Ortodoks kristendom

[Notarius]

Her er lidt mere fra bogen:
”The influence of the Orthodox religion is crucial when assessing the relations between Rus’ and its neighbours. Modern historical and archaeological research into the process of Christianization in the Baltic tends to conceive of a local society that had accepted (elements of) Christianity to a certain degree, but in which no ecclesiastical organization had been established. Recently, the concept of ‘prehistoric Christians’ has been proposed to describe the phenomenon. What is important here is that, unlike the impression created in the crusading chronicles, there was no conflict between the ‘pagan’ and Christian’ elements in religion, that is so to say, ‘paganism’ was not first replaced by ‘Christianity’ prior to formal (compulsory) baptism, but rather supplemented. If there was such a vague distinction between pagan and Christian, it follows that there is even less justification for positing a pre-crusade contrast between Catholicism and Orthodoxy in the Baltic.
The archaeological material for 11th- and 12th-century Latvia (mainly from the river Daugava region, but also the river Gauja area) includes notable amounts of cross-shaped pendants and similar objects, which could be testimony of the spread of Christianity. In Gerzike,and perhaps Kokenhusen too, there were Orthodox churches. The area of findings suggesting an Orthodox background overlaps rather well with the Russian political sphere of influence and it is likely that the phenomenon is primarily with local social elite. There may very well have been a quite large number of people baptized in the Daugava area, but baptism can also be seen more as a political than a religious act.”

[Notarius]

Der er ingen tegn på organiseret mission fra Rus', men ...
"Basic terminology in the moderns Latvian Language has been borrowed from Old Russian. Words such as baznica (*¤%&, church), gréks (%&¤, sin), krusts (cross), pops (*#¤%, pope), svétki (*¤%& feast days), zvans (*#¤%&, church bell), gavenis (*t844, fast), and others show that the Lettgallians already had at least a rough idea of Christian practices before the Catholic missions to Üxküll (Ikšķile) and Riga.”
*(mystiske tegn: kan ikke skrive de rigtige på min pc) .

[Notarius]

En sjov kilde er wikipedia også i dette tilfælde, for det afspejler ganske udmærket megen ældre litteratur:
"The Livonian[citation needed] settlement Jelgava began developing between the rivers Lielupe and Driksa during the 10th century. Led by the Grand Master Konrad von Mander, the crusading Livonian Order constructed the castle in Mitau on a natural island fortification (Pilssala) in 1265–1266."
Man hopper direkte fra det 10. århundrede til 1265.
Der skete med andre ord intet i mere end 250 år.
Ikke noget man behøver bekymre sig om ...

N

[Notarius]

Finns många gamla rundkyrkor inne i Visby. Även detta har Dick Wase skrivit om.

Du kan måske fortælle, hvor han har skrevet om dem?
Umiddelbart ser jeg ikke noget i hans bog 'Människornas Visby', som du anbefalede ?

N

[Valdemar Sappi]

Tror det handlade om den ryska, numera försvunna, kyrka, som jag nämnde förut. Skall se om jag hittar det. Men skriv till honom istället. Du hittar honom på nätet.

[Notarius]

Den russiske kirke er der en tegning af i bogen. Det var tilsyneladende en rektangulær centralkirke med rund kuppel og apsis.
Helgeands vises med sit oktogonale tårn, hvilket giver association til St. Katharina kirke i St. Heddinge. Nogen cirkulær bygning har jeg ikke set, men jeg accepterer, at nogen kalder de ottekantede kirker rundkirker. Det er dog de cirkulære, jeg interesserer mig for.

N

[Notarius]

Man kan læse om St Katharina i St. Heddinge her og se en gammel tegning af den.

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads ... 3-0071.pdf

N

[Notarius]

Dick Wase er en 'farverig' person.
Han har skrevet en bog om seksualitet og det smitter af på bogen om Visby, hvor mere end 10 procent handler om mange former for sex, onani, voldtægt og hvad ved jeg. Han støtter Piratpartiet og har desuden udtalt sig positivt om pædofili.
http://www.expressen.se/nyheter/val-201 ... -pedofili/

Jeg holder mig til den historiske litteratur om Gotland og Visby, og har fundet flere informationer andre steder, som jeg arbejder videre med.

