Ostmen

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 19 oktober 2014, 17:18

Bilag til forrige indlæg om Norge & insulære genstande, Trøndelag. Fundkort af insulære genstande.
Bilagor
Insulære fund.jpg

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 21 oktober 2014, 15:06

Vikingerne er i de irske annaler beskrevet i følgende kilder fra år 794 -
The Annals of Clonmacnoise, (AClon)
The Annals in Cotton MS. Titus A xxv, (The Annals of Boyle), (AB)
Annala Rioghachta Eireann, (The Annals of the Four Masters), (AFM)
The Annals of Inisfallen, (AI)
Do Flaithesaib Hérend iar Creitim, (The Annals from the Book of Leinster), (ALL)
The Fragmentary Annals of Ireland, (FA)
The Annals of Roscrea, (ARC)
The Annals of Tigernach, (AT)
The Annals of Ulster, (AU)
Chronicum Scotorum, (CS)
’The Annals of Inisfallen’ er nedskrevet i perioden 1100-1400-tallet af munke fra klostret Inisfallen Abbey.
’The Annals from the Book of Leinster’ er en kompilation fra anden halvdel af de 12. årh.
’The Annals of Tigernach’ er en kompilation, skønnet nedskrevet i det 12. årh.
’The Annals of Ulster’ er en kompilation sammenskrevet sidst i det 15. årh.
’The Fragmentary Annals of Ireland’ er fra et tabt manuskript fra det 15. årh. og en kompilation af forskellige annaler samt en fortællende historie.
Krøniken ‘The Annals of the Four Masters’ er sammenskrevet i perioden 1632-1636 i franciskaner klostret Donegal på Irland.
’Chronicum Scotorum’ eksisterer i en nedskrevet kopi fra år 1640.
’The Annals of Roscrea’ er nedskrevet i det 17. årh.
’The Annals of Clonmacnoise’ er nedskrevet i det 17. årh. fra en nu tabt krønike.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 22 oktober 2014, 13:57

Tre hovedpunkter sættes gerne op i forbindelse med tolkning af årsagen til, de mange insulære genstandes tilstedeværelse i norske (skandinaviske) vikingegrave.

1) Plyndring?

2) Handel?

3) Missionering?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 22 oktober 2014, 14:03

Karsten Krambs skrev:Tre hovedpunkter sættes gerne op i forbindelse med tolkning af årsagen til, de mange insulære genstandes tilstedeværelse i norske (skandinaviske) vikingegrave.
1) Plyndring?
2) Handel?
3) Missionering?
Missionering?
Hilde Marie Sømme Melgaard skrev:Jan Arvid Hellström (1994:77–91) og Wilhelm Holmqvist (1975:52–55) har foreslått en alternativ forklaring på hvordan insulære gjenstander kan ha kommet til Sverige, og særlig handelsplassene Birka og Helgö. De knytter gjenstandene til tidligere ukjent britisk misjonsvirksomhet i de svenske områdene som skal ha funnet sted før de nedtegnede misjonsreisene til Ansgar. Med utgangspunkt i bispestaver funnet i Norden har Jörn Staecker (1997:423–430) også forsøkt å spore tidlige britiske misjonsfremstøt, og Egil Mikkelsen (2002:114–121) mener feilslåtte misjonsreiser kan være en forklaring på hvordan de insulære gjenstandene på Kaupang har kommet til handelsplassen. Torsten Capelle (1968:77–78) har også lansert misjonsvirksomhet som en mulig forklaring på noen av de få insulære gjenstandene som er funnet på Hedeby. Blindheim (1976:166, 1978a:173–176) tolker også enkelte av gjenstandene fra Kaupang som spor av tidlig misjonsvirksomhet, men hun mener imidlertid at møtene mellom misjonærene og de norrøne hedningene ikke fant sted på Kaupang. Hun tenker seg at særlig insulære relikvieskrin og røkelseskar har vært gaver fra misjonærer til nordboere på reise i utlandet.
Kilde: Insulær import i vikingtid 2013, af Hilde Marie Sømme Melgaard, Masteravhandling i arkeologi, Det humanistiske fakultet, Oslo.

Hvor sandsynlig er denne forklaring?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 22 oktober 2014, 17:11

Karsten Krambs skrev:
Missionering?

