Airdeconut er navnet på den første vikingekonge, der er fundet i England siden 1840. Navnet er skrevet på en mønt, der var en del af sølvskatten fundet 2011 i Silverdale i Lancashire i Nordvestengland. Det er vel sandsynligt, at Airdeconut som barn er kommet med sin familie til England fra Normandiet.
Navnet på den senest fundne vikingekonge i England var tidligere Cnut of Northumbria, der blev fundet på 3000 mønter, som var en del af en kæmpeskat på 40 kilo. Denne skat blev fundet i 1840 omkring 100 km fra Silverdale.
https://en.wikipedia.org/wiki/Cnut_of_Northumbria
https://en.wikipedia.org/wiki/Cuerdale_Hoard
Som det er tilfældet med Airdeconut kendes Cnut fra Northumbria kun fra møntfund. Selv om mønterne i begge tilfælde er dateret til ca. år 900 er der tilsyneladende ingen, der mener, at der kan være tale om den samme person.
http://www.medievalhistories.com/airdeconut/
Også på Cnut-mønterne fundet 1840 er der markeret en "ringborg".
http://museumvictoria.com.au/collection ... rca-897-ad
Jelling-dynastiets rødder
Re: Jelling-dynastiets rødder - England
Man kan søge Jellingdynastiets rødder i England og få den opfattelse, at rødderne stikker ned til Normandiet og derfra videre til Nordens Mekka og Medina - Trondheim og Uppsala.Notarius skrev: Arkæolog Andres Siegfried Dobat fra Aarhus Universitet mener i en forholdsvis ny artikel, at der kan være kommet en fremmedkonge (stranger king) til Danmark, og at det kan være grunden til, at Jelling-anlægget ser ud, som det gør.
Historien skal her ses som en kamp mellem kristne og asatroende sørøvere og ikke mellem nationer. I mylderet af oplysninger har jeg udvalgt disse.Gorm den Gamles forfader kan søges blandt skarer af vikinger udrejst fra Norge, Sverige, Danmark m. m, hvorefter stamtræet ser således ud:
En viking, måske en Svend eller en anden med tilknytning til Normandiet (800-tallet), der flyttede til England.
Hardeknud (ca . 880-ca 948), en fra Nordengland til Jylland indvandret og erobrende kristen konge.
Gorm den Gamle (-958) ~ Thyra Danebod
Harald Blåtand (- 985) ~ Tove eller Gunhild
Svend Tveskæg (960-1014, død i England, ukendt begravelsessted) ~ Gunhild
Knud den Store (995-1035, begravet i Winchester Cathedral) ~ Emma
Knud 3. Hardeknud (1018-1042, begravet i Winchester Cathedral), ugift.
Efter langvarige kampe mod vikingerne var England blevet et stærkt kristent kongerige midt i 900-tallet. Den sidste vikingekonge i York hed Erik Blodøkse.
Englænderen Hardeknud var kommet til det nordlige Jylland i 916.
Kong Gnupa Olavsøn fra det såkaldte svenskevælde i Sønderjylland led i 934 nederlag til den kristne Henrik Fuglefænger, der ville stoppe vikingetogene mod Frisland. Henrik var far til Otto den Store.
Omkring 934 blev Aarhus befæstet. Sandsynligvis fik Aarhus en forsvarsvold på foranledning af Gorm den Gamle. Volden blev efter 958 udbygget og forstærket af hans søn, Harald Blåtand.
Aarhus, Ribe og Slesvig blev bispesæde i 948.
År 968 blev der anlagt en halvkredsvold omkring Hedeby, som har været forstærket med palisader, dels på voldtoppen og dels halvt nede ad forsiden. På samme tidspunkt blev Ribe forstærket med en mindre halvkredsvold og en grøft.
I 980 kom vikingerne tilbage til England, efter at Harald Blåtand var blevet enerådende hersker i Danmark. I Tyskland og Frankerriget var floderne lukket af for vikingers indsejling, og mon ikke også passagen via Slien Fjord og Hedeby var blevet lukket af Harald Blåtand. Man kan sige, at den var en forgænger til Kielerkanalen. Ringborge blev anlagt af Harald i Danmark 980-981.
