Danska småkungar på 800-talet

[karlfredrik]

I Danmark under senare vikingatid fanns tydligen 4 ting med rätt till kungaval, Själland,Fyn, Jylland och Skåne. Vilket,förmodar jag,går tillbaka på fyra tidigare småkungariken.
Hur stor kunde småkungariket Hedeby ha varit? Ofta anges kungar av Hedeby eller Leire som "danska kungar" utan att ange hur stort deras rike var.
Jag känner till att det fanns ett försvarsförbund tidigt i Danmark (hypotes, för att kunna bygga försvarsanläggningar som Danevirke mm) men knappast något enat rike före Harald Blåtand.

[koroshiya]

Det är en svår fråga att svara på. Som det har sagts i diverse andra trådar gissas det utifrån det material som finns. Om man läser i Roskildekrönikan - vilket svenska historiker nu har gjort i närmare 100 år - sägs där att det i Danmark stundom fanns rätt många kungar.

Om jag har uppfattat rätt vad många medeltida forskare säger så kan det vara så att vi inte riktigt vet. Orsaken till det är att några av dessa danskar verkar behärska ett tämligen stort område. Vi har t. ex. en fransk krönika som talar om danskarna och Vestfold.

Därför kan det vara så att den som bestämmer i Hedeby inte alls har någon domsrätt i andra länder. Det kan ha varit en kung som "bara" kontrollerade närområdet och handeln där, men det kan också ha varit en kung med ett vidsträckt herravälde, fast kanske inte samma kung då.

När man funderar över dansk historia kan man i dessa tidevarv se diverse kaos. Och det är uppenbart att Gorms och Haralds välde inte utgick från samma maktbas som de tidigare kungarna hade haft.

En egen gissning är att det säkerligen vid vissa tillfällen har funnits plats för en kung i Hedeby, en i Skåne, och en på Jylland. Jag tror att Roskildekrönikan säger att det ibland fanns fyra kungar samtidigt.

[Camilla.dk]

I Danmark under senare vikingatid fanns tydligen 4 ting med rätt till kungaval, Själland,Fyn, Jylland och Skåne. Vilket,förmodar jag,går tillbaka på fyra tidigare småkungariken.
Hur stor kunde småkungariket Hedeby ha varit? Ofta anges kungar av Hedeby eller Leire som "danska kungar" utan att ange hur stort deras rike var.
Jag känner till att det fanns ett försvarsförbund tidigt i Danmark (hypotes, för att kunna bygga försvarsanläggningar som Danevirke mm) men knappast något enat rike före Harald Blåtand.

Fra tidlig middelalder var der kun tre ting der skulle hylde en konge det var Jylland, Skåne og Sjælland. Det skifter tilsyneladende lidt det med at kalde sig Danmarks konge, for det er der flere konger i alle tre landskaber der kaldes, men i nyere tid mener nogle at det måske snarere skal opfattes som "daner konge", men det kan ikke gælde jyderne der oprindeligt ikke var danere men jyder. Der findes også masse eksempler på at Skåne valgte een konge og Jylland en anden men begge kaldte sig konger af Danmark, så begrebet kan ikke kun have været brugt når en konge valgtes i alle tre landskaber. Men senere hen er betydningen af "Danmarks konge" bestemt været en der regerede hele landet og ikke kun dele af det. Endnu frem til 1660 og enevældens indførelse skulel alle danske konger hyldes (vælges) i alle landsdele dog ikke i Norge idet Norge altid siden tidlig middelalder havde været arvekongedømme (Norge fik alligevel håndfæstning og det norske rigsråd skulle godkende kongen alligevel, men det var ikke en hyldning på samme måde som i Danmark).

I Adam af Bremens tid (slutningen af 1000-tallet) hedder det at Bornholm stadig havde deres egen konge, så egentligt har hele riget ikke været samlet før omk. 1100 selvom de fleste historikere regner med året 940 for Gorm den Gamle der jvf. runeindskriptionen på Jellingestenen hævdes at have samlet alle danerne under een konge. Forskerne er stadig uenige om hvorvidt der menes folkene i hele Danmark (altså alle landsdelene) eller om der menes at han samlede danerne (sjællændere og skåninge) under een konge. Det er lidt uklart.

