Vart försvann Hunnerna?
Re: Vart försvann Hunnerna?
Jag har också läst att vissa hunner flyttade till nuvarande kalmykien,dagestan och azerbadjan och att de blev kristnade av armener. Jag har också läst att nuvarande turkmenistan blev invaderat av hunner.
Re: Vart försvann Hunnerna?
Om du har läst allt detta, så förhoppningsvis minns du var du läste det? Dvs källa/källor??Vidar skrev:Jag har också läst att vissa hunner flyttade till nuvarande kalmykien,dagestan och azerbadjan och att de blev kristnade av armener. Jag har också läst att nuvarande turkmenistan blev invaderat av hunner.
Att besegrade spillror rörde på sig, frivilligt eller av tvång, är väl rimligt att tro. Och en del av grupperna torde fortfarande ha varit militärt hyfsat slagkraftiga. Men tar man ut svängarna är det bra att ha något slags belägg. Förhoppningsvis hade din skribent några belägg...
Re: Vart försvann Hunnerna?
Ja, vad hände med de besegrade? Frågan gäller här hunnerna, frågan är aktuellt i väldigt många andra fall.
Det vanligaste svaret torde vara att de flesta lever nog kvar, även om det kan ha varit misär och många svältdödar i början. Uppgår i lokalbefolkningen och blandas.
En del undergrupper torde ha flyttat vidare så gott det gick.
Frågan är hur pass vanligt var det med regelrätta massakrer, folkmord.
Julius Ceasar skriver en del om det i sin Galliska Fälttåg. Då var det ofta vandrande stammar som tillintetgjordes, en 4-5 hundra tusen på en gång.
Men ibland var det regelrätta utrotningskampanjer av bofasta folk också.... Som han och hans armé alltså brukade utföra då och då.
Det vanligaste svaret torde vara att de flesta lever nog kvar, även om det kan ha varit misär och många svältdödar i början. Uppgår i lokalbefolkningen och blandas.
En del undergrupper torde ha flyttat vidare så gott det gick.
Frågan är hur pass vanligt var det med regelrätta massakrer, folkmord.
Julius Ceasar skriver en del om det i sin Galliska Fälttåg. Då var det ofta vandrande stammar som tillintetgjordes, en 4-5 hundra tusen på en gång.
Men ibland var det regelrätta utrotningskampanjer av bofasta folk också.... Som han och hans armé alltså brukade utföra då och då.
-
Torbjörn Holmgren
- Medlem
- Inlägg: 1663
- Blev medlem: 13 september 2004, 11:46
- Ort: Göteborg
- Kontakt:
Re: Vart försvann Hunnerna?
Vi hörde att
Jag känner inte till slaget, men vill gärna ta upp John Keegan i Krig och kultur, s211f, som talar om hur "Guds gissel var kanske sin härs värste fiende", då hans härjningståg ledde till att hästarna reds och drevs till döds. De gick inte att ersätta med en så lång försörjningslinje.Ralf Palmgren skrev:Hunnerna besegrades slutgiltigt i slaget vid floden Nedao i Pannonien år 454. Det här var det definitiva slutet för det hunniska väldet.
PS: filmen Attila med Gerard Butler suger. (ej sett version med Anthony Quinn)"Han tycks inte ha lämnat någon större krigarstyrka i arv åt sönerna, och deras död i strid, den ene mot goterna, den andre mot en härförare från östromerska riket år 469, är de sista underrättelser vi har om hunnerna"
Re: Vart försvann Hunnerna?
Hunnerna "försvann" ingenstans. Deras politiska och militära makt däremot, samt deras konfederation, förgick och sönderföll i.o.m. Attilas död. Flera stammar som stridit under Attila bröt sig vid tiden efter dennes död loss och efter slaget vid Nedao - där Attilas son Ellak stupade - vann bl.a. ostrogoter och gepider sin frihet.
Men bara för att konfederationen försvann så betyder det som sagt inte att hunnerna* försvann. Vi vet t.ex. att flera stammar fortsatte att plundra och härja utmed Donaugränsen och erhålla tribut från Konstantinopel, om än i avsevärt mindre usträckning än under Attila. Dessutom tjänstgjorde hunnerna inte sällan i de romerska arméerna och deras närvaro finns väldokumenterad även i kejsar Justinianus kampanjer och erövringståg. Deras närmaste efterföljare i rollen som "stäpp-Nemesis för romarna" var avarerna.