De nye vikingeangreb ramte den engelske sydkyst ved Southampton og senere Wales, fordi den engelske konges militær var for stærkt. Norske Olav Tryggvason, der havde været i Rusland sammen med vikinger fra Norge og forskellige "rus"er, stødte til, og sammen med halvhedningen Svend Tveskæg, der i 985 havde slået sin kristne far Harald Blåtand ihjel, indledte de angreb, der førte til hårde kampe i England. For at forlade landet fik norske Olav i 991 tilbudt 10.000 pund sølv af den type, som senere fik navnet danegæld.
Bispesædet i Aarhus blev nedlagt i 988, muligvis på grund af Svend Tveskæg, og genopstod først i 1070.
Svend havde næppe tilendebragt erobringen af England i slutningen af 1013, da han pludseligt afgik ved døden i Gainsborough, Lincolnshire, den 3. februar 1014, i en alder af cirka 55 år. Han var fem uger tidligere som den første viking kåret til konge af hele England.
Re: Jelling-dynastiets rødder - Nordengland, Nordjylland
Teori fra Nord:
Star Wars Episode V: Imperiet slår igen - eller Danmark-England-Danmark-England.
Både den kristne Harald Blåtand og hans mere hedenske søn Svend Tveskæg hævdes begravet i Roskilde i Treenighedskirken, hvor deres grave tidligt forsvandt i forbindelse med ombygninger.
Set i lyset af jernalderens solformørkelser kan Roskilde-begravelserne godt være sande.
Tegn fra himlen spillede en afgørende rolle i de tider: Widukinds Sachserkrønike: "Danerne paastod, at Kristus nok var en Gud, men at der ogsaa var andre Guder, der var større end han, da de lod Menneskene se langt større Tegn og Undere end Kristus. (I forbindelse med Poppos jernbyrd). Derover vendte Kong Harald Blåtand sig, besluttede at ære Kristus alene som Gud og bød de Folk, han herskede over, at forkaste Afguderne, og han viste senere Præsterne og Guds Tjenere skyldig Ære".
Anglerne fra den jyske halvø var kommet til England efter solformørkelsen 16. april 413. Denne solformørkelse gik over den engelske by Gainsborough, hvor Tveskæg 600 år senere døde formentlig af et slagtilfælde, og over Grimsby syd for floden Humber. Den gik dog ikke over Jelling i Jylland.
"From around AD 430 migrants "invited by Vortigern" arrived in east and southeast England. The main groups being Jutes from the Jutland peninsula; Angles from Angeln in southwest Jutland and the Saxons from northwest Germany. The most contemporaneous textual evidence is the Chronica Gallica of 452 which records for the year 441: "The British provinces, which to this time had suffered various defeats and misfortunes, are reduced to Saxon rule". Archaeological evidence of Spong Hill has moved the chronology for the settlement earlier than 450".
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=04130416
Imidlertid var der en anden solformørkelse, den 28. maj 458, som også gik over Gainsborough og Grimsby og derefter over Jelling og Aarhus - samt Øland, Gotland og Øsel.
Munken Beda (673-735) berettede om en invasion, der fandt sted ca. 450: "From the Angles, that is, the country which is called Angulus, and which is said, from that time, to have remained desert to this day, between the provinces of the Jutes and the Saxons, are descended the East-Angles, the Midland-Angles, the Mercians, all the race of the Northumbrians, that is, of those nations that dwell on the north side of the river Humber, and the other nations of the Angles. In a short time, swarms of the aforesaid nations came over into the island. Public as well as private buildings were overturned; the priests were everywhere slain before the altars; no respect was shown for office, the prelates with the people were destroyed with fire and sword; nor were there any left to bury those who had been thus cruelly slaughtered"
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=04580528
Det er herefter sandsynligt, at Jellingkongernes forfader er kommet ind fra England til Danmark gennem Limfjorden. I Sebbersund vest for Aalborg er gjort fund, der viser tæt kontakt med det mere eller mindre kristne England. Sjette generation efter Airdeconut/Hardeknud møder vi på en mønt, og første gang man med sikkerhed kan tale om en by ved navn Aalborg er i kong Hardeknuds regeringstid, 1035-1042. Mønten er forsynet med kongens navn, møntmesterens navn og byens navn, Alabu. Også hans far Knud den Store fik slået mønter ved Limfjorden. I ca. 1018 får Knud den Store slået mønt i Viborg og 1027 hyldedes kong Hardeknud (1035-42) på Viborg Landsting. Det er den første kongehyldning vi kender til. Der er også forslag om, at Hardeknud 1 har noget at gøre med Hardsyssel i Vestjylland syd for Limfjorden.