[Odinkarr]

Fra Skivum stenen i Nordjyllands Amt (DR 133) dateret til Jellingetid, dvs. sidste halvdel af 900 tallet e.Kr., ser det ud til at de jyske ætter i Jylland har kaldt deres leder for "l(o)nt mono" fra oldnordisk "lendr maðr" (landmand = en mand i besiddelse af (meget) land).

Vi har andetsteds talt om hvorfor Skåne og Bornholm får deres egne konger. Jeg mener det sker som et defensivt tiltag efter landskabernes opløsning efter år 755 e.Kr. hvor fællesmønten sølvpenge ophører. Derfor er jeg ikke enig i at man først kan tale om et samlet rige, en nationalstat om du vil, når vi kommer frem til år 1.000. Nationalstaten findes fuldt udviklet allerede ca. år 450 e.Kr. med fællesmønt, fælles lovkoder, fuldt fordelt land i herred og syssel. Den fuldendte herredsinddeling viser også at hæren er under samlet kontrol, fordelt over mange herreder. Den oprindelige nationalstat har været ekstremt decentraliseret, og Widsith-digtet giver os stort set alle de lokale herskere (Folcwalda - folkevælder). Det ekstremt spændende spørgsmål er fordelingen af beslutninger mellem lokale thing og de halvårlige træf, sommer- og vinter-, hvor alle landskabsherskerne var samlet.

Den øverste titel ser oprindeligt ud til at være "Hariwalda" (Hærvælder), der ændres til "Bretwalda" i Britannien for de dertil udvandrede ætter, der også ledes samlet fra begyndelsen af 500 tallet e.Kr.

I Widsith-digtet (sætning 26) hedder det at "weold...Ytum Gefwulf", dvs. Gefwulf vælder jyderne. Gefwulf har derfor været Hariwalda af de jyske ætter. For de jyske ætter i Kent kan vi se at Æðelberht/Ethelbert (d. 616) bliver Bretwalda, jvf. Bede’s ”Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum” (Bog II:V) fra ca. år 731 e.Kr.

Vi kan vise at konge-titlen først gives de vandalske ætter da de opnår odelsjord i Galicia. Da konge-titlen ser ud til at blive indf'ørt nord for Ejder-strømmen ca. år 450 e.Kr., angiver dette tidsrum, så vidt jeg kan se, nogenlunde tidsrummet hvor odelsjorden må være gjort arvelig for ætterne, og derfor undergivet en eller anden form for samlet kontrol.

Harald rejser følgende runer år 965 e.Kr. på Store Jellingesten:

haraltr ias sar uan tanmaurk
ala auk nuruiak
auk tani karþi kristna

Harald som vandt sig Danmark
hele og Norge
og daner gjorde kristne

"daner" mener jeg her må her opfattes som videreudviklet fra forståelsen i Beowulf-kvadet, hvor det opfattes som alle ætter nord for Ejder-strømmen bortset fra jyderne der er halv-daner (hvad det så end betød). Når Harald taler om "daner" mener han også den del af familien bosiddende i samtidens nyskabte Nordvej (Norge). At ingen af dem blev gjort kristne er en helt anden sag.

Den nye og genskabte nationalstat der opstår ca. år 1000 er væsentlig mere centraliseret, og det ligger jo også fint til højrebenet med en nyskabt adel og præste-æt der skal prakke en enkelt Deos-gud ned over hovedet på et vrangvilligt folk. Men selv her ser vi at da dette endeligt sker med tvangskonverteringen i landskabslovene fra 1200 tallet, der jo er ens i hele Skandinavien, er der stadig ekko er den langt ældre decentraliserede nationalstat ved brug af landskabslove.

Emnet er hamrende spændede, og er langt fra fuldt forstået. Der ligger en fin doktorafhandling og venter på at blive skrevet omkring dette emne.

mvh

Flemming

[asphen]

En av våra skribenter här på sidan, Karsten Krambs, har skrivit en förträfflig bok "Vikingatiden konger" som belyser detta spörsmål och ger svar på frågorna.
Tyvärr finns den bara på danska men är värd att läsa, om än med en nypa salt. Nu ska man inte glömma att detta är Karstens uppfattning och jag håller inte med honom i allt. Men det ger en hel del "matnyttigt".

[Odinkarr]

Læs lidt mere om Karsten's bog her:

http://www.kulturplakaten.dk/vikingetid ... en-krambs/


Jeg ved ikke om bogen er at finde på svenske og norske biblioteker, men det kan Karsten sikkert hurtigt besvare.

mvh

Flemming

[Camilla.dk]

Men så vidt jeg ved koncentrerer den sig først og fremmest om Vestdanmark (Jylland) og den frisiske forbindelse, altså ikke noget om småkongerne i Skåne og Sjælland.