* Och med hunner avser jag just hunner såsom etnisk och kulturell grupp. Lästips: The Huns av E.A. Thompson ( även den av Peter Heather reviderade utgåvan ).
Men bara för att konfederationen försvann så betyder det som sagt inte att hunnerna* försvann. Vi vet t.ex. att flera stammar fortsatte att plundra och härja utmed Donaugränsen och erhålla tribut från Konstantinopel, om än i avsevärt mindre usträckning än under Attila. Dessutom tjänstgjorde hunnerna inte sällan i de romerska arméerna och deras närvaro finns väldokumenterad även i kejsar Justinianus kampanjer och erövringståg. Deras närmaste efterföljare i rollen som "stäpp-Nemesis för romarna" var avarerna.
* Och med hunner avser jag just hunner såsom etnisk och kulturell grupp. Lästips: The Huns av E.A. Thompson ( även den av Peter Heather reviderade utgåvan ).
Re: Vart försvann Hunnerna?
Halvt om halvt OT: I tidskriften Fornvännen har det under de senaste typ 3 numren rasat en debatt kring tolkning av föremål som eventuellt kan vara spår av hunnernas inflytande i norden. Lite akademisk pajkastning, men ganska underhållande..
Första inlägget finns online: http://fornvannen.se/pdf/2000talet/2008_111.pdf
Första inlägget finns online: http://fornvannen.se/pdf/2000talet/2008_111.pdf
Re: Vart försvann Hunnerna?
Jeg har prøvet at efterse hvad vi ved om Hunnerne fra vore ældste kilder for at gøre et forsøg på at tage stilling til samtidsbilledet nord for Ejder-strømmen i tiden fra år 40-500 e.Kr.
Det er mit klare indtryk at vi absolut har været nødsaget at skulle forholde os til den enorme militære trussel Hunner føderationen udgjorde efter den gør landfald vest for Tanais-floden i 300 tallet e.Kr.
Widsith-digtet fra 600 tallet e.Kr. viser os dette:
Wulfhere sohte ic ond Wyrmhere ful oft þær wig ne alæg,
þonne Hræda here heardum sweordum
ymb Wistlawudu wergan sceoldon
ealdne eþelstol ætlan leodum.
Som jeg oversætter til:
Wulfhere søgte jeg og Wyrmhere, fuld ofte der krig ej blev aflagt,
denne hær her hærgede med sværdet
om Vistulaskov værgende skytte
deres gamle land mod Attilas folk.
Fra ovennævnte er det helt tydeligt at Hunnerhæren nåede frem til Vistulafloden i Polen og dermed Østersøens sydlige bred. Det ser ud til at der var krig i lang tid, men også at det lykkes for folket, der boede her i dette tidsrum, at holde stand. Det er mit gæt at ifald Hunnerhæren var nået længere mod vest og nord, da ville Widsith-digtet have fortalt dette.
Der er mange forskere der spekulerer i at Hunnerne kom til Norden, specielt Sverige (se Thiðrekssaga) og frem til Sønderjylland. I dette er jeg ikke enig. Der er tvivlsomme tegn på at en tidlig form for kristendom muligivis blev brugt i mindre målestok i vort område før Ansgar ankom, og at denne kan være indført af Hunnerne. Ingen har dog forsøgt at påstå at Hunnerne angreb vort område. Mit gæt på hvorfor det ikke skete findes ved bl.a. at efterse sammensætningen af de hærstyrker der indgik i Hunnerhæren.
Store styrker fra Alani-folket, med hvem vi 500 år tidligere med var i alliance under den sarmatiske stamme-gruppering, indgik i Hunnerhæren. Det ved vi fra den romerske historieskriver Ammianus Marcellinus fra hans værk ”History of Rome from Constantine to Valens” fra 300 tallet. Alani-folket indgår i Hunnerhæren år 360/370 e.Kr. efter at de havde tabt deres endelige slag ved deres landområde omkring Asovhavet . I år 370/376 e.Kr. slår Hunnerhæren, nu med Alani- og Tanaitae-folket, Goterne ved Sortehavet, og dermed har Hunnerhæren også inkluderet Goter. Det vides også at Magyar-folket, hvis forfædre var Lazyges folket, ligeledes historisk et med os allieret folk, var en del af Hunnerhæren.
Derfor er det helt uden for diskussion at den Hunnerhær, der fra omkring år 434 e.Kr. begynder at angribe det centrale Europa har indeholdt mange af vore gode landsmænd, der fulgte de samme skikke som os, og har talt det samme sprog.
