Svold, Svöldr

[Notarius]

SV: Skoglar Toste
« Svar #20 skrivet: november 14, 2014, 20:23 »
Citera
Foreløbig nogle citater:

*Fortællingen om Stevner Torgilsson
...skab, som sejlede fra ham ved Vendland,<ref>— før det berømte slag ved Svold.</ref> og da man nordpå i Norge erfarede, at kong Olav var blevet sveget f
http://heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6l ... Torgilsson

*Olaf Tryggvessøns Saga:
... Høvdingerne vilde lægge ind under Venden og bie paa Kong Olaf ved Øen Svold (134), og at Jarlen skulde mage det saa, at de kunde træffe Kong Olaf dèr ...øvrige Flaade var allerede ude i rum Sø. Da Sigvalde Jarl roede ind til Svold, kom der en Skude roende imod dem.

Olav Tryggvessons historia
...de hade avtalat, att de skulle vänta på konung Olav vid en ö, som heter Svold, samt att jarlen skulle ställa det så, att de där kunde möta konung Ola ...flottan var redan ute på öppna havet. Då Sigvalde jarl seglade in till Svold, kom en skuta roende emot dem med underrättelse till jarlen, att den dansk

"Slutligen fick Sigvalde jarl i hemlighet underrättelse från Danmark, att den danske konungens här hade kommit österifrån, att Erik jarl också hade sin här redo, och att alla hövdingarna nu skulle segla österut till Vendland; de hade avtalat, att de skulle vänta på konung Olav vid en ö, som heter Svold, samt att jarlen skulle ställa det så, att de där kunde möta konung Olav."
ERGO: De skulle sejle til Venden og vente ved øen Svold.
NAVNET SIGVALDE JARL er kendt fra Jomsvikinge Saga som jomsviking.

"101. Om konungarnas samtal.
Den danske konungen Sven och sveakonungen Olav och Erik jarl lågo där med hela sin här. Det var vackert väder och klart solsken. Alla hövdingarna gingo nu med sina följen upp på holmen och sågo, att en mängd skepp seglade tillsammans ute på havet."
UPP PÅ HOLMEN = op på øen (Svold).

Olav Tryggvessons saga
...ndland og hadde avtalt at de vilde vente på kong Olav ved en ø som heter Svold <span id="221">([[#Note221|221]])</span>, og at jarlen skulde lage det slik ...le den andre hæren seilte ut i havet. Men da Sigvalde jarl seilte inn til Svold, da rodde en skute ut imot dem. De sier til jarlen, at danekongens hær lå

*Olav Tryggvasons saga
oversat til dansk af Jesper Lauridsen, © 2012.
Efter en hård start på livet som flygtning og slave i Baltikum vokser Olav Tryggvason op ved kong Valdemars hof i Gardarige. Som afslutning på en række vikingetogter antager Olav kristendommen; han sætter sig det mål, at kristne hele Norge, og sværdet bliver brugt flittigt i kongens bestræbelser på at omvende hedninge. Undervejs må han stadigt kæmpe imod norske bønder og stormænd og særligt Ladejarlen Erik; sidstnævnte sætter som en del af en dansk/svensk alliance en stopper for kong Olav ved det berømte slag ved Svold i år 1000.

(3 ovenfor er fra Heimskringla, som resten)

*Nyt syn på trelleborgene (v. Finn Rasmussen)
Særlig kendt er slaget ved Svold (d.v.s. Wollin) i år 1000. Her tabte den norske konge Olav Trygveson et stort søslag til bl. a. den danske konge Svend Tveskæg. Olav Trygveson blev lokket i en fælde, idet jomsvikingernes leder Sigvalde Jarl havde lovet at hjælpe ham, men holdt sig passiv.
http://heimskringla.no/wiki/Nyt_syn_p%C ... lleborgene

