dansk (och skånsk?) kungaval i Viborg

[karlfredrik]

Da nu Jyderne så, at Dan var en kraftig mand, kaek og tapper, förte de ham op på den sten, der kaltes Daneryg, satte ham op på stenen og gav ham kongenavn. Jyderne fulgte ham derpå og undelagde ham Fyn og Skåne med de andre tilliggende öer..

Lejrekrönikan. Detta är givetvis en myt men som kan säga oss två saker:
1. stenens betydelse för kungavalet
2. Skåne påstås tidigt kommit under Danmark

[Camilla.dk]

I følge myten var Kong Dan svensker, nemlig søn af en konge i Uppsala og han fik Videslet (Sjælland med øer) at regere, det skulle i følge myten være ham der gav landet Jylland + Sjælland +Skåne navnet Danmark. Det er selvfølgelig bare en myte, navnet Danmark er antagelig ældre end foreningen af danere (sjællændere og skåninge) med jyder, men det er en interessant myte der omhandler foreningen mellem de to folk daner og jyder og Danmarks opkomst som land og man kunne nemt forledes til at mene at den er dannet efter jydekongerne erobrede danernes mark og blev konge over danerne og med myten skulle fortælle at landet ikke eksisterede før erobringen.
Sammenknytningen mellem jyderne og Uppsala-kongen er i øvrigt interessant, der er påvist en del konflikter og alliancer mellem jyder og sveer, blandt andet sad der en sveer-konge i Hedeby i Jylland en overgang, og op igennem de tidligste jydekonger synes der at have været en hvis alliance mellem jyder og göter.

Kong Dan er i øvrigt tidsfæstet helt præcist til "KOng Davids tid" hvilket viser at det er en ret sen myte fremkommet i kristen tid og altså efter foreningen af de to folk.
Det minder lidt om Normannernes konstruktion af myter omkring Kong Arthur, hvor sakserne blev gjort til ikke-oprindelige briter men en fremmed magt mens de "ægte" briter havde mere til fælles med den nye invasionsgruppe normannerne.

Det er i øvrigt interessant at der er flere sådanne danske myter og historier hvor sveer synes at spille en fremtrædende rolle.

[Odinkarr]

Jeg har i mine skrifter tilføjet to bemærkninger, der omhandler brugen af hyldningssten.


citat

Jvf. Lejrekrøniken (Chronicon Lethrense, kap. II), fra ca. år 1170 e.Kr., faldt kongevalget på thinget i Viborg, Jylland sted på en hyldningssten kaldet ”Danærigh, Danærugh, Danærygh, Danarig” (afhængig af hvilket manuskript vi efterser). Dette oversættes normalt til nudansk som ”Daneryg”, dvs. den olddanske endestavelse ”-righ, rugh, rygh, -rig” forudsættes at være fra ”hryggr, hrycg” (oldnordisk, oldengelsk). Det mener jeg er vrang. Endestavelsen må være fra ”rikr, rice, rike, reiks” (oldnordisk, oldengelsk, oldfrisisk, gotisk), alle med betydningen ”rig, magtfuld, mægtig, råder, regerer”. Den rette nudanske oversættelse af stenens kaldenavn må derfor være ”Daneråder”. Personen der træder op på hyldningsstenen er derfor ”Den der regerer over Danerne” eller ”Danærigh, Danærugh, Danærygh, Danarig”. 1

1 ”…Videntes autem Jutones Dan strennuum uirum et fortem et uirtuosum duxerunt eum ad lapidem, qui dicitur Danærigh…”

citat slut


citat

Hyldningssten

Brugen af en hyldningssten som bekræftelse på kongemagten på Isøre thing, Sjælland; på Viborg thing, Jylland under navnet i ”Danærigh, Danærugh, Danærygh, Danarig”, og på midtvejen mellem de tre gamle thingsteder i Upland under navnet ”Mora Sten” er alle en videreførelse af sarmatisk skik og tanke som gengivet i sagnet om Kong Arthur, der trækker sværd fra sten (alternativt gives et sværd af Kvinden af Søen) og derfor er konge.