Jeg nævner dette for at illustrere ideen om, at Jelling-dynastiet kom fra NORD til Jelling og ikke fra syd, som de fleste jo antager.
Star Wars Episode V: Imperiet slår igen - eller Danmark-England-Danmark-England.
Både den kristne Harald Blåtand og hans mere hedenske søn Svend Tveskæg hævdes begravet i Roskilde i Treenighedskirken, hvor deres grave tidligt forsvandt i forbindelse med ombygninger.
Set i lyset af jernalderens solformørkelser kan Roskilde-begravelserne godt være sande.
Tegn fra himlen spillede en afgørende rolle i de tider: Widukinds Sachserkrønike: "Danerne paastod, at Kristus nok var en Gud, men at der ogsaa var andre Guder, der var større end han, da de lod Menneskene se langt større Tegn og Undere end Kristus. (I forbindelse med Poppos jernbyrd). Derover vendte Kong Harald Blåtand sig, besluttede at ære Kristus alene som Gud og bød de Folk, han herskede over, at forkaste Afguderne, og han viste senere Præsterne og Guds Tjenere skyldig Ære".
Anglerne fra den jyske halvø var kommet til England efter solformørkelsen 16. april 413. Denne solformørkelse gik over den engelske by Gainsborough, hvor Tveskæg 600 år senere døde formentlig af et slagtilfælde, og over Grimsby syd for floden Humber. Den gik dog ikke over Jelling i Jylland.
"From around AD 430 migrants "invited by Vortigern" arrived in east and southeast England. The main groups being Jutes from the Jutland peninsula; Angles from Angeln in southwest Jutland and the Saxons from northwest Germany. The most contemporaneous textual evidence is the Chronica Gallica of 452 which records for the year 441: "The British provinces, which to this time had suffered various defeats and misfortunes, are reduced to Saxon rule". Archaeological evidence of Spong Hill has moved the chronology for the settlement earlier than 450".
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=04130416
Imidlertid var der en anden solformørkelse, den 28. maj 458, som også gik over Gainsborough og Grimsby og derefter over Jelling og Aarhus - samt Øland, Gotland og Øsel.
Munken Beda (673-735) berettede om en invasion, der fandt sted ca. 450: "From the Angles, that is, the country which is called Angulus, and which is said, from that time, to have remained desert to this day, between the provinces of the Jutes and the Saxons, are descended the East-Angles, the Midland-Angles, the Mercians, all the race of the Northumbrians, that is, of those nations that dwell on the north side of the river Humber, and the other nations of the Angles. In a short time, swarms of the aforesaid nations came over into the island. Public as well as private buildings were overturned; the priests were everywhere slain before the altars; no respect was shown for office, the prelates with the people were destroyed with fire and sword; nor were there any left to bury those who had been thus cruelly slaughtered"
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=04580528
Det er herefter sandsynligt, at Jellingkongernes forfader er kommet ind fra England til Danmark gennem Limfjorden. I Sebbersund vest for Aalborg er gjort fund, der viser tæt kontakt med det mere eller mindre kristne England. Sjette generation efter Airdeconut/Hardeknud møder vi på en mønt, og første gang man med sikkerhed kan tale om en by ved navn Aalborg er i kong Hardeknuds regeringstid, 1035-1042. Mønten er forsynet med kongens navn, møntmesterens navn og byens navn, Alabu. Også hans far Knud den Store fik slået mønter ved Limfjorden. I ca. 1018 får Knud den Store slået mønt i Viborg og 1027 hyldedes kong Hardeknud (1035-42) på Viborg Landsting. Det er den første kongehyldning vi kender til. Der er også forslag om, at Hardeknud 1 har noget at gøre med Hardsyssel i Vestjylland syd for Limfjorden.