*Om forholdet imellem Sakses og Knytlingasagas fremstilling af Danmarks historie 1146—1187
...ler om Valung (på Rygen), hænger åbenbart sammen med dens opfattelse af Svold som den danske flådes station; Kristoffer, der endnu ikke var voksen på d ...at det lå øde mange vintre efter; da lå de 20 nætter vejrfaste i åen Svold i stort uvejr, og fik siden bør og foer hjem
http://heimskringla.no/wiki/Om_forholde ... 6%E2%80%94

"Erik och Sigvalde fordom
jag följde, där spjuten sjöngo —
ung vann jag krigarrykte;
nu märks det, att åldern trycker.
Blodiga svärd vi buro
i dånande vapenstormen
mot svärdstingets ledare[258] modigt
i söder vid Svolders mynning."
* i syd ved Svolders munding ... (i syd kan ikke være Øresund).

De skarpa svärden begynte
sin gång på Ormen långe;
männen kämpade våldsamt
vid klang av de guldprydda spjuten.
Svenska och danska skaror
följde den tappre jarlen
där söderut på havet
i svärdens hårda stormvind
* på havet mod syd ... ikke Øresund.

Nu blev det åter den hårdaste kamp, och många män föllo på Ormen. När manskapet, som skulle försvara Ormen, tunnades av, beslöt Erik jarl åter att äntra, och åter mötte han ett kraftigt motstånd. Då förstävskämparna på Ormen sågo detta, gingo de längre akterut på skeppet, satte sig till motvärn mot jarlen och bjödo honom ett hårdt motstånd. Men så många hade nu fallit på Ormen, att det var tomt på många ställen vid relingarna, och jarlens män började därför att äntra från flera håll. Allt det manskap, som ännu stod upprätt till försvar på Ormen, drog sig då akterut på skeppet till den plats, där konungen befann sig. Så säger Halldor »okristne», att jarlen äggade sina män:

Den gladlynte fursten mante
med äggande ord sina kämpar
— krigarna veko tillbaka
från bänk till bänk med Olav —;
med skeppen en ring de slutit
omkring den tappre kungen.
Hård och blodig var striden
för vendernas käcke bane[264].
*En hård strid for venderne ...

Vendernas långskepp kommo
fjärran ifrån till striden;
de tunna yxorna beto
männen med vassa eggar.
Vapengny blev på havet.
Jarlen kämpade härligt.
Örnen slet i liken.
Där flydde en talrik skara.

Men den vendiska snäcka, varpå Astrids följe befann sig, rodde därifrån och tillbaka till Vendland, och det sades genast av många, att konung Olav hade kastat av sig brynjan under vattnet och summit under vattnet bort från långskeppen; därpå hade han summit bort till den vendiska snäckan, och Astrids män hade fört honom i land.
*Man roede næppe fra Øresund til Vendland...

***

[Karsten Krambs]

Optakten til slaget er vigtig da alle er enige i at norske-kongen Óláfr Tryggvason (Olav Trygvason, Olav Tryggesøn, regent 995-1000 e.Kr.) var under hjemrejse fra et tog til Vindland, dvs. Vendernes landområder

Odinkarr, Notarius; hvad bestilte Óláfr Tryggvason egentlig i det område? Var området ikke rimelig sikret gennem tidligere alliancer fra Harald Blåtands tid (ægteskab med Tove) og Svend Tveskægs politik? Hvor sikre er vi på at dette togt har eksisteret?

[Notarius]

Vi er nok nødt til at se 'Vendland' som flere forskellige områder. Femern/Wagrien var man måske venner med, også et stykke mod øst, men Rügen var det måske noget andet med, eller områder længere mod øst. Vi får ikke at vide, om Olav var i et slag, men bare at han sejlede derned. Han gjorde det måske for at patruljere og virke afskrækkende på vendere, vi ikke kender til, eller for at handle?