[Jan Eskildsen]

I Adam af Bremens tid (slutningen af 1000-tallet) hedder det at Bornholm stadig havde deres egen konge, så egentligt har hele riget ikke været samlet før omk. 1100 selvom de fleste historikere regner med året 940 for Gorm den Gamle der jvf. runeindskriptionen på Jellingestenen hævdes at have samlet alle danerne under een konge.

Adam af Bremen skrev ikke om en konge på Bornholm i hans historie (om den hammaburgensiske kirke). Den eneste kilde, der nævner en sådan, er Wulfstans rejsebeskrivelse, som er fra ca 890.

Bornholms tilhørsforhold til Danmark er stadig omtvistet. I nogle af de første større byer havde Bornholmere ikke samme rettigheder som de indfødte i byen. Der gjaldt, som for frisere, islændinge og saksere, specielle forhold (med negativt fortegn) for bornholmere i forbindelse med arverettigheder. Der er ikke hel og fuld enighed om, hvornår disse regler blev indført første gang, hvilket skyldes fejlskrivning og udeladelser i de kendte afskrifter. Man kan slå det op i Skyums bog, Kvinde og Slave, eller låne sig frem på biblioteket.

[Jan Eskildsen]

Der vides ikke meget præcist om, hvad der egentlig skete omkring Bornholm i Harald Blåtands eller Sven Tveskægs tid, hvor meget tyder på, at Saxo må have skrevet en del ud af historien for at få mere plads til andet. Her tænker jeg specifikt på, at 14. bog i Danernes Bedrifter optager næsten en trediedel af pladsen (29%). Den handler bl.a. om utrolig mange angreb fra og togter mod "vendere" og om Absalon, Valdemar og Esberns bedrifter.

Harald Blåtand var gift med en abodritterfyrstes datter. Hvor han selv kom fra (hans far tilligemed) kan ingen bevise, men Karsten Krambs teori er et godt bud. Der kan dog også have været en slaver indover (min egen tanke), for hvorfor er det egentlig, at mange herskere og stormænd var gift med slaver, altså folk fra det nuværende Pommern, Polen og Rusland? Lige fra Harald Blåtand til Valdemar den Store og derefter?
Sven Tveskæg blev gift med Svietoslawa, der var søster til Boleslaw I Chrobry af Polen. Boleslaw og Svietoslawas far har været tilhænger af Lambertus-kulten, og flere familiemedlemmer var døbt Lambertus, herunder Knud den Store.
Et bud på forholdene omkring Bornholm er, at den derværende hersker, har stået i et tributforhold til den danske konge.
Sagaens omtale af jarlen Blod-Egil antyder, at øen var under Knud den Helliges herredømme, men Egil er ikke nævnt i andre kilder. Hvis han var jarl, var han antagelig Knud den Helliges stedfortræder. Om Knud den Store kontrollerede øen er også en mulighed. På Bornholm er fundet mønter, der stammer fra den tid, hvor der blev opkrævet Danegæld i England, og på øen står runesten, der nævner thegn og dreng - folk der kan have været med Knud -- men ikke nødvendigvis. Mønterne kan være kommet hertil på andre måder.

[Camilla.dk]

Jan Eskildsen skrev: Adam af Bremen skrev ikke om en konge på Bornholm i hans historie (om den hammaburgensiske kirke). Den eneste kilde, der nævner en sådan, er Wulfstans rejsebeskrivelse, som er fra ca 890.

Ok så har jeg blandet rundt på dem, jeg synes bare så bestemt at jeg læste i det i Adam af Bremens.

[Jan Eskildsen]

Camilla Dahl skrev: "Men så vidt jeg ved koncentrerer den sig først og fremmest om Vestdanmark (Jylland) og den frisiske forbindelse, altså ikke noget om småkongerne i Skåne og Sjælland."
Karsten har ogå skrevet flere artikler, hvoraf den ene omhandler danske kongers godser i Swecia, som de er beskrevet i Valdemars Jordebog. Han tager runesten til hjælp for at finde de områder, der har haft med godserne at gøre.
Artiklerne ligger på hans hjemmeside www.vikingetidenskonger.dk .