Jeg nævner dette for at illustrere ideen om, at Jelling-dynastiet kom fra NORD til Jelling og ikke fra syd, som de fleste jo antager.
Re: Jelling-dynastiets rødder - England
Hypotese: Airdeconut/Hardeknud kom fra det nordlige England til Limfjorden sammen med sønnen Gorm, der senere kom til måske både Viborg og Aarhus og blev far til Harald Blåtand i Jelling.
Det ser i alt fald ud til, at kristendommen er kommet til Sebbersund i Limfjorden på samme måde som handelsvarerne. Nemlig over Nordsøen fra den nordlige del af De Britiske Øer, evt. via Vestnorge hvor meget tyder på, at kristendommen havde et godt fæste allerede omkring år 900, ifølge mag. art. i forhistorisk arkæologi Peter Birkedahl.
Handelspladsen Sebbersund lå 25 km vest for vore dages Aalborg og eksisterede i perioden fra ca. år 700 til et stykke efter år 1100, hvilket er den periode, da det var muligt at sejle gennem fjorden, som da var åben formentlig mod både vest, nord og øst.
De ældste kristne gravpladser er sandsynligvis anlagt i slutningen af 800-tallet. Der hersker dog usikkerhed om den eksakte datering, men holder dateringen stemmer det fint overens med forskningsresultater fra Sydvestnorge, hvor der er fundet kirkegårde fra ca. 900. I Sydvestnorge er der ikke nogen tvivl om, at kristendommen kom fra vest.
Vi har ikke skriftlige overleveringer om den engelske missionsvirksomhed i Skandinavien i 800-årene. Hele vores opfattelse af kristningen af Danmark har vi fra skriftlige tyske kilder. Vi har derimod skriftlige overleveringer, der viser, at der i Danmark har været modsætninger mellem den engelske kirke og Bremerkirken i 1000-årene. Den engelske kirke havde fået fodfæste i Danmark på et tidspunkt, og de skriftlige overleveringer kan i dag suppleres med arkæologiske oplysninger, og de arkæologiske resultater underbygges af sprogmæssige aspekter, ifølge dr. phil. Inge Skovgaard-Petersen:
”En nærmere undersøgelse af de fremmedord, som missionen bragte med sig lader oldengelsk indtage førstepladsen blandt de sprog, der påvirkede de nordiske: ord som kristen, kirke, kalk og disk til herrens bord, biskop til forkyndelsen stammer alle fra England; hele grundlaget for kristendommen synes at bero på en systematisk undervisning, der oprindeligt var givet på De Britiske Øer.
https://systime.dk/?id=1112
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke- ... limfjorden
http://www.vikingebyen.dk/page36/
http://www.fredninger.dk/fredning/sebbersund/
Faret i Skien: Gjennom undersøkelsene dukket også kristne graver fra siste del av 800-tallet opp.
http://www.telemark.no/Aktuelt/2014/Ny- ... et-i-Skien
Det ser i alt fald ud til, at kristendommen er kommet til Sebbersund i Limfjorden på samme måde som handelsvarerne. Nemlig over Nordsøen fra den nordlige del af De Britiske Øer, evt. via Vestnorge hvor meget tyder på, at kristendommen havde et godt fæste allerede omkring år 900, ifølge mag. art. i forhistorisk arkæologi Peter Birkedahl.
Handelspladsen Sebbersund lå 25 km vest for vore dages Aalborg og eksisterede i perioden fra ca. år 700 til et stykke efter år 1100, hvilket er den periode, da det var muligt at sejle gennem fjorden, som da var åben formentlig mod både vest, nord og øst.
De ældste kristne gravpladser er sandsynligvis anlagt i slutningen af 800-tallet. Der hersker dog usikkerhed om den eksakte datering, men holder dateringen stemmer det fint overens med forskningsresultater fra Sydvestnorge, hvor der er fundet kirkegårde fra ca. 900. I Sydvestnorge er der ikke nogen tvivl om, at kristendommen kom fra vest.
