Ostmen

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 30 oktober 2014, 13:39

Vikinger eller købmænd

Det er nok vanskeligt at adskille ’vikinger’, pirater og købmænd fra hinanden – men i den tidlige fase var de nok flest skandinaver eller nordboere. Prøv at se kronologien her, hvor Dublins to grundlæggere – Olaf & Ivar – huserer og hærger i perioden 859 til 870. Altså var de både købmænd og pirater på en gang. Jeg genindsatte for nogle dage siden Olaf Olsens forklarende tekst –
Olaf Olsen skrev:”I den første tid ernærede beboerne i Dublin sig formentlig udelukkende som krigere, og de vandt snart fast fodfæste i deres longphort (skib-sted/base), den irske befolknings betegnelse for den befæstning af jordvolde og palisader, som vikingerne omgav deres skibe med, når de havde trukket dem på land. [ . .] Inden udgangen af 800-årene havde Dublin ændret karakter. De militære funktioner blev ikke opgivet”.
Handelsstedet Dublins grundlæggere og deres færden -

Olaf -> ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ -> ’Amlaíb Conung’
Ivar -> Ímair rex Nordmannorum -> Ívar I Ragnarsson

År 859; Ivar og Olaf invaderer Meath. Kilde: Annals of Ulster U859.2.
År 863; Olaf, Ivar og Auisle plyndrer gravhøje ved River Boyne for skatte. Kilde: Annals of Ulster U863.4.
År 866; Olaf og Auisle plyndrer Pictland. Kilde: Annals of Ulster U866.1.
År 867; Olaf angriber Lismore. Kilde: Annals of Inisfallen, AI 867.1
År 869; Olaf ødelægger Armagh og tager 1000 personer til fange. Kilde: Annals of Ulster U869.6.
År 870-71; Ivar og Olaf sejrer ved Dumbarton, Strathclyde og returnerer til Irland med 200 skibe og mange fanger. "Amlaiph & Imhar, duo reges Nordmannorum" - samkonger af Dublin. Kilde: Annales Cambriae, Annals of Ulster U871.2.

Spekulation:
Når man har etableret et handelssted (Dublin) - og i starten ikke har så mange produkter at sælge, må man selv ud og hente varerne (og slaver) hos kirker, klostre og bosættelser?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 30 oktober 2014, 13:55

Kommentarer:

De nordiske bosættelser i Irland kan ikke opfattes som en form for koloni-rige under fælles styre. Så langt kom det aldrig - dog eksisterede et tæt handels-samarbejde mellem Dublin og York, og sikkert også mellem de irske longphorts.

Det var andre tider - på 800-tallet - og med andre etiske og moralske kodeks. Det er svært at sætte sig helt ind i. Fx. var det normalt på den tid, at indfange og sælge mennesker som slaver/trælle. En sådan proces kunne ikke helt undgå, at også andre blev dræbt. At forhandle om, købe og eje en slave, strider jo mod vort nutidige menneskesyn - så hvilke regler mon var gældende her - i et irsk kristent samfund? Der var åbenbart købere til slaverne, da Dublin var kendt som slavemarked.

Irland havde på det tidspunkt vikingerne kom til, ca. 150 små kongedømmer, med en slags overkonge kaldet 'høj-konge'. Men det politiske fællesskab var svagt og høj-kongen havde ingen direkte myndighed. De mange kongedømmer lå hele tiden i strid med hinanden. Før vikingernes ankomst, kendes også til plyndring af kirker og klostre af de lokale irske stammer, hvor et eksempel er kongen af Munster - Feidlimid (Fedelmid) mac Crimthainn - der var travlt beskæftiget med at plyndre de største og rigeste klostre, heriblandt Clonmacnoise. Denne konge var endda berømt for sin fromhed og askese.

Vikingernes fremgang og succes i Irland skyldtes i høj grad en enkelt irsk konge, Cerball mac Dúnlainge af Osraige, som er nævnt i det nordiske kilder under navnet Kjarvald Irerkonge. Han sluttede forbund med vikingerne i Dublin som hjalp ham i hans krige mod de andre stammer samt mod fremmede vikingebander. Til gengæld støttede han Dublin-styret, hvilket fremgår af annalerne bl.a. i 870'erne.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 30 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 30 oktober 2014, 13:58

Kl. 13:55 -

Jeg har indsat 3 nye indlæg indenfor de seneste 25 minutter. God fornøjelse :wink:

Mvh Karsten Krambs

Grumstrup
Ny medlem
Inlägg: 12
Blev medlem: 4 juli 2013, 22:39

Re: Ostmen

Inlägg av Grumstrup » 30 oktober 2014, 14:37

Hej Karsten

Vil du vurdere at det var kelterne/"folk fra keltisk kultur" som sad på magten i Irland før vikingerne ankom? Eller havde Saksere, Anglere, Jyder osv. sat sig på magten?

