Det är ett ovanligt lyckat fynd för förståelsen av järnålderns och medeltidens hantverk. Men smedsmästaren som blev av med den en gång i tiden var nog inte lika lycklig.
Probstner - frågan är din!
/mafalda
Quiz: Nordisk forntid & vikingatid
Slaget ved Fotevig, i bugten nord for Skanør, Skåne år 1134 e.Kr. ("cbx" påpegede at jeg fejlagtigt havde skrevet ”Norge”).
Slaget er interessant fordi Kong Erik II. Emmune (regent 1134-1137) her udvider sin ridehær med 300 germaner-katolske frilanser ”militibus teotonikus”. Det latinske brug af ”teotonikus” er en henvisning til den katolske ridderorden ”Teotonic” (”Alt und Neuer Prussen order”) grundlagt samtidigt med Erfurtannalerne ca. år 1150 e.Kr. (og hvorfra vi har disse oplysninger). De roder rundt i Kongeriget Jerusalem, taber, og slår sig 1224-30 ned i det der bliver til Königsberg, dengang fra Vistula-floden i Polen til Nemunas-floden i Litauen.
Slaget er forløberen til det hævntogt mod venderne, der udløses af nedbrændingen af en af vore største handelspladser Konungahella 11. august 1135 e.Kr.
Vendertoget og anfaldet på Arkona, Rygen finder sted år 1135 e.Kr. eller år 1136 e.Kr. Det er dette tog der for første gang udvider antallet af heste ombord på langskibet fra 2 til 4 heste pr. skib.
(Gesta Danorum, 14.1.6):
”...... maritimae Danorum expeditioni primus equos adiecit, quaternos singulis navigiis mandans........”
Som jeg oversætter til:
”..... første Daner flådetogt (hvor) heste tilføjes, 4 på hvert enkelt skib beordret...”
mvh
Flemming
Slaget er interessant fordi Kong Erik II. Emmune (regent 1134-1137) her udvider sin ridehær med 300 germaner-katolske frilanser ”militibus teotonikus”. Det latinske brug af ”teotonikus” er en henvisning til den katolske ridderorden ”Teotonic” (”Alt und Neuer Prussen order”) grundlagt samtidigt med Erfurtannalerne ca. år 1150 e.Kr. (og hvorfra vi har disse oplysninger). De roder rundt i Kongeriget Jerusalem, taber, og slår sig 1224-30 ned i det der bliver til Königsberg, dengang fra Vistula-floden i Polen til Nemunas-floden i Litauen.
Slaget er forløberen til det hævntogt mod venderne, der udløses af nedbrændingen af en af vore største handelspladser Konungahella 11. august 1135 e.Kr.
Vendertoget og anfaldet på Arkona, Rygen finder sted år 1135 e.Kr. eller år 1136 e.Kr. Det er dette tog der for første gang udvider antallet af heste ombord på langskibet fra 2 til 4 heste pr. skib.
(Gesta Danorum, 14.1.6):
”...... maritimae Danorum expeditioni primus equos adiecit, quaternos singulis navigiis mandans........”
Som jeg oversætter til:
”..... første Daner flådetogt (hvor) heste tilføjes, 4 på hvert enkelt skib beordret...”
mvh
Flemming
Senast redigerad av 1 Odinkarr, redigerad totalt 18 gånger.
Undskyld mit sene svar. Her er mit spørgsmål/fråga:
Anders Sørensen Wedel (1542-1616), Folkemindesamler og Kongelig Historiograf, gengiver en gammel folkevise "En vnger Frøicken føris aff Danmarck til Suerig". Jvf. denne vise, hvorfra stammer den uskik at fribårne kvinder nu ikke længere skulle sadle og ride egen hest, men lade sig transportere med "karm og køresvend"?
En "karm" er olddansk for "fading, vognkurv, karet, dækket lukket vogn).
mvh
Flemming
Anders Sørensen Wedel (1542-1616), Folkemindesamler og Kongelig Historiograf, gengiver en gammel folkevise "En vnger Frøicken føris aff Danmarck til Suerig". Jvf. denne vise, hvorfra stammer den uskik at fribårne kvinder nu ikke længere skulle sadle og ride egen hest, men lade sig transportere med "karm og køresvend"?
En "karm" er olddansk for "fading, vognkurv, karet, dækket lukket vogn).
mvh
Flemming
-
paulderfinne
- Medlem
- Inlägg: 467
- Blev medlem: 11 juni 2007, 17:32
- Ort: Osternohe/Tyskland
Är det helt enkelt ett nytt mode som kommer (varifrån annars?) från kotinenten. Inflytandet av Hansa..
Och helt praktiskt är det väl säkrare för en kvinna att ta sig fram i en vagn med en personlig skyddare än att ensam rida genom farliga skogar.
Om det finns nån djupare orsak till denna "oskicklighet" vet jag icke.
Och helt praktiskt är det väl säkrare för en kvinna att ta sig fram i en vagn med en personlig skyddare än att ensam rida genom farliga skogar.
Om det finns nån djupare orsak till denna "oskicklighet" vet jag icke.
-
paulderfinne
- Medlem
- Inlägg: 467
- Blev medlem: 11 juni 2007, 17:32
- Ort: Osternohe/Tyskland
Kære Paul ud af Finland,
Jvf. folkevisen, vers 19 og 20, knyttes skikken med brug af "karm og køresvend" (overdækket hestevogn, karet) til i "Judske Sæder" og i vers 25 til "Tydsk Mands Sed".