Vi har ikke skriftlige overleveringer om den engelske missionsvirksomhed i Skandinavien i 800-årene. Hele vores opfattelse af kristningen af Danmark har vi fra skriftlige tyske kilder. Vi har derimod skriftlige overleveringer, der viser, at der i Danmark har været modsætninger mellem den engelske kirke og Bremerkirken i 1000-årene. Den engelske kirke havde fået fodfæste i Danmark på et tidspunkt, og de skriftlige overleveringer kan i dag suppleres med arkæologiske oplysninger, og de arkæologiske resultater underbygges af sprogmæssige aspekter, ifølge dr. phil. Inge Skovgaard-Petersen:
”En nærmere undersøgelse af de fremmedord, som missionen bragte med sig lader oldengelsk indtage førstepladsen blandt de sprog, der påvirkede de nordiske: ord som kristen, kirke, kalk og disk til herrens bord, biskop til forkyndelsen stammer alle fra England; hele grundlaget for kristendommen synes at bero på en systematisk undervisning, der oprindeligt var givet på De Britiske Øer.
https://systime.dk/?id=1112
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke- ... limfjorden
http://www.vikingebyen.dk/page36/
http://www.fredninger.dk/fredning/sebbersund/
Faret i Skien: Gjennom undersøkelsene dukket også kristne graver fra siste del av 800-tallet opp.
http://www.telemark.no/Aktuelt/2014/Ny- ... et-i-Skien
Re: Jelling-dynastiets rødder
Interessant!
-
Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Jelling-dynastiets rødder
@Jens Yde;
Din gennemgang synes meget sandsynlig og peger på en Britisk påvirkning. Men andre påvirkninger synes at blæse samme vej. https://da.wikipedia.org/wiki/Frisere
Friserne blev tidligt (tvangs)kristnet og den viste wiki skiver sådan -
Din gennemgang synes meget sandsynlig og peger på en Britisk påvirkning. Men andre påvirkninger synes at blæse samme vej. https://da.wikipedia.org/wiki/Frisere
Friserne blev tidligt (tvangs)kristnet og den viste wiki skiver sådan -
wiki skrev:De frisiske områder var relativt selvstændige, inden de i slutningen af 700-tallet blev indlemmet i det frankiske rige. Den frankiske besættelse og dens medfølgende kristianisering var måske grunden til, at en del frisere udvandrede omkring år 800 til Jyllands vestkyst, hvor de bosatte sig i kystområderne mellem Ejderen og Vidåen (det nuværende Nordfrisland). De tilbageblivende levede nu under frankiske konger, som tilsikrede dem en omfattende autonomi inden for den frankiske stat. Karl den Store gav dem med den frisiske ret (Lex Frisionum) en skriftlig samling af frisiske retsforskrifter. På samme tid blev friserne kristne.
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
Re: Jelling-dynastiets rødder
Min hypotese er som nævnt, at Airdeconut/Hardeknud kom fra det nordlige England. Han havde således oplevet stridigheder mellem kristne og vikingerne, der forsøgte at kontrollere Dublin-York aksen. Den 40 kilo tunge sølvskat fra Cuerdale i Nordøstengland blev begravet på et tidspunkt mellem 903 og 910 og dermed kort efter, at vikingerne i 902 blev smidt ud af Dublin. Kong Airdeconut/Hardeknud og hans søn Gorm er på et tidspunkt emigreret til Norge, hvor de opholdt sig i en årrække, før de som kristne drog sydpå til Limfjorden.
Adam af Bremen (ca. 1040-1081) og hans kilde kong Svend Estridsen (ca. 1019-1076) beretter: Hardeknut fra Nortmannia ankom for at erobre det danske område fra en konge af svensk oprindelse. Det skete kort før år 915. Adam nævner udtrykkeligt, at Jelling-kongerne kom til Danmark udefra.
Navnet Nortmannia optræder mange steder hos Adam af Bremen. Det betyder nordmændenes land. Oftest henviser Nortmannia til Norge. Adam af Bremen bruger Nortmannia som en betegnelse for det gamle Norge, mens Norge i Adams egen tid betegner han Norwegia. (Enkelte gange henviser Nortmannia dog til hertugdømmet Normandiet i nordvestlige Frankrig).
Det kongelige område i Jelling blev opbygget i løbet af en kort periode i første halvdel af 900-tallet langt fra Hedeby og i et nyt område modsat andre kongelige miljøer i Østdanmark og Sverige, der lå på steder med en lang forhistorie.