N

[Notarius]

Nestorskrøniken fra 1130 fortæller i øvrigt om syv russiske skibe, der forliste på hjemvejen fra goterne på den anden side af havet.
Og at man sikkert havde flere gårde og en kirke i byen. Noget lignende gjorde sig gældende for gotlænderne i Novgorod, gårdene var muligvis fra 1000-tallet og etableret for at besøgende kunne bo et sted.

N

[Notarius]

@Notarius;

Jeg er desværre ikke godt nok opdateret på, hvad der definerer begrebet 'Ortodoks kristendom' - så jeg blev nødt til at slå det op.
http://www.religion.dk/kristendom/ortodoks-kristendom

Åbenbart findes tre hovedgrene som en russisk-ortodoks kirke (den største), en græsk-ortodoks kirke, en serbisk-ortodoks kirke - med flere.

Jeg kan se du i dine indlæg beretter at den russisk-ortodokse kirke fik fodfæste i Livland ca. år 1030. Det ligger umiddelbart før bruddet mellem øst- og vestkirken år 1054, hvor østkirken ekskommunikeredes og blev smidt ud af kirkefællesskabet. Det fremgår af linken, at Rusland var blevet kristent ret sent i 988.

Hvilken form for kristendom tror du påvirkede hele Østersø-området før og efter år 988? Hvilken form tror du Ansgar & Autbert’s mission år 826-27 missionerede - og hvad med Harald Blåtands dåb i 960'erne?

Havde den russiske kirke allerede fra år 988 både kræfter og organisation til at gå ind i påvirkningen af de baltiske lande? Selvfølgelig kan der ske meget på 42 år. Som sagt er jeg her ret uvidende

Efterdryp:
"It is a fact that Varangians visiting Constantinople were soon influenced by Christianity in its local Orthodox form and, in Rus’, it is a process which can be followed and to a certain extent dated."
Mange har set bort fra, at mange skandinaver, først kendt som Rus' siden som varæger (eller væringer), rejste langs de østeuropæiske floder til Byzans. Denne trafik startede senest den tidlige 9. århundrede, og det fortsatte mindst indtil den latinske erobring af Konstantinopel under fjerde korstog i 1204. Skandinaverne kom til Byzans, enten som en del af hære, der angreb de byzantiske territorier eller, mere vigtigt, for at tjene de byzantinske herskere. Hvis de gik i kejserens tjeneste og boede der i længere tid, vænnede de sig til den lokale måde at leve på. De, der overlevede, rejste enten hjem eller bosatte sig i Rus’, som var politisk domineret af skandinaver til et stykke ind i det 10.-11.århundrede.
Hvis vi medtænker, at de byzantinske kejsere kunne stille hære med flere tusinde varæger i et slag, som Konstantin IX Monomach gjorde i 1045, må der have været en betydelig strøm af skandinaver til Byzans gennem århundreder.
Før 950 var en del af varægerne i den byzantinske kejsers livgarde blevet kristne.
Fra "The Importance of Varangian Traditions for East-West Collaboration and Confrontation in the 12th -13th centuries", (Expansion - Integration? Danish-Baltic contacts 1147-1410 AD).

Man kan i også læse om "Varangian Christianity" hos John H. Lind, fra hvem ovenstående stammer:
"In addition to the more or less accidental naming of the two Varangians as 'proto-martyrs' in Rus, other Varangians rooted in the Latin confession and epitomised by the magnate Simon-Shimon are given prominent roles. They were instrumental not only in the material foundation of this celebrated monastery but, bestowed with almost Christ-like qualities, these Varangians are also depicted in the Paterik as co-founders of the Christianity that came to be practised there. As a result, Christianity is presented in the Paterik as a blend of influences from both Constantinople and the Latin west, much as I think the term 'Varangian Christianity' should be understood."

Fra kapitlet "Christianity on the move: the role of the Varangians in Rus and Scandinavia", (Byzantium and the Viking World).

