Her er så hvad jeg mener om denne sag, i forkortet udgave.
Det græske ”Hyperborean” er sammensat af tillægsordet ”Huper, Hyper” (over, ud over) + ”borean” (fra ”Boreas, Boream” (græsk, latin) eller ”Nordenvinden”). Hyperborean-[folket] betegner derfor ”Folket der bor bag ved Nordenvinden” set fra det sydlige Europa.
I senere græsk tanke anses Hyperborean-[folket] (Folket der bor bag ved Nordenvinden) som boende i det absolut høje nord, langt nord for Trakien, et sted hvor solen altid skinnede.
Homer: Iliaden (Bog II:490-760) beskriver fjendens flåde der ankommer til Ragnarok – Troja’s fald. Her nævnes blandt fjenderne i Homer: Iliaden (Bog II:734), i min oversættelse til nudansk:
”Og de der regerede over Ormenien [græsk ”Ormenion”], i særdeleshed kilden Hypereía [græsk ”Hupereian”]”.
I Homer: Iliaden (Bog VI: 455-457) forklarer Hektor (Ökuþór) sin kone Andromache [græsk ”Andromakhē”] hvad der vil ske med hende (og andre trojanske kvinder) ifald han ikke kæmper og Troja derfor falder, hvad naturligvis skete. Kvinderne vil blive sat i trældom af fjenden, hvilket indebærer at deres dagligdag vil blive fyldt med træls arbejde, i min oversættelse til nudansk:
”fjenden [græsk ”Akhaiōn” = navnet på den fjendtlige alliance] vil messing-klædt [græsk ”khalkokhitōnōn” = lagt i trællens halsring] føre dig grædende bort. Og i Argos [græsk ”Argei”, i den østlige del af Den Peloponnesiske Halvø] vil han [Agamamnon, hersker over Argos] ydermere byde dig vævens [opretstående] bom eller at bære vand fra Messeis [græsk ”Messēidos”] eller Hypereía [græsk ”Hupereiēs”]”.
... Argos, i den østlige del af Den Peloponnesiske Halvø, er navet i beskrivelsen af fjenden, her Agamamnon. Den sydlige kilde Messeis [græsk ”Messēidos”] ligger i Sparta’s landskab og er derfor en kenning for Menelaos. Derfor skal Hypereía [Hupereiēs”] befinde sig nord for Argos. Hvor langt mod nord afhænger over hvor stort et landområde Homer mener den fjendtlige alliance mod Troja har kontrol over. Vi kan med sikkerhed sige at den nordlige grænse er mindst Trakien. Hvis, som jeg mener, Homer er fuldt klar over at Danaan-folket er identisk til Bronzealder "Tani" (Daner)-folket, og at deres ophav er nord for Ejder-strømmen, da skal kilden Hypereía [Hupereiēs”] findes et sted nord for Ejder-strømmen.
Pindar (ca. 522-443 f.Kr.): Pythian Odes (10.29-45) fra ca. år 498 f.Kr. beskriver Perseus’ besøg hos Hyperborean-[folket]:
"Hverken med skib eller til fods kunne han finde den vidunderlige vej til Hyperborean-[folket]’s tingsted. Engang Perseus, sit folk’s leder, besøgte gårdene og var til drikkegilde; de fejrede med en stor ofring af trældyr til guden. Ved disse festligheder hyldes Apollo med den største glæde, og han ler når han ser vilddyrenes store selvhøjtidelighed. Hende der Erindrer [=vølven] er ikke fraværende fra deres skikke; og overalt ses jomfruernes dansesteder, lyren hviner højlydt, fløjtespil finder sted. Forgyldte Laurbær binder de i en krans omkring deres hår og fester med stor glæde. Hverken sygdom eller alderdommens forbandelse findes hos dette hellige folk. Uden at trælle eller føre krig bor og lever de uden frygt for deres endeligt. Fyldt med selvtillid i hjertet kom Danae’s (søn) til drikkegilde hos dem, ..."
Min oversættelse fra oldgræsk.
Diodorus Siculus: Bibliotheca Historica (kap. 47), år 90-21 f.Kr., i min oversættelse til nudansk:
”Da vi nu for vor del har nævnt landskaberne i Asien der ligger mod, føler vi det ikke fremmed for vort formål at nævne sagnene om Hyperborean-[folket]. Af de der har skrevet om de gamle sagn siger Hecataeus [fra Miletus, ca. 550-476 f.Kr.] og visse andre, at i landskaberne nord for Kelterne [i samtiden derfor måske nord for Jylland, der er Den Kimbriske Halvø, ikke kun nord for belgisk, fransk og spansk Gallien] findes i havet en ø ikke mindre end Sicilien. Denne ø, siger sagnet, er beliggende mod nord og er beboet af Hyperborean-[folket], der kaldes således fordi deres hjem ligger længere borte end hvorfra Nordenvinden [Boreas] blæser…”
Efter at have vist at kilden Hypereía [Hupereiēs] må ligge i nordlig retning fra Trakien nordpå, og at Hyperborean-[folket] (Folket der bor bag ved Nordenvinden) befinder sig i landskaberne omkring Østersøen og nordpå, er spørgsmålet hvorvidt vi kan knytte Hypereía [Hupereiēs] og Hyperborean sammen? Det mener jeg vi med sindsro kan gøre.
I fortsættelsen af forståelsen for at de oldgræske endestavelser ”iē, iēn, iēs, eian” i stednavnene Suriē (Sur Ø), Ortugiēs (Ortug Ø), Thrinakiēn (Thrinak Ø), Skandeian (Skades ø eller øer) og ”Echerie, Echeria, Skheriēn” (Skær Ø) må være en forgræskning af ”ø”, følger at ”Hupereiēs” må være sammensat af ”Huper, Hyper” (over, ud over) + ”ø” eller ”Huper Ø, Hyper Ø, Over Ø, Overø”.
Efter en længere forklaring ender jeg op med at foreslå at ”Hupereiēs” muligvis er identisk til Overøye, Stordal i landskabet Sunnmøre, Møre og Romsdal fylke.
Er Hyperborean-[folket] i Bronzealderen Svear?
Svea-folkets oprindelige landskab "Swíoríce, Swéoland" betegner geografisk landområdet syd for Upland og nordøst for Vättarn . Landskabet "Svíþjóð hina miklu" betegner "Garðaríki", jvf. Snorre: Ynglinga Saga at "En norðan að Svartahafi gengur Sviþjóð hin mikla". Da Folket ”Sweon” beviseligt ikke har kontrol med Garðaríki fra år 446 e.Kr. fremefter, åbner dette muligheden for at folkevandringen kan være påbegyndt herfra mod vest. Hvornår dette har fundet sted før år 40-77 e.Kr. kan vi ikke sige noget om.
Mit svar vil derfor være nej, med mindre vi kan vise at Svea-folket allerede var i Skandinavien i Bronzealderen.
mvh
Flemming