Der findes en del omtale af det såkaldte Svenskevælde omkring Hedeby, men omkring Jelling, der ligger 140 km nordligere end Hedeby, er det begrænset med fund, der kan knyttes til svenskerne.
Der er dog fundet spor af en meget stor bygning ved Erritsø 30 km sydøst for Jelling, hvorfra der har været udsigt over Lillebælt. Den lå bag en palisade på et stort kvadratisk område på 110 gange 110 meter. Bygningen har paralleller i øst, hvilket peger på, at herskeren kan være kommet fra Sjælland eller Sverige – muligvis kan det have været den svenske Kong Olaf, der kom til Danmark i 890’erne.
http://www.e-pages.dk/jellingugeavis/76/8
Jeg spekulerer på, om en svensk konge som Erik Segersäll kort efter Harald Blåtand (-986) er vendt tilbage til Jelling for at aflægge et enkelt besøg og har noget at gøre med plyndringen af Nordhøjen.
Kongerækkens engelsk-dansk-engelske linje er tydelig: Hardeknud-Gorm-Harald-Svend-Knud-Hardeknud / Harthacnut-Gorm the Old-Harold Bluetooth-Sven Forkbeard-Canute the Great-Harthacnut II.
Hardeknuds tipoldesøn, Knud den Store, blev i 1014 valgt til konge af England. Erfarne engelske møntmestre arbejdede på hans tid i Danmark, og de første kirker i Danmark bærer præg af engelske stenhuggeres arbejde.
Etableringen af hertugdømmet i Normandiet i 911 skete (tilfældigvis) kort før Hardeknuds og den unge Gorms ankomst til Danmark – fra Nortmannia.
(Kilde: bl.a. A.S. Dobat: Viking stranger-kings, eller hvorfor der var en påfugl (peacock) i Gokstadskibet).
Adam af Bremen (ca. 1040-1081) og hans kilde kong Svend Estridsen (ca. 1019-1076) beretter: Hardeknut fra Nortmannia ankom for at erobre det danske område fra en konge af svensk oprindelse. Det skete kort før år 915. Adam nævner udtrykkeligt, at Jelling-kongerne kom til Danmark udefra.
Navnet Nortmannia optræder mange steder hos Adam af Bremen. Det betyder nordmændenes land. Oftest henviser Nortmannia til Norge. Adam af Bremen bruger Nortmannia som en betegnelse for det gamle Norge, mens Norge i Adams egen tid betegner han Norwegia. (Enkelte gange henviser Nortmannia dog til hertugdømmet Normandiet i nordvestlige Frankrig).
Det kongelige område i Jelling blev opbygget i løbet af en kort periode i første halvdel af 900-tallet langt fra Hedeby og i et nyt område modsat andre kongelige miljøer i Østdanmark og Sverige, der lå på steder med en lang forhistorie.
Der findes en del omtale af det såkaldte Svenskevælde omkring Hedeby, men omkring Jelling, der ligger 140 km nordligere end Hedeby, er det begrænset med fund, der kan knyttes til svenskerne.
Der er dog fundet spor af en meget stor bygning ved Erritsø 30 km sydøst for Jelling, hvorfra der har været udsigt over Lillebælt. Den lå bag en palisade på et stort kvadratisk område på 110 gange 110 meter. Bygningen har paralleller i øst, hvilket peger på, at herskeren kan være kommet fra Sjælland eller Sverige – muligvis kan det have været den svenske Kong Olaf, der kom til Danmark i 890’erne.
http://www.e-pages.dk/jellingugeavis/76/8
Jeg spekulerer på, om en svensk konge som Erik Segersäll kort efter Harald Blåtand (-986) er vendt tilbage til Jelling for at aflægge et enkelt besøg og har noget at gøre med plyndringen af Nordhøjen.
Kongerækkens engelsk-dansk-engelske linje er tydelig: Hardeknud-Gorm-Harald-Svend-Knud-Hardeknud / Harthacnut-Gorm the Old-Harold Bluetooth-Sven Forkbeard-Canute the Great-Harthacnut II.
