Hvornår var Kunghelle dansk?

Diskussioner kring händelser under medeltiden. Värdar: B Hellqvist & Ralf Palmgren
Notarius
Medlem
Inlägg: 503
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Hvornår var Kunghelle dansk?

Inläggav Notarius » 24 jul 2016 20:04

Ifølge sagastoffet tog Sigurd Jorsalfarer til Kunghelle med et splint af Kristi kors, da han kom hjem fra sit togt til Det Hellige Land. Byen må med andre ord have været norsk på det tidspunkt? Men var den dansk før den tid, eller blev den dansk hurtigt derefter eller ...?

Varulv
Medlem
Inlägg: 2365
Blev medlem: 03 apr 2004 07:38
Ort: Norge/Norway

Re: Hvornår var Kunghelle dansk?

Inläggav Varulv » 24 jul 2016 20:38

Konghelle ble først underlagt norsk kongestyre med Olav Haraldssons regjeringstid 1015-1030, til da hadde Båhuslen vært en del av Viken som var meget omstridt mellom Norge og Danmark. Da Sven Estridsson og Harald Hardråde forliket seg, inngikk de en fredsavtale som deretter ble respektert i år 1070, om at Viken vil tilfalle det norske kongedømmet. Medregnet Konghelle. Deretter hadde Konghelle og Båhuslen vært en del av Norge fram til 1658.

Notarius
Medlem
Inlägg: 503
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Re: Hvornår var Kunghelle dansk?

Inläggav Notarius » 25 jul 2016 15:31

OK, tak for dette.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Hvornår var Kunghelle dansk?

Inläggav Karsten Krambs » 01 aug 2016 10:13

Området omkring 'Elven' har været anvendt som mødested for de nordiske konger.

Kronologisk er de fleste beretninger af Snorri Sturluson, der allerede år 998 refererer et møde i Kungahälla mellem Olav Tryggvason og Sigrid Storråde.

Næste beretning fra år 1018 omhandler Olav den Digre (den Hellige), der tog til Kungahälla for at mødes med Olof Skötkonung og samme sted indgik Anund Jakob år 1025 et forbund med samme Olav den Digre, hvilket resulterede i slaget ved Helgeå. I den nordiske overlevering fortælles historien om Olof Skötkonung og Olav den Digre, der år 1020 spillede terning om Hisingen.

Efter Knud den Stores død mødtes sønnen Hardeknud år 1038 med norske Magnus den Gode ved Elven - og efter Hardeknuds død år 1042 blev et forlig indgået på Danaholmen mellem Svend Estridsen og Magnus. År 1062 overnatter Harald Hårderåde ved landamäri og holder þing við Þumla på øen Hisingen i Götaelvens munding (Þjoðolfr Arnorsson). Året 1064 blev freden afsluttet ved Elven mellem Svend Estridsen og Harald Hårderåde.

Den norske krønike "Historia de profectione danorum in Hierosolymam" - nedskrevet i perioden sidst i 1190'erne og før år 1202 - nævner en lille by kaldet Kungahälla (Konunghellia).

Arkæologen Kristina Bengtsson har løst gåden om vikingetidens ældste Kungahälla, hvor bebyggelsen består af en række regelmæssige parceller/tofter orienteret mod en langsgående gade, der fulgte Elven - og skønnet anlagt i perioden omkring år 1080. Omkring 1120-tallet må der have været en kongsgård i Kungälvs Ytterby. Ved hjælp af stednavne, skriftlige kilder og arkæologiske fund, lykkedes det Bengtsson at bestemme placeringen af to gårde i Kunghällas nærhed, nemlig Karlsbagar og Skurbagar. Skurbagar nævnes af Snorre Sturluson i forbindelse med vendernes erobring af Kongshälla år 1135. Med sin tværfaglige forskning tydeliggør hun - trin for trin - bebyggelsesforholdene i Kungälvs omgivelser.

Den norske konge anlagde på et tidspunkt grænsebyen Kungahälla - og den svenske Lödöse og/eller Nödinge.

Notarius
Medlem
Inlägg: 503
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Re: Hvornår var Kunghelle dansk?

Inläggav Notarius » 01 aug 2016 12:55

Karsten Krambs skrev:Skurbagar nævnes af Snorre Sturluson i forbindelse med vendernes erobring af Kongshälla år 1135.


Det er korrekt, men "Vendere" var anført af Ratibor af Pommern, som handlede på vegne af Boleslaw III, der inden dennes møde med kejseren åbenbart ønskede at erobre så meget som muligt for at have noget at handle med, eller for at vise sin styrke, da han ønskede retten til andre områder, han havde gjort erobringer på.
Det besynderlige er stadig, at polske bøger med henvisning til danske annaler, fortæller, at "Roskilde faldt" samme år. Derfor kan det efter min mening ikke være noget tilfælde, at Roskildes første segl lignede Piast-familiens til forveksling.
Men danske historikere har en anden forklaring om, at det var Haraldsborg, der faldt til Erik Emune.
De kan dog ikke give nogen forklaring på, at han valgte Piast-familiens segl til Roskilde.
Naturligvis fordi det ikke passer. Polakkerne/Venderne var i Roskilde, hvor der også stod en kirke af polsk/slavisk herkomst, men når man er en dansk provinsiel historiker, kan det selvfølgelig ikke passe, at polakkerne havde indtaget eller fik overdraget magten over byen.


Återgå till "Medeltiden (476 till 1523)"

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: 0 och 0 gäster