[Jens Yde]

*Nyt syn på trelleborgene (v. Finn Rasmussen)
Særlig kendt er slaget ved Svold (d.v.s. Wollin) i år 1000. Her tabte den norske konge Olav Trygveson et stort søslag til bl. a. den danske konge Svend Tveskæg. Olav Trygveson blev lokket i en fælde, idet jomsvikingernes leder Sigvalde Jarl havde lovet at hjælpe ham, men holdt sig passiv.
http://heimskringla.no/wiki/Nyt_syn_p%C ... lleborgene

Så vidt jeg kan se er det første gang på forum, at Wollin udpeges som Svold.

Er det ikke et særdeles godt forslag?

[Notarius]

Jeg ved ikke, om det ligefrem er "særdeles godt", men det er i hvert fald "sydpå". Teksten fra Snorre tyder på, at det var tæt ved Rügen.

Der er noget om, at Olav skulle ned for at hente noget, som hans kone, der var søster til Sven Tveskæg, hos hendes tidligere ægtemand, venderfyrsten Burislav.

[Karsten Krambs]

*Nyt syn på trelleborgene (v. Finn Rasmussen)
Særlig kendt er slaget ved Svold (d.v.s. Wollin) i år 1000. Her tabte den norske konge Olav Trygveson et stort søslag til bl. a. den danske konge Svend Tveskæg. Olav Trygveson blev lokket i en fælde, idet jomsvikingernes leder Sigvalde Jarl havde lovet at hjælpe ham, men holdt sig passiv.
http://heimskringla.no/wiki/Nyt_syn_p%C ... lleborgene

Så vidt jeg kan se er det første gang på forum, at Wollin udpeges som Svold.
Er det ikke et særdeles godt forslag?

Tidligere har jeg fundet frem til dette -

"Det slaviske folk - "Wolinianie" - beboede i tidlig middelalder øen Wolin ved Szczecin-fjorden og stammen blev år 967 besejret af Mieszko men fik lov at opretholde deres selvstændighed i hele hans regeringstid. Sønnen Boleslaw Is rige - derimod - grænsede ca. år 1000 mod Østersøen - fra øen Reune (Rügen) til byen Gyddanyzc (Gdansk)".

Er Adams 'Jumne' lig med Wolin?

[Jens Yde]

”Jag har hört utanför Polens kust”, skrev Karl Fredrik i 2009 uden at opgive nærmere kilde. Og hvem her er lige specialist i Polens geografi?
viewtopic.php?f=36&t=35738&hilit=svolder

(Svensk wikipedia) Med utgångspunkt från avseglingsplatsen på Sven Tveskäggs Själland låg Svolder "sunnan" (i södra Östersjön) och måste ha varit en flod, eftersom slaget utkämpades "utanför Svolders mynning" (fyr Svölðar mynni).

Floden Oder munder ud i Oderlagunen, eller Stettiner Haff, der er på 687 kvadratkilometer og op til otte meter dyb. Lagunen afgrænses blandt andet af øerne Wollin og Usedom.På sorbisk kaldes floden Wódra.

Wollin er nok stedet, hvor vikingernes Jomsborg lå, på øens sydøstlige spids. Jomsborg benævnes på forskellige sprog Jumne, Julin, Vineta m.m.
http://en.wikipedia.org/wiki/Jomsborg

Druknede Olav Tryggvason da i lagunens vand?

[Notarius]

Debattør bidrog med dette citat fra De danskes toge til Venden af N. M. Petersen 1837, hvilket antyder, at kortet afspejler det meste af en beskrivelse fortalt af Saxo.

Citera
Saxe nævner ... osv.
... I disse omtales nemlig austr fyrir Vindland en Ø Svöldr, en Flod Svöldr-á, eller efter en Variant et Svanland eller Svauland, som denne Flod var ved, samt en portus Svaldensis eller Valdensis. Denne Ø Svöldr kan da næppe være andet, end nysanførte Ø Svant-Wusterhausen eller en anden undergaaet større Ø henimod Greifswalde til; Floden maa have været et nu til et Dyb forvandlet Udløb ved denne Ø; og portus Svaldensis eller Valdensis en Havn ved Wyker-Bodden, rimeligviis dat olde Deep, som det kaldes i Diplomer, ved Landsbyen Wyk, som blev anlagt af de Danske og i Diplomer forekommer under
...
Navnet Vicus Danicas.