Alle synes enige i at gotisk var føderationens fællessprog -ikke mindst fordi Pricus fra Panium år 447-450 e.Kr. siger det : ”for de der bor blandt Hunnerne taler, foruden deres egne barbariske tunger, enten Hunnisk eller Gotisk”.
Den kendte verden i vest havde i samtiden 3 aktører der satte den storpolitiske dagsorden: Os, Hunnerne og Romerrigerne.
Jeg mener at man fra vore kilder kan udlede at vi havde en lang række mindre slag med de gotiske ætter af Hunner-føderationen, der kulminerer med det i samtiden verdensberømte slag, hvormed vi vinder Frode-freden år 446 e.Kr.
Attila's broder Bleda dør i dette slag, og udkommet af dette slag mener jeg dels er at Attila tager over, dels at Hunner-føderationen opgiver det nordlige Europa og vender sig mod syd for så at angribe det vestlige romerrige.
Vor kunst, Stil I. eller Nydamstil, er uden fremmed indflydelse nord for Ejder-strømmen og i Øst-Anglen i hvert fald frem til midten af 500 tallet e.Kr. Derfor mener jeg ikke man kan tale om hunnisk indflydelse som sådan. Der har været et udenrigspolitisk problem og et militært problem der skulle håndteres, og det gjorde vi så.
Som Grundtvig fremhæver kan vi opfatte denne fredstid der følger fra år 446 e.Kr. som enten ”Danmarks guldalder” eller ”den gyldne tid”. Det er derfor vi i Gróttasöngr (Forord, Ældre Edda) hører den filosofiske beretning om Kong Frode’s køb af to store og stærke trælkvinder (ambáttir, tærner) med heiterne Fenja og Menja. Disse to kvinder skulle bruges til at få Danmarks største kværn kaldet Grótti til at male guld og fred og lykke (mala gull ok frið ok sælu) for Kong Frode. Det oldnordiske ”Grótti” er fra det olddanske ”at grutte, grytte, grøtte”, der betegner ”at grovmale [med kværn] korn til gryn”. Ordet er benyttet fordi guld omtales som korn, jvf. guldkorn (se f.eks. guldskillingen fra Tjurkö, Blekinge fra år 385-670 e.Kr. med indskrift i Ældre Futhark ”wurte runoR an walhakurne…”).
Jeg er enig med de der argumenterer for Hunnerne ikke forsvinder. Hunner-føderationen opløses ufriviligt og de underliggende folkeslag spredes for vinden.
mvh
Flemming
Det er mit klare indtryk at vi absolut har været nødsaget at skulle forholde os til den enorme militære trussel Hunner føderationen udgjorde efter den gør landfald vest for Tanais-floden i 300 tallet e.Kr.
Widsith-digtet fra 600 tallet e.Kr. viser os dette:
Wulfhere sohte ic ond Wyrmhere ful oft þær wig ne alæg,
þonne Hræda here heardum sweordum
ymb Wistlawudu wergan sceoldon
ealdne eþelstol ætlan leodum.
Som jeg oversætter til:
Wulfhere søgte jeg og Wyrmhere, fuld ofte der krig ej blev aflagt,
denne hær her hærgede med sværdet
om Vistulaskov værgende skytte
deres gamle land mod Attilas folk.
Fra ovennævnte er det helt tydeligt at Hunnerhæren nåede frem til Vistulafloden i Polen og dermed Østersøens sydlige bred. Det ser ud til at der var krig i lang tid, men også at det lykkes for folket, der boede her i dette tidsrum, at holde stand. Det er mit gæt at ifald Hunnerhæren var nået længere mod vest og nord, da ville Widsith-digtet have fortalt dette.
Der er mange forskere der spekulerer i at Hunnerne kom til Norden, specielt Sverige (se Thiðrekssaga) og frem til Sønderjylland. I dette er jeg ikke enig. Der er tvivlsomme tegn på at en tidlig form for kristendom muligivis blev brugt i mindre målestok i vort område før Ansgar ankom, og at denne kan være indført af Hunnerne. Ingen har dog forsøgt at påstå at Hunnerne angreb vort område. Mit gæt på hvorfor det ikke skete findes ved bl.a. at efterse sammensætningen af de hærstyrker der indgik i Hunnerhæren.