Uanset Ansgars falsknerier kom han vel fra Hamborg, mens Harald Blåtand blev døbt af en udsending fra Køln, hvilket nok kan være en af grundene til, at også Adam af Bremen var lovlig fantasifuld i sin historieskrivning. På det tidspunkt var alle døbte blot kristne, skønt der nok kunne være forskelle i dagligdagen. Kort fortalt kunne østlige skandinaver komme i kontakt med kristne via Rus' og Byzans samt senere via den nævnte ortodokse kirke i Livonia.

N

[Karsten Krambs]

Uanset Ansgars falsknerier kom han vel fra Hamborg, mens Harald Blåtand blev døbt af en udsending fra Køln, hvilket nok kan være en af grundene til, at også Adam af Bremen var lovlig fantasifuld i sin historieskrivning.

Jeg har genlæst lidt i min artikel om 'Ansgar's mission i Norden' for - om muligt - at få øje på flere fakta.
https://www.academia.edu/23707318/Ansga ... n_i_Norden

Ebo’s mission år 822-23
"Sommeren år 822 drog ærkebiskop Ebo af Reims sammen med bisper, grever og et stor følge nordpå for at kristne danerne. Base for missionen var et holstensk gods ’Welenao’, der lå ved Münsterdorf og byen Itzehoe ved bifloden Stör, der løber ud i Elben".

Kommentar:
Reims ser ud til at ligge i det nordlige Frankrig og Münsterdorf er i dag et lille sted ca. 15-20 km nordøst for Elbens munding. ’Welenao’ blev senere til klostret Münsterdorf.

Ansgar & Autbert’s mission år 826-27
"Næsten trin i missionsfremstødet blev efter dåben af kongen Harald Klak år 826 og hvor missionærerne Ansgar og Autbert, som delegeret under ærkebiskop Ebo’s myndighed, sejlede ned ad Rhinen på et skib som ærkebiskoppen af Köln havde stillet til rådighed. I den frisiske handelsby Dorestad gik delegationen fra borde for at drage videre til lenet Rüstringen »Hriustri« ved floden Wesers munding, som kejseren havde overladt Harald Klak. Efter to år blev Autbert syg og måtte sendes tilbage til klostret Ny Corvey (Corbie)".

Kommentar:
Her er det så ærkebispen i Køln der hjælper til. Hvad ligger der i det og hvad hed han? Fra Dorestad er der et godt stykke vej til Rüstringen og Wesers munding - så jeg gætter på at man hyrede videre transport pr skib.

Ifølge Vitaet der er tilegnet brødrene i benediktinerklostret Corbie ved floden Somme i Picardiet blev Ansgar som femårig moderløs, og han overdrages derefter af faderen til klostret hvor han blev uddannet til præst, optaget som munk og til sidst klostrets scholasticus, dvs. leder af klosterskolen. Corbie lød under ærkesædet i Reims. Det var abbed Wala i Corbie der udpegede Ansgar og Autbert til missionen.

Corvey, Corbeia Nova, ('det nye Corbie'), ældste benediktinerkloster i Nordtyskland. Corvey blev grundlagt i 822 ved floden Weser i Sachsen øst for Paderborn som datterkloster af Corbie. Ansgar flyttede ved denne lejlighed med, og klostret fik stor betydning for den nordiske hedningemission. Det var et lærdomscenter, og bl.a. historieskriveren Widukind var munk her.

[Notarius]

Uanset Ansgars falsknerier kom han vel fra Hamborg, mens Harald Blåtand blev døbt af en udsending fra Køln, hvilket nok kan være en af grundene til, at også Adam af Bremen var lovlig fantasifuld i sin historieskrivning.

Jeg har genlæst lidt i min artikel om 'Ansgar's mission i Norden' for - om muligt - at få øje på flere fakta.
https://www.academia.edu/23707318/Ansga ... n_i_Norden

Ebo’s mission år 822-23
"Sommeren år 822 drog ærkebiskop Ebo af Reims sammen med bisper, grever og et stor følge nordpå for at kristne danerne. Base for missionen var et holstensk gods ’Welenao’, der lå ved Münsterdorf og byen Itzehoe ved bifloden Stör, der løber ud i Elben".

Kommentar:
Reims ser ud til at ligge i det nordlige Frankrig og Münsterdorf er i dag et lille sted ca. 15-20 km nordøst for Elbens munding. ’Welenao’ blev senere til klostret Münsterdorf.