Hardeknuds tipoldesøn, Knud den Store, blev i 1014 valgt til konge af England. Erfarne engelske møntmestre arbejdede på hans tid i Danmark, og de første kirker i Danmark bærer præg af engelske stenhuggeres arbejde.
Etableringen af hertugdømmet i Normandiet i 911 skete (tilfældigvis) kort før Hardeknuds og den unge Gorms ankomst til Danmark – fra Nortmannia.
(Kilde: bl.a. A.S. Dobat: Viking stranger-kings, eller hvorfor der var en påfugl (peacock) i Gokstadskibet).
-
Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Jelling-dynastiets rødder
@Jens Yde;
Det hele virker jo meget sandsynligt når du stiller det konkret op på denne måde. Altså kraftig påvirkning fra bl.a. England?
Det hele virker jo meget sandsynligt når du stiller det konkret op på denne måde. Altså kraftig påvirkning fra bl.a. England?
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
Re: Jelling-dynastiets rødder
Airdeconut var altså fra Northumbria, nord for Danelaw, men et område med en blandet befolkning af anglere og saksere og Danish Northumbria. Kunne Adam af Bremen eller hans afskrivere ikke have taget fejl (være forkert orienteret) om Northmannia, eller ved en tanketorsk have skrevet Northmannia i stedet for Northumbria i sin omtale af Harthacnut/Hardegon?
Se også
http://www.medievalhistories.com/airdeconut/
Se også
http://www.medievalhistories.com/airdeconut/
Re: Jelling-dynastiets rødder
Jeg ser nu, at Kares Schousboe faktisk skriver:
"Airdeconut might be identical to Hardegon alias Harthacnut mentioned in Adam bremensis".
"Airdeconut might be identical to Hardegon alias Harthacnut mentioned in Adam bremensis".
Re: Jelling-dynastiets rødder
Hun hedder selvfølgelig Karen til fornavn. 
-
Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Jelling-dynastiets rødder
Prøv at se min behandling af denne Airdeconut på en tidligere tråd om 'Ostmen' - viewtopic.php?f=36&t=44353&p=697240&hil ... th#p697240 - - samt disse links -Notarius skrev:Airdeconut var altså fra Northumbria, nord for Danelaw, men et område med en blandet befolkning af anglere og saksere og Danish Northumbria. Kunne Adam af Bremen eller hans afskrivere ikke have taget fejl (være forkert orienteret) om Northmannia, eller ved en tanketorsk have skrevet Northmannia i stedet for Northumbria i sin omtale af Harthacnut/Hardegon?
Se også
http://www.medievalhistories.com/airdeconut/
viewtopic.php?f=36&t=44353&p=689838&hilit=Jarl#p689838
viewtopic.php?f=36&t=44353&p=689838&hilit=Jarl#p690263
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
-
Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Jelling-dynastiets rødder
Hvordan fortolkes Airdeconut som Hardeknut?Notarius skrev:Airdeconut var altså fra Northumbria
Hvis vi følger den klassiske version bør disse tre navne være identiske; Airdeconut => Hardacnut/Hardecnut => Harþa-Knutr
I den angelsaksiske verden ændres ordet Knut til det engelske Canute grundet vanskeligheder med den nordiske lyd 'kn'. På latin ser vi det senere anvendte ord Canutus.
Hardecnut er i virkeligheden et sammensat ord af 'harde' samt personnavnet 'knut'. Det er omdiskuteret hvad tillægsordet 'harde' betyder. Ser vi igen på ordet 'Airdeconut' kan det opdeles i 'airde' og 'conut'. Sammenligner vi 'conut' med canut(e) ses en slående lighed. Forledet 'airde' virker i første omgang som volapyk, men indsættes et manglend H får udtrykket mening => Harde.
Slutresultatet bliver så til (H)arde-c[o](a)nut som Hardecnut. Denne mønt tyder på at være den først kendte dokumentation af dette navn.
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
Re: Jelling-dynastiets rødder
Karsten Krambs skrev:Hvordan fortolkes Airdeconut som Hardeknut?Notarius skrev:Airdeconut var altså fra Northumbria
Hvis vi følger den klassiske version bør disse tre navne være identiske; Airdeconut => Hardacnut/Hardecnut => Harþa-Knutr
I den angelsaksiske verden ændres ordet Knut til det engelske Canute grundet vanskeligheder med den nordiske lyd 'kn'. På latin ser vi det senere anvendte ord Canutus.