Hvor sandsynlig er denne forklaring?
Flere synspunkter -
citat skrev:På basis av importfunnenes distribusjon i Trøndelag konkluderer Charlotte Blindheim at kaupangen på Steinkjer må ha vært en realitet. Bakgrunnen for denne konklusjonen er likheten med funndistribusjonen rundt Kaupang i Vestfold. Denne nære sammenhengen får Blindheim til å anta at importvarene i utgangspunktet, særlig kirkesaker, var plyndret gods, men ble en handelsbyttevare innenfor det skandinaviske området (1979:37f). Dette er en konklusjon Kalle Sognnes slutter seg til (1988:37f).

Irmelin Martens hevder at boller og kar av bronse, av irsk opprinnelse, er gjenstander som gjerne var ment i sakrale sammenhenger. De er ifølge Martens kommet hit som et resultat av rene plyndringstokter (2004:136) og kan dermed ikke fortelle noe om handel.

Et annet synspunkt presenteres av Charlotte Blindheim, som hevder funn av irske kirkesaker i det norske materialet ikke nødvendigvis er et tegn på kirkeplyndring med gjenstandene som mål. Hun trekker her fram A.T. Lucas’ studie fra 1967, der det argumenteres for at kirkeplyndringene kan ha vært gjort i irsk-norsk fellesskap, da kirkene fungerte som oppbevaringssteder for mat og andre varer for det irske aristokratiet. [ . .] Dog finnes det ikke mange gjenstander som automatisk vil falle inn i termen kirkesaker i vårt undersøkelsesområde. Det gjelder kun et relikvieskrin fra Overhalla (T8144) og en bronseøse fra Skei i Steinkjer (T20913b).
Kilde: Graver i veien, Arkeologiske undersøkelser E6 Steinkjer af Geir Grønnesby, Vitenskapsmuseet, Trondheim 2012.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 23 oktober 2014, 14:00

Karsten Krambs skrev:
Missionering?

Hvor sandsynlig er denne forklaring?
Flere synspunkter -
Aina Margrethe Heen Pettersen skrev:Her til lands er det registrert 12 bronseøser fra gravfunn (Jfr. Petersen 1941 samt nye funn etter den tid). Slike øser er mest sannsynlig irske produkter (Stenvik 2001:31). [ . .] Slike øser har blitt satt i sammenheng med kirkelig bruk (f.eks Grønnesby og Ellingsen 2012), mens andre har foreslått at bronseøsene kan ha tilhørt et finere sett med drikkeutstyr i profan kontekst (f.eks Bødal 1998). Utenom Skandinavia er bronseøser funnet i kirker og klostre, men de er også kjente fra boplasser og et eksempel har blitt funnet i en bygdeborg (O’Floinn 1989:123). De varierte funnkontekstene kan tyde på at disse gjenstandene har hatt en rekke bruksområder. Fem av de 12 bronseøsene fra Norge er funnet sammen med insulære bronsekar. Dette indikerer at øser og bronsekar ofte opptrer som et sett. [ . .]

De resterende gravfunnene viser derimot et langt mer nyansert bilde av den tidligste kontakten mellom Trøndelag og De britiske øyer. Funnene fra Grande, Gjeite og Skei består hovedsakelig av profane, men også mulige klerikale gjenstander. [ . .] Tilgangen og tilegnelsen av insulære draktsmykker kan fra et slikt perspektiv ha involvert en prosess hvor gjenstandene er blitt fysisk endret og/eller refortolket. Dette er spesielt tydelig for flere av de omarbeidede beslagene som er funnet i Trøndelag. Fra deres opprinnelige bruksfunksjon som seletøy og beslag på kirkelig utstyr har disse gjenstandene blitt anvend som ulike former for draktprydelser . . .
Kilde: Mellom De britiske øyer og Midt-Norge: En arkeologisk analyse av insulær kontakt og gjenstandsfunn fra vikingtidsgraver i Trøndelag. Masteroppgave i arkeologi, Norges teknisk – naturvitenskapelige universitet, Trondheim 2013.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 24 oktober 2014, 15:41