Fra den sønderjyske præst og Christian IV’s hofastrolog (kalendiograf) Niels Heldvad (Nicolaus Helduaderus, 1564-1634)’s ”En ny oc Skøn Formular Bog, Som indeholder, huorledis mand skal forstaa, nytte oc bruge, de Latinske, Juridiske, Judske-Tydske Gloser oc Vocabula, som nu hos os oc komme i brug….” (1625) kan vi se at der ved brugen af ”Judske” (vers 19, 20) og ”Tydsk” (vers 25) tænkes på én og samme sag.
Derfor er dit svar, så vidt jeg kan se, korrekt idet denne skik indføres fra de germansk kontrollerede Hanse-stæder på et tidspunkt i Middelalderen i ca. 12-1300 tallet e.Kr. Germanerne påbegynder deres emigration mod nord til Østersøens sydlige landskaber fra ca. år 1158 e.Kr. fremefter.
Hvorfor anses dette som en uskik?
Folkevisen gengiver vor oprindelige sæd; at kvinder var ligestillede fribårne, der ikke blot selv kunne afsadle deres egen hest (vers 20 og 21), som de kan det i dag, men selv red til gilde eller i krig. At det er uden for tvist at folkevisen ønsker at fremhæve vor oprindelige sæd om at mand og kvinde var ligestillede fribårne fremgår af sætningen ”Fruer oc Jomfruer de age met mag” (vers 24).
Ordet ”age” har på olddansk betydningen ”bevæger sig frem, kører, befordrer sig”. Ordet ”mage” fra ”mágr, megir” (oldnordisk) ser ud til at betegne en gennem giftermål tilkommen mandlig person. Kom i hu at i vore sæder forbliver kvinden altid i egen slægt, modsat stort set alle andre stammer. Det er derfor manden, der kommer til en ny slægt. Mandfolkene i kvindens slægt vil derfor betegne svigersønnen som en ”mágr”. Samme betegnelse vil svigersønnen give sin svigerfader. Jeg mener at ordet er det samme som "maki" (oldnordisk) og "gemacca" (oldengelsk) eller "sidestykke, ligemand, ægtefælle", i dag "mage".
Når derfor alle vore kvinder ”ager med mager” så har det betydningen af de er at finde side om side med deres ægtefælle og ligemand. Det er afskaffelsen af denne hjørnesten gennem eksporten af den katolske kristendom til vore landskaber, at folkevisen beklager og er afvisende overfor. Her er kvindens tab af selvstændigheden glimrende vist ved hendes nye passivitet som passager i en hestevogn med en køresvend som kusk.
mvh
Flemming
Jvf. folkevisen, vers 19 og 20, knyttes skikken med brug af "karm og køresvend" (overdækket hestevogn, karet) til i "Judske Sæder" og i vers 25 til "Tydsk Mands Sed".
Fra den sønderjyske præst og Christian IV’s hofastrolog (kalendiograf) Niels Heldvad (Nicolaus Helduaderus, 1564-1634)’s ”En ny oc Skøn Formular Bog, Som indeholder, huorledis mand skal forstaa, nytte oc bruge, de Latinske, Juridiske, Judske-Tydske Gloser oc Vocabula, som nu hos os oc komme i brug….” (1625) kan vi se at der ved brugen af ”Judske” (vers 19, 20) og ”Tydsk” (vers 25) tænkes på én og samme sag.
Derfor er dit svar, så vidt jeg kan se, korrekt idet denne skik indføres fra de germansk kontrollerede Hanse-stæder på et tidspunkt i Middelalderen i ca. 12-1300 tallet e.Kr. Germanerne påbegynder deres emigration mod nord til Østersøens sydlige landskaber fra ca. år 1158 e.Kr. fremefter.
Hvorfor anses dette som en uskik?
Folkevisen gengiver vor oprindelige sæd; at kvinder var ligestillede fribårne, der ikke blot selv kunne afsadle deres egen hest (vers 20 og 21), som de kan det i dag, men selv red til gilde eller i krig. At det er uden for tvist at folkevisen ønsker at fremhæve vor oprindelige sæd om at mand og kvinde var ligestillede fribårne fremgår af sætningen ”Fruer oc Jomfruer de age met mag” (vers 24).
Ordet ”age” har på olddansk betydningen ”bevæger sig frem, kører, befordrer sig”. Ordet ”mage” fra ”mágr, megir” (oldnordisk) ser ud til at betegne en gennem giftermål tilkommen mandlig person. Kom i hu at i vore sæder forbliver kvinden altid i egen slægt, modsat stort set alle andre stammer. Det er derfor manden, der kommer til en ny slægt. Mandfolkene i kvindens slægt vil derfor betegne svigersønnen som en ”mágr”. Samme betegnelse vil svigersønnen give sin svigerfader. Jeg mener at ordet er det samme som "maki" (oldnordisk) og "gemacca" (oldengelsk) eller "sidestykke, ligemand, ægtefælle", i dag "mage".
Når derfor alle vore kvinder ”ager med mager” så har det betydningen af de er at finde side om side med deres ægtefælle og ligemand. Det er afskaffelsen af denne hjørnesten gennem eksporten af den katolske kristendom til vore landskaber, at folkevisen beklager og er afvisende overfor. Her er kvindens tab af selvstændigheden glimrende vist ved hendes nye passivitet som passager i en hestevogn med en køresvend som kusk.
mvh
Flemming
-
paulderfinne
- Medlem
- Inlägg: 467
- Blev medlem: 11 juni 2007, 17:32
- Ort: Osternohe/Tyskland