By the way - Daner och Friser är germaner...
Hverken i romersk regning (Germania Magna stopper ved Elben), i DNA, hos Adam af Bremen (bog 1) 1070-2, i tanke eller sind er de danske, friserne, jyderne, longobarderne, vandalerne, burgunderne, thyboer, stevnboer osv. germanere. Tysksindet nationalisme med "Indogermanisch” fra 1823 var god foder for Thule Gesellschaft. Der findes særlige forum og uniformer for dette.
Ufatteligt mange har foreslået at Jordanes beretning i "Getica sive De Origine Actibusque Gothorum” (Goternes oprindelse og dåd, Bog 3:23) om at Danerne udgår fra Svea-folket, der udgår fra de ukendte Vinoviloth, skal opfattes som et biologisk stamtræ. Det er åbenlyst således Jordanes selv opfatter det, hvorfor det er naturligt at mange mener dette. Jeg mener derimod at Jordanes ganske enkelt har hørt beretningen om Gefion og Sølund, og om hvorledes vi tager land fra hvad Svea-folket år 40-77 e.Kr. anser som landskaber under deres herredømme. Jordanes har godt kendskab til Rolf Krake (Scyldinga-æt nr. 19, før 494), hvorfor sagnet om Gefion og Sølund er kendt i dette tidsrum.
Vi har møntreform i alle vore landskaber år 670 e.Kr. Her udgår guldskillinger og erstattes er sølvpenge, der møntes ens i tiden år 670-755 e.Kr. i Ribe, Ipswich, Domburg og Dorestad, og var gangbar mønt på alle handelspladser, fra Norge over Skåne til Øst-Anglen.
De udstedte sølvpenge kan grupperes i serier, og blandt disse findes en gruppe som jeg kalder "Birka"-mønter. Et eksempel er denne:
Seolfor pening, silfr peningr, sølvpenge – Sceat fra ca. år 710-760 e.Kr. Series R, 5. Vi ser 4 Angel-saksiske runer: Beorc (b), eoh (e), peorð (p) og en speciel os (kort a) med kun én stav på tværs. Den afbildede person, som vi ikke ved om vender ryggen til, er i færd med at kaste sit spyd. De 3 ”bolde” er blodet der løber i stride strømme. Under den løftede overarm ses skaftet på en scramasax. Den runde ring kan, som figurafbildningerne på ”det korte” guldhorn, være den hellige edsring. Mønten blev fundet som strøfund 2004 i bygden Barham (”beorgham” oldengelsk eller ”hjemmet på bakken”) 4 miles/6.4 km nord for Ip’s Vig (Ipswich), Suffolk. De to ”bolde” antyder at mønten er slået i Dorestad.
Beorc-runen, der betyder ”birk”, er identisk til handelspladsen Birka.
De tre andre runer er en samlet forbandelse og ulykkesvarsel mod Birka af "os".
Jeg har gennemgået en del af runeforbandelserne mod Birka og runerne er helt systematisk benyttet for at afgive forbandelser, der ikke overlapper hinanden.
At "os" afsiger forbandelser mod Birka i tidsrummet år 670-755 e.Kr. kan vi handelspolitisk forklare.
Det ser ud til at det er Kong Frode III. (Scyldinga-æt nr. 25), der taber Garðaríki for os i 600 tallet e.Kr. Hermed taber vi al handel fra øst og skatteindtægterne herfra. Disse tilgår nu Birka.
Handelspladsen Birka siges at blive grundlagt i midten af 700 tallet e.Kr., men det fremgår helt tydeligt fra vore sølvpenge at Birka er i fuld styrke allerede år 670 e.Kr. Det fremgår også helt klart at Birka er under fjendens kontrol, og en stor trussel for vore egne handelspladser, og dermed skatteindtægter. Det er derfor ikke os der har grundlagt Birka.
Vi kan se at dette stadig er tilfældet ca år 851 e.Kr. fra ”Vita Anskarii auctore Rimberto” eller ”Ansgars liv og levned skrevet af Rimberto” (kap. XIX) fra ca. år 865 e.Kr., hvor Kong Anud Uppsale (Anoundus) bringer en Danerflåde med 21 skibe til Birka for at genvinde tabt land.
Først da Rorik af Jylland med sine brødre gentager kontrollen af Garðaríki år 862 .Kr. vender situationen. Birka uddør kort tid derefter og flyttes.
mvh
Flemming