Lidt funderinger -

Hverken historie eller arkæologi er statiske discipliner. Uanset hvilke forskningsresultater – jeg eller andre – lægger til grund for en mulig forklaring på hændelserne i en given perioden af vikingetiden, bør alle holdninger successivt kunne afstemmes med kildematerialet, dvs. primært annalernes beretninger sammenholdt med arkæologiske fakta. Sekundært ville det være rart, hvis også forskernes publikationer udviste en vis overensstemmelse med dette basismateriale, men her hersker desværre en flertydig skare af forklaringer. Klip & klister metoden sætter fokus på denne mangfoldighed og læseren får anvist kilden for videre orientering. Mangetydigheden i dette tema fangede min interesse - for der er noget der ikke stemmer.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 24 oktober 2014, 15:43

Kommentar:
Et eksempel er de mange liturgiske genstande, der kategoriseres som kirkeinventar. Et flertal af forskere er enige om, at klerikale genstande næppe er noget præster eller munke har ønsket at skille sig af med, heller ikke på venskabelig basis. Og at der er tale om plyndringsgods. Argumentet er, ”at en god kristen aldrig ville sælge klerikale genstande til hedninge”. En del irske kirkesager er fra årtiet omkring år 800 og kan kategoriseres i primære og sekundære sakrale objekter, alt efter brugsformål i kirker og/eller klostre. De sekundære kan eksempelvis være træspande bestemt for helligt vand til liturgisk brug. Sammenholdt med annalernes beretninger er der her en god overensstemmelse.

På et tidspunkt ændrer forskernes holdning sig væk fra plyndringsgodset - og synspunktet omkring tidlige irske missionærer og tidlig kristning opstår, relateret til både Hedeby, Helgö, Birka og Kaupang - som forklaring på de liturgiske genstande. Senere udvides denne holdning til også at omfatte kirkegenstande som gaver til nordboere på venskabelige rejser i udlandet.

Enkelte forskere tager en anden indfaldsvinkel op, hvor der her fokuseres på andenhånds handel af plyndringsgods samt handels- og byttevare på både anden og tredje hånd, for at forklare tilstedeværelsen og spredningen af de insulære genstande. Denne del kræver yderligere indsigt, men indtil videre er der en pokkers god overensstemmelse med de irske annalers beretninger om plyndringstogter og tidpunkterne for de fleste af de gravlagte insulære genstande.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 24 oktober 2014, 15:45

Missionering

En ukendt missionsvirksomhed før Ansgar?

Det kan kun blive gætterier, da intet endnu har afdækket det plausible for en sådan aktivitet. Den første britiske, kristelige kontakt - er dokumenteret gennem afdækning af en kristen grav fra år 880 på handelspladsen i Sebbersund ved Limfjorden. Nogenlunde samtidig med kristne grave i Sydnorge.

Flere af de kosmopolitiske handelspladser som Hedeby, Birka og Kaupang i Vestfold har antagelig - ad hoc - haft besøg at kristne købmænd og med tiden har disse muligvis også (periodisk?) bosat sig. Frisiske gildebrødre optræder på svenske runesten og i Hedebys nabolag er der fundet tidlige frisiske grave. I Ribe er der de seneste år udgravet kristne grave, skønnet fra perioden ca. 850 til år ca. 1050. Der er pt. foretaget seks 14C-dateringer på intakte skeletter og én på en løsfunden lårbensknogle. 14C-målinger placerer tre af begravelserne i første halvdel af 1000-årene, én i 900-årene, og - overraskende - to i 800-årene. Dateringsmetoden er omdiskuteret og skal benyttes med forsigtighed.

Svært er det, at forholde sig til spekulationer om en tidlig missionsvirksomhed, specielt når ingen irske annaler eller krøniker omtaler en slags fredelig omgang mellem bl.a. irere og skandinaver. Tværtimod. Annalerne omtaler - i perioden 794/95 og frem til 813 - kun plyndring og nedbrænding af både kirker, klostre og bosættelser. En tendens, der til dels kan forklare de mange tidlige kirkegenstande i de norske grave.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 26 oktober 2014, 16:46

