Presenterar man trovärdiga vetenskapliga bevis (egentligen argument) på rätt sätt och i rätt vetenskapligt forum (peer review tidskrift eller motsvarande) så ökar sannolikheten för acceptans
Det er jo i og for sig en hel rimelig fremgangsmåde der, alt andet lige, vel også er den vis der sker på i den vestlige verden. Jeg må dog tilføje at hvad angår netop områderne omkring historie og arkæologi, har George Orwell vist udtrykt det bedre end de fleste i "1948" (kap. III):
”Den der styrer fortiden,” lød Partiets slagord, ”styrer fremtiden: den der styrer nutiden styrer fortiden”.
I historie og arkæologi handler det i høj grad om at have kontrol over "sandheden" i nutiden for at kunne opretholde monopolet på fortolkningen af fortiden.
Det forstod Ludvig Holberg, og gengiver problemstillingen i "Erasmus Montanus" (1731, Actus 1, Scen. 1.):
”Det er skrækkeligt med de lærde Folk, de bær saadan Avind til hverandre, at den eene kand ikke lide, at den anden er ogsaa lærd”.
Også Grundtvig forstod nøjagtigt denne udbredte avindsyge i akademiske kredse, hvis eneste formål er at opretholde status quo på "sandheden". Grundtvig mente ikke det lod sig gøre i praksis at ændre denne indavlede væremåde. Hans løsning var at kortslutte det eksisterende indlæringskredsløb ved at skabe et nyt, der gik helt uden om det eksisterende monopol.
I Danmark blev det kaldt "højskolen". Det var vist snarere på disse skoler vi fik taget fat på at skabe en mere sandfærdig forståelse af nutid og fortid. Ændringen kom ikke fra universiteterne selv. Det gør den stadig ikke. Derfor er systemet med "kritik blandt ligesindede" (peer group review) ikke nødvendigvis en særlig god løsning netop fordi "de ligesindede" har den samme skoling, den samme doktorgrad, den samme snævne forståelse af "sandheden", og samme eksistentielle interesse i at fastholde monopolet på gældende "sandhed".
Runen til videreudvikling og lærdom tror jeg findes i Grundtvigs tanke - et særskilt indlæringskredsløb, som f.eks. dette forum og andre, der bør stræbe efter samme krav til at føre sin sag vel. Men der kan f.eks. godt gives råderum for en anderledes ført argumentering af en lægmand, der ikke er skolet i "pluddervælsk" som Grundtvig kaldte akademisk sprogbrug. En sagfører bør kunne opnå enighed fra flertalet om at en forklaring kunne være sand, med mindre det kan vises at det ikke kan være sandt.
Historie og arkæologi er, så vidt jeg kan se udefra, chokerende indavlet og præget af holdninger fra 17-1800 tallet, dvs. dybest set kristne vrangforestillinger pakket ind i et tyndt lag af falsk ateisme. I mindre grad i Skandinavien, i ekstrem grad på amerikanske højere læreanstalter.
Det værste eksempel vi har lige nu er de selvophøjede miljøguder, der alle har set den samme film, læst den samme bog, været til de samme forelæsninger, og derfor alle er enige om den sande sandhed. En absolut katastrofe, ikke blot for skatteyderne, der skal finansiere galskaben, men vel endnu mere for naturen og naturlovene selv. I hundeavl har vi, af tusinde års erfaring, nogle skrappe regler om hvordan vi undgår indavl som følge af matadoravl. Det gør vi ved at fysisk at begrænse antallet af hvalpe der må fødes pr. kalenderår fra en "champion" (matadoren). Samme kan med stort held gøres gældende for historie og arkæologi, men det kræver særskilte indlæringskredsløb.
mvh
Flemming