Kunne man ikke forestille sig, at vikingerne gjorde brug af eksisterende handelspladser i England, i forhold til at skaffe varer til nye erobrede områder i Irland?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 30 oktober 2014, 15:37

Grumstrup skrev:Vil du vurdere at det var kelterne/"folk fra keltisk kultur" som sad på magten i Irland før vikingerne ankom? Eller havde Saksere, Anglere, Jyder osv. sat sig på magten?
Kunne man ikke forestille sig, at vikingerne gjorde brug af eksisterende handelspladser i England, i forhold til at skaffe varer til nye erobrede områder i Irland?
Noget tyder på kelterne - de udviklede en speciel retning indenfor deres kristne tro, der kom til Irland i det 4. årh. i kølvandet af handelsforbindelser og anden kontakt med den romerske verden. Klostertraditioner udefra, især fra Ægypten gjorde, at kirken hurtigt assimilerede sig til lægsamfundet og den spredte landbefolkning. Der opstod især en stærk tradition for isoleret fromhedsdyrkelse og eremitvæsen.

De engelske handelspladser kom først til efter Dublin og diverse longphorts i Irland. Efter den store hærs/flådes fremmarch i Britain i perioden 865-69 skal vi helt frem til tiden 871-873, hvor Ívar I (Ímair) Ragnarsson er registeret som konge af York. Året 874 tager Halvdan til York i Northumbria (Tyne) permanent (Kilde: Anglo-Saxon-Chronicle af D. Whitelock) og han registreres som konge af York i tiden 875/76-877.

Bosættelser i Britain
Allerede år 873 berettes om Halvdan, der uddeler jord i Deira (S. Northumbria) og året 876 uddeler samme Halvdan land i Mercia og grundlægger kongeriget Northumbria. Det er de første permanente nordiske bosættelser i Britain, der berettes om i annalerne.

På begge sider af Kanalen og den frisiske kystlinje var allerede oprettet frisiske handelsstæder med endelsen - wig, wic, wik, wijk. Jeg er egentlig ikke klar over, om der også var kontakt til dette handelsnetværk. Muligheden foreligger når York grundlægges.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 31 oktober 2014, 14:51

Karsten Krambs skrev:Tre hovedpunkter sættes gerne op i forbindelse med tolkning af årsagen til, de mange insulære genstandes tilstedeværelse i norske (skandinaviske) vikingegrave.
1) Plyndring?
2) Handel?
3) Missionering?
Handel?
Aina Margrethe Heen Pettersen skrev:Dekorerte beslagstykker utgjør en forholdsvis stor andel av det insulære materialet fra Trøndelag. Oversiden på disse beslagene er rikt dekorert, og ofte gullbelagt. De fleste beslagene er laget av bronse, men på Re, Stjørdal og Finsås, Snåsa har man funnet beslagsstykker som er laget av sølv. Man antar at de fleste beslagene stammer fra Irland hvor de opprinnelig kan ha vært festet på kirkelig utstyr som for eksempel relikvieskrin eller bøker. I Norge har disse gjenstandene imidlertid fått en helt annen bruk og funksjon. Flere av beslagene som er funnet i Trøndelag, har sekundære hull som er anlagt uten hensyn til dekorasjonen, eller fått nålefeste på baksiden, for å kunne brukes som spenner eller beltepryd. Disse gjenstandene har hyppigst blitt funnet i kvinnegraver, og nesten alle slike beslagstykker stammer fra graver som kan dateres til 800-tallet. Kilde: Røvergods, arkeolog Aina Margrethe Heen Pettersen, Vitenskapsmuseet 2013.
Omformede, omgjorte insulære beslag.

Wamers (1998) mener, at ideen med at ændre irske beslag og fragmenter er specielt for vikingetiden, og er ukendt som fænomen fra tidligere perioder. Et stort flertal af de omformede beslag er oprindeligt fra klerikale genstande - dvs. objekter, der har været anvendt i forbindelse med religiøse handlinger.