Et tidligere - nu igen relevant indlæg - vises her en gang til ;)
Olaf Olsen skrev:"I den første tid ernærede beboerne i Dublin sig formentlig udelukkende som krigere, og de vandt snart fast fodfæste i deres longphort (skib-sted/base), den irske befolknings betegnelse for den befæstning af jordvolde og palisader, som vikingerne omgav deres skibe med, når de havde trukket dem på land. [ . .] Inden udgangen af 800-årene havde Dublin ændret karakter. De militære funktioner blev ikke opgivet. Men i ly af vikingekongens krigsmagt udviklede der sig en handels- og håndværksby, hvorfra det tidligere så isolerede Irlands produkter blev udvekslet med varer fra andre lande i Vesteuropa, hvor vikingerne drev søhandel. Dublin blev Irlands første egentlige by, og den er stadig forblevet den største. [ . .] Men det står klart, at 800- og 900-tallets Dublin var en nordisk og ikke en irsk by. Fundene er stort set af samme karakter som genstandsmaterialet i skandinaviske handelsbyer – med et større indslag af produkter fra det angelsaksiske England. Beboerne synes i overvejende grad at have været hedninger; der er endda fundet en støbeform, i hvilken man har fremstillet thorshamre af bronze eller sølv. [ . .] I tiden omkring år 1000 var vikingerne i Irland omsider gået over til kristendommen (dokumenteres af runesten) . . . og indbyggernes nye kristentro medvirkede til, at vikingernes byer efterhånden åbnede sig for tilflyttere udefra, heriblandt også irere".
Kilde: Olaf Olsen, direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar 1981-1995.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 26 oktober 2014, 16:52

Karsten Krambs skrev:Tre hovedpunkter sættes gerne op i forbindelse med tolkning af årsagen til, de mange insulære genstandes tilstedeværelse i norske (skandinaviske) vikingegrave.
1) Plyndring?
2) Handel?
3) Missionering?
Handel?

Vikingerne lærte irerne at anvende floderne som trafikårer, men oversøisk sejlads beskæftigede irerne sig ikke med. Det var dog vikingerne der beherskede havet omkring Irland og satte sig tungt på øens handel med omverdenen. Bosættelserne - longphorts (skibs-base) - langs kysten blev grundlagt (fra år 841) af folk fra Dublin og forblev i lang tid som lukkede kolonier, forbeholdt skandinaver. Fra Dublin blev handelen udvekslet i et netværk af handelsbyer i Vesteuropa (Olaf Olsen). Dublin og York var sandsynligvis en del af det skandinaviske handelsnetværk ’The Northern Arc’ (Michael McCormick 2002) omfattende Hedeby, Ribe, Kaupang/Vestfold, Birka - og videre østpå.

Muligheden foreligger derfor, at visse af de insulære genstande fulgte dette handelsnetværk for efterfølgende at blive omsat videre til mindre handelspladser som Åhus, Uppåkra og Sebbersund.

I perioden fra 813-21 nævner annalerne slet ingen vikingetogter, men fra år 821 fortsætter nu meget voldsomme og ændrede vikingeangreb. Forskellen viser sig i, at slavehandel nu er en del af handelsaktiviteterne. Året 821 beretter flere annaler (AU 821.3, AFM 819.4) om et større bytte af kvinder, der blev tilfangetaget og ført bort af hedninge. Annals of Clonmacnoise har denne tekst år 830 -
AClon 830.7 skrev:As many women as they could lay hands on, noble or ignoble, young or old, married or unmarried, whatsoever birth or age they were of, were by them abused most beastly, and filthy, and such of them as they liked best, were by them sent overseas into their one country’s there to be kept by them to use their unlawful lusts.
År 840 beretter annalerne om biskopper, præster og lærde, der blev taget til fange og transporteret til vikingernes ’longphort’ (Annals of Clonmacnoise, Annals of the Four Masters, Annals of Roscrea, Annals of Ulster, Chronicum Scotorum).

Grumstrup
Ny medlem
Inlägg: 12
Blev medlem: 4 juli 2013, 22:39

Re: Ostmen

Inlägg av Grumstrup » 27 oktober 2014, 15:48

Karsten Krambs skrev:Bilag til forrige indlæg om Norge & insulære genstande, Trøndelag. Fundkort af insulære genstande.