Hardecnut er i virkeligheden et sammensat ord af 'harde' samt personnavnet 'knut'. Det er omdiskuteret hvad tillægsordet 'harde' betyder. Ser vi igen på ordet 'Airdeconut' kan det opdeles i 'airde' og 'conut'. Sammenligner vi 'conut' med canut(e) ses en slående lighed. Forledet 'airde' virker i første omgang som volapyk, men indsættes et manglend H får udtrykket mening => Harde.
Slutresultatet bliver så til (H)arde-c[o](a)nut som Hardecnut. Denne mønt tyder på at være den først kendte dokumentation af dette navn.
Ja, det virker som logik, at harde og knud er to led.
Re: Jelling-dynastiets rødder
British Museum er andetsteds citeret for dette svar:Jens Yde skrev:Min hypotese er som nævnt, at Airdeconut/Hardeknud kom fra det nordlige England. Han havde således oplevet stridigheder mellem kristne og vikingerne, der forsøgte at kontrollere Dublin-York aksen. Den 40 kilo tunge sølvskat fra Cuerdale i Nordøstengland blev begravet på et tidspunkt mellem 903 og 910 og dermed kort efter, at vikingerne i 902 blev smidt ud af Dublin. Kong Airdeconut/Hardeknud og hans søn Gorm er på et tidspunkt emigreret til Norge, hvor de opholdt sig i en årrække, før de som kristne drog sydpå til Limfjorden.
Adam af Bremen (ca. 1040-1081) og hans kilde kong Svend Estridsen (ca. 1019-1076) beretter: Hardeknut fra Nortmannia ankom for at erobre det danske område fra en konge af svensk oprindelse. Det skete kort før år 915. Adam nævner udtrykkeligt, at Jelling-kongerne kom til Danmark udefra.
...
Det kongelige område i Jelling blev opbygget i løbet af en kort periode i første halvdel af 900-tallet langt fra Hedeby og i et nyt område modsat andre kongelige miljøer i Østdanmark og Sverige, der lå på steder med en lang forhistorie.
...
Kongerækkens engelsk-dansk-engelske linje er tydelig: Hardeknud-Gorm-Harald-Svend-Knud-Hardeknud / Harthacnut-Gorm the Old-Harold Bluetooth-Sven Forkbeard-Canute the Great-Harthacnut II.
...
Etableringen af hertugdømmet i Normandiet i 911 skete (tilfældigvis) kort før Hardeknuds og den unge Gorms ankomst til Danmark – fra Nortmannia.
(Kilde: bl.a. A.S. Dobat: Viking stranger-kings, eller hvorfor der var en påfugl (peacock) i Gokstadskibet).
"As you say, Harthacnut, Hardeknud and Hardegon are all well-known variants of the same name, and attested in various sources from the Viking Age. However, we do not have any reliable contemporary source for any ruler of that name in northern England around the year 900, and on stylistic grounds as well as association with the other coins found with it, the coin clearly belongs to the series minted in York around that time.
* The possibility that Harthacnut may be a variant form of Cnut has been considered in relation to this coin, although on balance the idea that they are distinct names seems more likely. A ruler called Cnut is known to have minted extensively in Northumbria around that time, but since he does use the name form CNVT so extensively on his coins, it is hard to see why this coin would use a different form for the same person. That Cnut is not recorded in any contemporary source, but the presence of a Cnut in northern England in that general period is suggested in later saga literature. While unreliable, and certainly containing some anachronisms, those later sources may record an accurate memory of that ruler.
* Guðfríðr, Guthfrith, Gudred and Gudredus all represent the same name, but that name cannot be plausibly identified as the same as either Cnut or Harthacnut.
* Given the tradition of a Guthfrith son of Harthacnut dying in 895, and given also the tendency of names to repeat across different generations in the same family, I have suggested that if the name form AIRDECONVT is correctly identified as a representation of Harthacnut, then the Harthacnut on the coin may be the son of Guthfrith, but that can only be a hypothesis."
*
Kan der modargumenteres eller suppleres noget til dette?