Analyserne fra Trøndelag viser, at majoriteten af omformede insulære beslag skal findes i aristokratiske kvindegrave - samt, med en datering til 800-tallet. Gravmaterialet differentierer sig således -

2 stk. ca. 800
4 stk. 800-850
4 stk. 850-900
4 stk. 800-tallet
4 stk. 900-950
1 stk. 920-960

I henhold til min tidligere status, kan gravfundene fra perioden ca. 800 e.Kr. og frem til et sted mellem 850-900, relateres til vikingetogter, hvor genstandende blev hjemtaget direkte til Norge. Dublin-styret blev trængt af fjendtlige styrker i 870-erne.

Fra først i 900-tallet blev handelen i Dublin - og dertil knyttede longphorts - struktureret og det er plausibelt, at 900-tallets insulære genstande fandt vej til Skandinavien via det skandinaviske handelsnetværk ’The Northern Arc’. Det kan forklare de meget små mængder af irske objekter, der har fundet vej til handelsbyerne Hedeby, Ribe, Kaupang/Vestfold, Helgö og Birka - og med videresalg til mindre handelspladser som Åhus, Uppåkra og Sebbersund.

Et flertal af forskere opfatter de insulære beslag som personlige prestigegenstande, som fulgte kvinderne med sig i graven. Der er således ikke tale om arvestykker, men en modefænomen i 800-tallet, der klinger af i 900-tallet.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 31 oktober 2014, 16:33

Omformede, omgjorte insulære beslag
Barry Ager British Museum skrev:An eighth or ninth-century gilded Celtic disc has been discovered within a lump of organic material that has been sitting in a storeroom in the British Museum for more than 100 years. Excavated in Norway by a British archaeologist in the late nineteenth century, museum curator Barry Ager thinks the artifact was probably crafted in Ireland or Scotland and then looted by the Vikings from a shrine or a reliquary. Rivet holes and a pin that converted the disc to a brooch were added by the Vikings. The brooch was then perhaps wrapped in textiles and placed in a wooden box before it was buried with a high-status Viking woman. “The Vikings themselves were very skilled metalworkers, so I’m sure that’s something that would appeal to a Viking eye,” Ager said.
Dansk oversættelse -

En forgyldt keltisk knap fra det 8. eller (tidlige) 9. årh. blev opdaget indvendig i en klump af organisk materiale, der har været gemt væk i et lagerrum i British Museum (1891) i mere end 100 år. Materialet blev udgravet i Norge (Lilleberge) af en britisk arkæolog (Alfred Heneage Cocks) sidst i det nittende århundrede (1880'erne) og museumsinspektør Barry Ager mener, at objektet sandsynligvis var fremstillet i Irland eller i Skotland og derefter plyndret af vikinger fra en helligdom eller et relikvieskrin. Nitte-huller og en nål, som omformer knappen til en broche, er omgjort af vikingerne. Brochen blev så indsvøbt i tøj og anbragt i en trææske, før den blev begravet med en høj-status vikingekvinde. Vikingerne var selv meget dygtige metalarbejdere, så jeg er sikker på at knappen var noget, der ville påkalde sig en vikings opmærksomhed - siger Barry Ager.

Bild

http://www.theguardian.com/culture/2014 ... ish-museum

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 2 november 2014, 16:17

Omformede, omgjorte insulære beslag

Spänne, dräkt och personlig utrustning, korsformigt, brons, vendeltid-vikingatid, Helgö, Husgrupp 2.
Föremål 124021. SHM 25075 (F536). Helgö, Ekerö.

Korsformet broche af bronze både sølv og forgyldt. Brochen har dyreornamentik og er af irsk oprindelse. De to huller på tværarmene indikerer, at brochen oprindeligt blev anvendt som ophængt.

Bild

http://mis.historiska.se/mis/sok/fid.asp?fid=124021

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 10 november 2014, 10:17

Vikingeborgen Linn Duachaill

Annals of Ulster, AU 841.4
„Longport oc Linn Duachaill asar orta tuatha 7 cealla Tethbai. Longport oc Duiblinn as-rorta Laigin 7 Oi Neill etir tuatha 7 cealla co rice Sliabh Bledhma”.
En longphort (blev oprettet) i Linn Duachaill, hvorfra områder og kirker i Tethba blev hærget. En longphort (blev oprettet) i Dublin, hvorfra Laigin og Uí Néill blev hærget, både områder og kirker, så langt som (til) Sliab Bladma.