Ansgar & Autbert’s mission år 826-27
"Næsten trin i missionsfremstødet blev efter dåben af kongen Harald Klak år 826 og hvor missionærerne Ansgar og Autbert, som delegeret under ærkebiskop Ebo’s myndighed, sejlede ned ad Rhinen på et skib som ærkebiskoppen af Köln havde stillet til rådighed. I den frisiske handelsby Dorestad gik delegationen fra borde for at drage videre til lenet Rüstringen »Hriustri« ved floden Wesers munding, som kejseren havde overladt Harald Klak. Efter to år blev Autbert syg og måtte sendes tilbage til klostret Ny Corvey (Corbie)".

Kommentar:
Her er det så ærkebispen i Køln der hjælper til. Hvad ligger der i det og hvad hed han? Fra Dorestad er der et godt stykke vej til Rüstringen og Wesers munding - så jeg gætter på at man hyrede videre transport pr skib.

Ifølge Vitaet der er tilegnet brødrene i benediktinerklostret Corbie ved floden Somme i Picardiet blev Ansgar som femårig moderløs, og han overdrages derefter af faderen til klostret hvor han blev uddannet til præst, optaget som munk og til sidst klostrets scholasticus, dvs. leder af klosterskolen. Corbie lød under ærkesædet i Reims. Det var abbed Wala i Corbie der udpegede Ansgar og Autbert til missionen.

Corvey, Corbeia Nova, ('det nye Corbie'), ældste benediktinerkloster i Nordtyskland. Corvey blev grundlagt i 822 ved floden Weser i Sachsen øst for Paderborn som datterkloster af Corbie. Ansgar flyttede ved denne lejlighed med, og klostret fik stor betydning for den nordiske hedningemission. Det var et lærdomscenter, og bl.a. historieskriveren Widukind var munk her.

Ærkebispen dengang hed Hadbold, men jeg ved stort set intet om ham. Men det viser, at det var i Køln, de bestemmende i kirken dengang sad.

[Notarius]

Får virus melding ved besøg på skalman?!

[pandersson2]

För dem som är intresserade av ortodox kristendom i Baltikum så ville jag tipsa om en bok som handlar om den tyska erövringen av Lettland. Den går igenom de äldre dokument och det fåtal källor som finns med en kritisk analys. Kristendom i landet före tyskarnas ankomst diskuteras även. Grundkällorna i boken är Heinrici Chronicon Livoniae och Livländische Reimchronik.

Indriķis Šterns “Latvijas vēsture 1180 – 1290. Krustakari”. Latvijas Vēstures Institūta Apgāds, 2002. - 734 lpp.

[Karsten Krambs]

Ærkebispen dengang hed Hadbold, men jeg ved stort set intet om ham. Men det viser, at det var i Køln, de bestemmende i kirken dengang sad.

Husker du den bornholmske 'Ahlesminde-skat'?

Her fandt man en gulddinar præget af ærkebiskop Anno 2. (1056-75) i Köln i de sidste år af hans embedsperiode. På forsiden ses ærkebispen med bispestav, mens bagsiden illustrerer byen. Gulddenaren fra Köln er unik og tolkes som en såkaldt donationsmønt, det vil sige en gavemønt, som er præget ved en ganske særlig lejlighed. Sølvmønter med et tilsvarende motiv blev præget i de sidste år af ærkebiskop Anno 2.s embedsperiode, hvilket giver en datering af guldmønten til begyndelsen af 1070'erne. Gulddinaren var formentlig ikke den eneste af sin slags, da den blev præget, men mønten i Ahlesmindeskatten er det eneste kendte eksemplar, der er bevaret til i dag.

Man kan spørge sig selv om årsagen til, at denne donations-/gavemønt endte sine dage på Bornholm?

Ærkebispeembedet i Köln havde åbenbart en særstilling. Ærkebispeembedet blev oprettet i 794-95, og enten i 800-årene eller i hvert fald i 953 overgik byen Köln til dette embede, hvilket blev kimen til senere uroligheder. I 1028 modtog ærkebiskoppen retten til at salve og krone den tyske konge i Aachen, og i 1031 overgik rigskanslerembedet i Italien til ærkebiskoppen.