Store styrker fra Alani-folket, med hvem vi 500 år tidligere med var i alliance under den sarmatiske stamme-gruppering, indgik i Hunnerhæren. Det ved vi fra den romerske historieskriver Ammianus Marcellinus fra hans værk ”History of Rome from Constantine to Valens” fra 300 tallet. Alani-folket indgår i Hunnerhæren år 360/370 e.Kr. efter at de havde tabt deres endelige slag ved deres landområde omkring Asovhavet . I år 370/376 e.Kr. slår Hunnerhæren, nu med Alani- og Tanaitae-folket, Goterne ved Sortehavet, og dermed har Hunnerhæren også inkluderet Goter. Det vides også at Magyar-folket, hvis forfædre var Lazyges folket, ligeledes historisk et med os allieret folk, var en del af Hunnerhæren.
Derfor er det helt uden for diskussion at den Hunnerhær, der fra omkring år 434 e.Kr. begynder at angribe det centrale Europa har indeholdt mange af vore gode landsmænd, der fulgte de samme skikke som os, og har talt det samme sprog.
Alle synes enige i at gotisk var føderationens fællessprog -ikke mindst fordi Pricus fra Panium år 447-450 e.Kr. siger det : ”for de der bor blandt Hunnerne taler, foruden deres egne barbariske tunger, enten Hunnisk eller Gotisk”.
Den kendte verden i vest havde i samtiden 3 aktører der satte den storpolitiske dagsorden: Os, Hunnerne og Romerrigerne.
Jeg mener at man fra vore kilder kan udlede at vi havde en lang række mindre slag med de gotiske ætter af Hunner-føderationen, der kulminerer med det i samtiden verdensberømte slag, hvormed vi vinder Frode-freden år 446 e.Kr.
Attila's broder Bleda dør i dette slag, og udkommet af dette slag mener jeg dels er at Attila tager over, dels at Hunner-føderationen opgiver det nordlige Europa og vender sig mod syd for så at angribe det vestlige romerrige.
Vor kunst, Stil I. eller Nydamstil, er uden fremmed indflydelse nord for Ejder-strømmen og i Øst-Anglen i hvert fald frem til midten af 500 tallet e.Kr. Derfor mener jeg ikke man kan tale om hunnisk indflydelse som sådan. Der har været et udenrigspolitisk problem og et militært problem der skulle håndteres, og det gjorde vi så.
Som Grundtvig fremhæver kan vi opfatte denne fredstid der følger fra år 446 e.Kr. som enten ”Danmarks guldalder” eller ”den gyldne tid”. Det er derfor vi i Gróttasöngr (Forord, Ældre Edda) hører den filosofiske beretning om Kong Frode’s køb af to store og stærke trælkvinder (ambáttir, tærner) med heiterne Fenja og Menja. Disse to kvinder skulle bruges til at få Danmarks største kværn kaldet Grótti til at male guld og fred og lykke (mala gull ok frið ok sælu) for Kong Frode. Det oldnordiske ”Grótti” er fra det olddanske ”at grutte, grytte, grøtte”, der betegner ”at grovmale [med kværn] korn til gryn”. Ordet er benyttet fordi guld omtales som korn, jvf. guldkorn (se f.eks. guldskillingen fra Tjurkö, Blekinge fra år 385-670 e.Kr. med indskrift i Ældre Futhark ”wurte runoR an walhakurne…”).
Jeg er enig med de der argumenterer for Hunnerne ikke forsvinder. Hunner-føderationen opløses ufriviligt og de underliggende folkeslag spredes for vinden.
mvh
Flemming
Re: Vart försvann Hunnerna?
Jag tror att jag har läst det på wikipedia.
Re: Vart försvann Hunnerna?
Jag tror också att antalet hunner i armen inte var så stor och att germaner var majoriteten i armen.
Re: Vart försvann Hunnerna?
Nån som känner till nån dokumentärfilm som gjorts om hunnerna?
Re: Vart försvann Hunnerna?
http://www.history.com/classroom/admin/ ... .2667.html
History Channel havde for nogle år siden en serie kaldet "Barbarians", hvoraf en af udsendelserne omhandlede Hunnerne. Udsendelserne er typisk amerikanske, dvs. fyldt med historiske fejl og set gennem et kristent glughul.
mvh
Flemming
History Channel havde for nogle år siden en serie kaldet "Barbarians", hvoraf en af udsendelserne omhandlede Hunnerne. Udsendelserne er typisk amerikanske, dvs. fyldt med historiske fejl og set gennem et kristent glughul.
mvh
Flemming