Se vedhæftede kort, som nok er fra 1800-tallet. (Det kan godt være forkert anskuet af kortets ophavsmand).

[Jens Yde]

Flertallet af eksperter synes at pege på øen Rügen. Syd for den udmunder floden Ryck i Greifswalder Bodden (bugt, nor)

Her er flere oplysninger - på tysk, som de fleste trods alt forstår bedre end oldnordisk.

”. . . im südlichen Ostseeraum, das sich vorrangig auf das strategisch wichtige Mündungsgebiet der Oder mit seinen beiden Inseln Usedom und Wollin und der damals bedeutendsten Hafenstadt im Ostseeraum, Wollin (seinerzeit Jumne, Jumneta, und Julin genannt), konzentrierte, versuchte auch der junge norwegische König Olaf I. Tryggvason einzudringen”.

”… der norwegische Herrscher war mit seiner kleinen Streitmacht an der polnisch-pommerschen Küste im Bereich der Odermündung eingetroffen, und es hatten Verhandlungen sowohl mit dem Polenherzog als auch mit dem Jarl der Jomswikinger Sigvald, dem anderen Schwager Olafs, stattgefunden; aber die Rückfahrt der Norweger sollte ihnen zum Verhängnis werden”.

”Die Schlacht habe bei einer Insel stattgefunden, die Svold heißt und bei Pommern liege, das in nordischer Zunge Wendenland heiße”.

Allerdings begegnet uns der geographische Begriff „Svoldr“ nach Baetke (1951) in vierfacher Hinsicht:
als Insel (Holm)
als Bucht (vag)
als Fluss
als Hafen

http://www.edition-pommern.com/svoldrartikel

[Notarius]

Jep, det er fra hans 'Christliches Lehngut in der Sagareligion'. Hovedsagen for mig er, at det ikke fandt sted ved Amager eller et andet sted i Øresund, som Adam af Bremen hævdede. Det fremgår tydeligt af sagaen, at det foregik i nærheden af Pommern (Vendland).

[Notarius]

Her er så et andet bud. Greifswalder Oie nord for Usedom.

Læs her:
http://www.insel-usedom.net/inseloie.htm

Kort her:
https://www.google.dk/maps/place/Greifs ... baa8f9666e

Her står, at den tidligere har heddet Svant Wusterhausen - en lokalitet som ikke kan findes på kort nu:
http://books.google.dk/books?id=MGUAAAA ... ie&f=false

Det står også her - han nævner også portus Svaldensis:
http://books.google.dk/books?id=4M1BAAA ... en&f=false

På side 173 står der i en note, at forf. mener Svold hang sammen med Svant Wusterhausen, nu Greifswalder Oie:
http://books.google.dk/books?id=4M1BAAA ... &q&f=false

[Notarius]

Optakten til slaget er vigtig da alle er enige i at norske-kongen Óláfr Tryggvason (Olav Trygvason, Olav Tryggesøn, regent 995-1000 e.Kr.) var under hjemrejse fra et tog til Vindland, dvs. Vendernes landområder

Odinkarr, Notarius; hvad bestilte Óláfr Tryggvason egentlig i det område? Var området ikke rimelig sikret gennem tidligere alliancer fra Harald Blåtands tid (ægteskab med Tove) og Svend Tveskægs politik? Hvor sikre er vi på at dette togt har eksisteret?

Det fremgår af sagaen, hvorfor han sejlede derned.
Olav blev gift med Sven Tveskægs søster Tyre, der klagede over, at hun havde ejendomme i Venden, men ikke nogen, hvor hun nu var. Hun mente at Burislav (Boleslaw) ville give hende ret og overlade ejendom til Olav. Men beskyldte Olav for at han ikke turde fare gennem danevælde, fordi han var bange for Sven Tveskæg. Det blev til Slaget ved Svold.