Først må vi erindre sværdets rituelle betydning i tanke og kenning. Det oldnordiske ord ”aurfalr” betegner en ”jernspids”, og det oldnordiske ord ”aurskór” betegner en ”hestesko”. Forstavelsen er fra de oldnordiske ord ”aur” (jord) og ”aurr” (ler, sand). Da jern kommer af jord, udvikles forståelsen for at ”aur” også kan betyde ”jern”. Kenningen for kvinden ”Aurboða” (Hende der boder til Jorden) er en kenning for "Den Jordlige Moder".

Når sværdet derfor begraves i jorden, gives det tilbage til Den Jordlige Moder, der tager vare på sværdet medens freden består. Når det trækkes fra jord og/eller sten, og vi erindrer at sværd smedes fra jernmalm (málm), så er hæren stående med kongen som Hariwalda (Hærvælder), og krigen følger om nødvendigt.

Fra denne forståelse kan vi nu se at det er derfor Uffe Hin Spage-sagnet forklarer os at faderen Kong Vermund trækker sværdet Skrep (Skræp) op af jorden og giver det til sin søn Uffe. Uffe er nu erklæret ”slægtens efterfølger” (konge), hvis pligt det er at forsvare land, folk og rige mod fjenden. Det gør han som bekendt på bedste vis ca. år 497 e.Kr. ved "kuningskamp" ved Ejder-strømmen i Angel.

Kong Angantýr (Scyldinga-æt nr. 26, ca. 714-725)’s datter Hervör trækker et sværd ud af jorden fra sin faders gravhøj i Hervararkviða/ Vaki, Angantýr! (vers III:18).

Ritet er stadigt fuldt forstået og i brug i 1600 tallet e.Kr. i Danmark, hvor kongen i kroningsritet gives ”Rigssværdet”, som han trækker og fægter med mod alle fire verdenshjørner.

Ritet kan ses udført i sværddansen på de to sølvbægre fra Himlingøje fra 1-300 e.Kr. (se nedenfor).

citat slut.




Jeg mener vi kan se fra arkæologi, guldskillinger og runesten, at Sjælland, Skåne, Blekinge, Halland, Fyn og Sønderjylland (fra Ejder-strømmen til Ribe) handler som eet samlet rige ikke senere end år 385 e.Kr. Jeg mener dette er en gradvis udbygning der begynder år 40-77 e.Kr. og allerede er på plads ca. år 200 e.Kr.

mvh

Flemming

[Valdemar Sappi]

Camilla; daner og jyder? Tror ikke der er noget som siger os at jyder ikke alltid regnets som daner. Tror det er en sen deling uden dekkning i nogle kilder, som man skal se op med at ikke lave.

[Odinkarr]

Jeg har andetsteds argumenteret for at "Götar" ("GauþR/Gauþz” i Ældre Futhark fra Jylland) er intet uden en dialekt af "eotenum, ytum, *eutii" og derfor identisk til jyderne.

Efter Götarnes udvandring fra Jylland og landnám i Gautland (Götaland) ca. år 300-350 e.Kr., ved vi fra Beowulf-kvadet at Götarne og Svea-folket har det endelige slag (om landegrænse og overherredømme?) i ”Hrefnawudu” (Raven’s Wood, Ravneskoven) ”ofer wíd wæter” eller ”over det vide vand”, som jeg tror er et sted omkring ”Vättern” (vandet).

Med denne viden kan vi nu se hvorfor arvefjendskabet mellem Sverige og Danmark rent faktisk er et fjendskab mellem Svea-folket og jyderne, hvilket også er hvorledes det oprindeligt opfattes i svensk tanke.

Vi har i den danske nationalstat, der findes fra ca. år 450 e.Kr. og kaldes "land Dena" (Dane land, Danernes land), tvefoldig stadfæstelse på tinge af kongevalget; Isøre efterfulgt af Viborg, i denne rækkefølge. Det mener jeg må endegyldigt vise at der er sket en sammensmeltning af to stammer (ætter); Skjoldungerne og de jyske ætter. Jeg er også sikker på at det er derfor jyderne kaldes "halvdanere", som jeg mener må være en anerkendelse af tidligere selvstændighed. Kærnen i Beowulf-kvadet er jo netop en hyldest til Götar-ætterne (= jyderne), der dels må sikre Skjoldungernes overlevelse, dels ikke ønsker at lade sig underkaste Skjoldungerne fra kongsgården Heorot i Lejre.

mvh

Flemming

jyder og sveer