Resterne af den legendariske vikingeborg Linn Duachaill er blevet opdaget i det nordøstlige Irland, 45 miles nord for Dublin. Linn Duachaill blev grundlagt af vikingerne år 841 - og samme år som Dublin. Forsvarsværket blev anvendt både som handelscenter samt base for at organisere angreb mod fx indlandske irske klostre. En anden aktivitet var, at opsamle og sende tilfangetagne irske slaver til udlandet. I mere end 70 år konkurrerede Linn Duachaill med Dublin om at være den mest fremtrædende vikingebosættelse på østkysten.
Arkæologerne har allerede udgravet en defensiv jordvold på stedet og eksempler på vikingesølv og liturgiske metalarbejder plyndret fra irske bosættelser, er fundet.

http://archive.archaeology.org/1101/tre ... iking.html

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 11 november 2014, 10:43

Dublin studier

Efter 15 års studier har arkæologerne nu samlet og udgivet en massiv 800-siders rapport, der samler og præsenterer bevismateriale for et forbavsende antal vikingebegravelser under gaderne i Dublin. Begravelserne repræsenterer det største begravelseskompleks af sin art i Vesteuropa, med undtagelse af Skandinavien.

Uddrag af artiklen -
Annalerne beskriver et stort antal krigere, der ankom til Dublin og de seneste arkæologiske arbejder matcher nu beretningerne. Tidligere troede vi, at annalerne var tilbøjelige til at overdrive og at det med vikingerne måske ikke var helt så slemt. Men nu er vi kommet et skridt videre. Vikingerne var temmelig katastrofale.

Udgravningen af store mænger artefakter fra aristokratiske grave, peger på betydningen af og rigdommen i Dublin. De fleste grave er fra perioden 841 til 902. Dog var det ikke enhver viking, der blev begravet med genstande. Vikingernes døde synes at være begravet på begge sider af River Liffey og langs River Poddle. Dublin har været omgivet af en palisade, der løber langs højderyggen fra Dublin Castle til Christ Church, der forbinder de to floder.

Der er blevet udgravet fire krigere i South Great Georges Street i 2003. C14 datering viste, at tre grave var fra perioden 670-882 og en enkelt lidt senere. Strontium isotop analyser af tænderne viste, at to kom fra Skandinavien mens to andre - muligvis - voksede op i Skotland.

http://www.irishtimes.com/news/science/ ... 504?page=1

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 13 november 2014, 18:01

Vikingeskat fra Silverdale, Lancashire.

I 2012 blev undersøgelsen af en funden vikingeskat i Silverdale, Lancashire, nordvest England offentliggjort. Skatten bestod af 200 sølvgenstande, hvoraf en del mønter. En ganske særlig mønt vakte forskernes interesse. Møntens forside bar inskriptionen AIRDECONUT, som i en angelsaksisk oversættelse menes at betyde det nordiske navn Harthacnut (Harþa-Knutr). Bagsiden af mønten bærer bogstaverne DNS, som er den latinske forkortelse af ordet DOMINUS, og REX for konge.

Bild

http://archive.archaeology.org/1203/art ... conut.html

Denne slægt har jeg tidligere behandlet på tråden, da de irske annaler år 893 nævner en konflikt mellem Sihtric I af Ivar-slægten og en ukendt person, der nævnes som ’Sigfred Jarl’ (Sichfrait in erll). Sigfred Jarl er af Harthacnut-slægten og hans far - Guthfrith Hardacnutsson - var konge af York og Northumbria perioden 883-895. Krønikeskriveren Simeon af Durham antyder desuden, at Gutfrith Hardacnutsson blev konge over hele Danelagen efter Guthrum’s død år 890 i Cambridges. Guthfrith Hardacnutsson var kristen og en god ven af St. Cuthberts klostersamfund og blev begravet i domkirken Old Minster i York. Den fundne mønt kan med stor sikkerhed relateres til den kristne konge Guthfrith af York.

Se de tidligere indlæg om emnet her -
viewtopic.php?f=36&t=44353&p=689838&hilit=Jarl#p689838
viewtopic.php?f=36&t=44353&p=689838&hilit=Jarl#p690263

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 5 augusti 2016, 14:43

Bild

Figur: Model depicting Viking Age Dublin

Skriv svar