog rimligt att misstänka att det mer lutar åt spekulationer än faktiskt vetande...
/F
Den bilden får jag t ex av gammal grekisk religion: Zeus, Minerva, Hera, Apollon, alla åkallas för god äring förutom det att de är himmelsgud, visdomsgud, hemmets gud, ljusets gud etc.
Så att både Frigg och Freja var fruktbarhetsgudar (som Davidson hävdar), well, det var nog även Tor och Oden också i viss mån. Och Njord och Tyr och what have you
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Framför allt var det inte alls lika hårt fastslaget vad som gällde. Utan påve, koncilier, eller ens heliga skrifter, så var det inte så konstigt om tolkningar och bruk varierade i tid o geografi. Desto svårare att tusen år efteråt reda ut vad som gällde var och när.
Då är det också fritt fram för spekulationer som Davidsons, med mycket tro och lite vetande. Kanske också en del önsketänkande.
Då är det också fritt fram för spekulationer som Davidsons, med mycket tro och lite vetande. Kanske också en del önsketänkande.
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Läste i höstas " Historia om de Nordiska folken",nionde boken fyrtiofemte kapitlet, av Olaus Magnus, att dyrkan av gudinnan Ceres, importerades från Grekland(!), och detta ska ha skett när man fortfarande dyrkade Oden.. Om detta stämmer eller ej, vet jag inte, kanske någon annan vet??
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Tilbedelsen af den form for afguderi var stærk i de jyske landskaber omkring Aarhus
http://www.ceres.dk/Default.aspx?ID=3
mvh
Flemming
http://www.ceres.dk/Default.aspx?ID=3
mvh
Flemming
Re: Gudinnedyrkan i Norden
Det där var nog en omskrivning; han menade nog att de dyrkade en gudinna som hade samma betydelse som Ceres hade inom den grekiska religionen, men att hon hade "ett annat namn" i Sverige - alltså en av de nordiska gudinnorna. Det är min gissning.dersa skrev:Läste i höstas " Historia om de Nordiska folken",nionde boken fyrtiofemte kapitlet, av Olaus Magnus, att dyrkan av gudinnan Ceres, importerades från Grekland(!), och detta ska ha skett när man fortfarande dyrkade Oden.. Om detta stämmer eller ej, vet jag inte, kanske någon annan vet??