Hej Karsten

Kortet med de insulære fund viser en mulig keltisk forbindelse. Det får mig til, at tænke på din bog. Jeg mener du på et tidspunkt fortæller om en dansk delegation til England omkring 7-900 tallet (Har ikke din bog mere). I denne delegation mener jeg der optræder en del navne som kan have keltisk oprindelse, blandt andet -rig, -rik endelserne. Det giver et indtryk af at nogle keltere i DK besad magtfulde positioner.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 27 oktober 2014, 18:04

Grumstrup skrev:Kortet med de insulære fund viser en mulig keltisk forbindelse. Det får mig til, at tænke på din bog. Jeg mener du på et tidspunkt fortæller om en dansk delegation til England omkring 7-900 tallet (Har ikke din bog mere). I denne delegation mener jeg der optræder en del navne som kan have keltisk oprindelse, blandt andet -rig, -rik endelserne. Det giver et indtryk af at nogle keltere i DK besad magtfulde positioner.
Rigtigt; endelsen nedstammer fra betydningen 'konge', som du ser her fra de irske annaler ca. år 851 som old-irsk - - og gælisk/irsk som - righ. Oprindelsen fra det keltiske - réks.

Olaf -> Amhlaoibh, mac righ Lochlainne
Olaf -> Amhlaim m. righ Laithlinde
Olaf -> Amlaibh mac Lochlainne

Common Celtic *réks, gen. *régos (a king) > Old Irish (a king), Scottish Gaelic righ; indirect Irish -righ (right) Gaulish -rix (a king), pl. -riges - known from personal names including Vircingetorix;
Welsh rhi (a king) - here r is lenited, Breton reizh (right, correct), Cornish ruy (a king), Middle Breton roe

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 28 oktober 2014, 11:35

Karsten Krambs skrev:Tre hovedpunkter sættes gerne op i forbindelse med tolkning af årsagen til, de mange insulære genstandes tilstedeværelse i norske (skandinaviske) vikingegrave.
1) Plyndring?
2) Handel?
3) Missionering?
Handel?

Hele 75% af gravene med insulære genstande er fra perioden 800-900 e.Kr. - og de resterende 25% fra tiden 900-1000, dog flest fra 900-950 e.Kr. (Wamers 1983). Her er der en generel overensstemmelse med den historiske periodisering og annalernes beretninger. Men fra midten af det 9.årh. og hele det 10.årh. blev de fleste større raids mod klostre og kirker i Irland udført af vikinger bosat i de skandinaviske kolonier på øen. Det betyder, at kilden til distribution af klerikalt udførte metalarbejder sandsynligvis var placeret i Dublin subsidiært andre longphort’s fra omkring år 850 (Donnchadh Ó Corráin 2014).

Status er pt. følgende -

Fra perioden 794/95 og frem til 813, er de irske insulære genstande fra togterne fragtet med hjem til gårdene i det sydvestlige Norge og her anvendt i familieeje, bolig og husholdning, som præstigefyldte ’eksotiske’ objekter.

I perioden fra 813-21 er der ingen vikingetogter.

Fra år 821 og - ifølge Wamers - frem til omkring år 850, hjemtages de irske insulære genstande stadig i stort omfang til Norge.
Allerede fra år 841 organiseres Dublin som en longphort, men først år 851 nævner annalerne ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ første gang - og senere år 853 som konge. Først da blev der sat struktur på bosættelserne. Her er der god overensstemmelse med Wamers opdeling, hvor togter og handel går ’hånd i hånd’ fra omkring år 850.

Denne periode varer indtil år 902, hvor fjendtlige styrker uddriver de hidtil skandinaviske bosættere. Dog vendte samme hold tilbage år 917 sammen med Sihtric ua hÍmair (Cáech) og fornyet styrke, hvor bebyggelsen i Dublin blev genetableret - urbaniseret - med udstykning af parceller. Først da, kan man sige, var der etableret en kosmopolitisk handelsby.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 30 oktober 2014, 13:31

Kommentar:

"Lægsamfundet i Irland var yderst komplekst. Lovbestemmelser, overleveret i mundtlig tradition, afstak regler for individet og hans slægt i alle sociale forbindelser. Herkomst og velstand afgjorde den sociale position".

"Vareudvekslingen bestod oprindeligt af tuskhandel, selvom dette gradvist var ved at gå af mode, som udviklingen skred frem. Men senere opstod handel med andre lande omfattende både luksusvarer og formodentlig også visse råvarer. Økonomien var baseret på husdyravl, især kvæg - og på jordbrug".

"Skønt væsentligst beliggende på landet opfyldte de store klostre som Armagh, Kildare og Clonmacnoice til en vis grad byernes funktioner i samhandelen. Det var deres verdslige velstand, som gjorde dem så eftertragtede plyndringsmål for vikingerne".

Kilde: Michael Ryan, museumsinspektør Nationalmuseum of Ireland i Dublin

Skriv svar