Wægmundingaätten?

[1772]

Beowulf hävdas komma från Wægmundingaätten, men det finns inte mycket information om denna. T.ex. inte ens en svensk wikisida.
Yngligaätten är ju känd men vad finns att säga om denna?

[Odinkarr]

Jeg tror der er en god årsag til at vi stort set intet ved om Wægmund og hans klan.

I Beowulf-kvadet (sætning 2425-2433) bliver Beowulf knæsat af Kong Hreðel da han er 7 vintre gammel, dvs. han adopteres som et ikke-biologisk fosterbarn.

Dødeligt såret overlader Beowulf ledelsen af sin æt ”wægmunding” eller ”Wægmund's klan” til arvingen Wígláf, der beskrives som en ”scylfing”. Samme er naturligvis gældende for Wígláf's fader Weohstan (Wéoxstánes sunu), der i sætning 2602-8 kaldes såvel en ”wægmunding”, som fra ”léod Scylfinga” (Scylfing-folket). Hermed ved vi at klanen er fra Skilfinga/Skjælveunge-ætten, der er stam-æt til Scyldinga/skjoldunge-ætten, og dennes afledede; Ynglinga-ætten.

Beowulf siger til Wígláf (sætning 2813-2814):

'Þú eart endeláf ússes cynnes Waégmundinga"

eller

"Du er endeløbet af vor slægt Wægmundingerne"

Kong Hreðel er Götar-æt, og havde tre anerkendte sønner; den yngste søn, den senere Kong Hygelác (Scyldinga-æt nr. 18, Ynglinga-æt nr. 13, år 497-521 e.Kr.) , den mellemste søn; Hæðcyn (oldengelsk), ”Höðr” (oldnordisk) og ”Höther” i mange nudanske oversættelser, og den ældste søn Herebeald eller ”Balder”.

Som jeg opfatter knæsætning i oprindelig tanke, tror jeg derfor det tætteste vi kan komme er at sige, at wægmunding må have været Götar-æt under Skilfinga/Skjælveunge-ætten.

mvh

Flemming

[koroshiya]

Man kan inte säga så mycket. Ordet förekommer bara två gånger i texten och är förknippat med människor som vi knappt vet något om.

En intressant sak att notera är att samma nätverk förekommer på olika sidor i kvädets olika konflikter. Weohstan slåss tillsammans med Onela mot brorssonen Eadgils. Med tiden hjälper Beowulf Eadgils att bli kung i Sverige, och det nästa vi får höra av Weohstan är att han fått del av Wægmundingarnas land och rikedom förmodligen i Geaternas land. Sonen Wiglaf är också en av Beowulfs män.

Som någon har tänkt sig det hela var det så att Weohstan och Wiglaf - om nu Wiglaf var född då - var tvungna att fly när Eadgils blev kung. Det verkar ju då inte vara ett särskilt smart val att fly till en som just har hjälpt deras motståndare till tronen

<Weohstan> Vi sticker till Beowulf!
<krigare> Aah, de e han som står där, bredvid Eadgils.
<Weohstan> Jaha <:)

Här finns en hel del intressant att fundera över, och fortfarande är vi bara i början av studierna kring detta kväde.

[Boreas]

I Saxos beretning om Harald Hildetanns forfedre, Sigar, nemnes Vemund som en "sønn av Sivar - en konge i Gøtaland".

"Derpaa blev Sigar Konge efter sin Fader Sivald. Han havde Sønnerne Sivald, Alf og Alger og en Datter, Signe. Alf, som overgik de andre i Mod og Fagerhed,gav sig i Vikingefærd. Hans Haar, der var ganske lyst, var omstraalet af en saadan Skjønhed, at det skinnede som Sølv. I de samme Dage skal der i Gøtland have været en Konge ved Navn Sivard, som havde to Sønner, Vemund og Østen, og en Datter, Alvilde, som saa at sige lige fra Vuggen af var saa ærbar, at hun stadig skjulte sit Ansigt med sit Slør for at undgaa, at hendes Skjønhed vakte nogens Attraa."
http://www.heimskringla.no/wiki/Sigar

I "Kvissleist Noregr Bygdist" (1378) - opptrer Vemund den kloke i kongerekken, som sønnesønn av Håvard den håndramme;

Hermóð, hans sonr Skjaldin, er vér köllum Skjöldr, hans sonr Beaf, er vér köllum Bjár, hans sonr Goðólfr, hans sonr Burri, er vér köllum Finn, hans sonr Frjalafr, er vér köllum Bors, hans sonr Voden, er vér köllum Óðin. Hann var Tyrkja konungr. Hans sonr Skjöldr, hans sonr Friðleifr, hans sonr Frið-Fróði, hans sonr Herleifr, hans sonr Hávarr inn handrammi, hans sonr Fróði, hans sonr Vémundr inn vitri, hans dóttir Ólof. Hún var móðir Fróða ins friðsama. Hans sonr Friðleifr, hans sonr Fróði inn frækni, hans sonr Hálfdan, hans sonr Hróarr, hans sonr Valdarr inn mildi, hans sonr Haraldr gamli, hans sonr Hálfdan snjalli, hans sonr Ívarr víðfaðmi, hans dóttir Auðr in djúpauðga, hennar sonr Randvér, hans sonr Sigurðr hringr, hans sonr Ragnarr loðbrók, hans sonr Sigurðr ormr í auga, hans dóttir Áslaug, hennar sonr Sigurðr hjörtr, hans dóttir Ragnhildr, hennar sonr Haraldr konungr inn hárfagri.

http://www.heimskringla.no/wiki/Hvorled ... ble_bosatt

Fra Håleygernes gamle rike, efter vestkysten av den skandinaviske halvø, finner man flere beretninger om "Vemund". Som en ser ovenfor regnes Harald Hårfagre som æling til Ragnar Lodbrok og Bjov, alias Bjovulv aka Beowulf. Jfr.:
http://www.heimskringla.no/wiki/Bjovulf

I "Harald Hårfagres saga" (# 12) berettes om de håleygske aristokratene Asgaut, Asgeir og Vemund. Vemund råder over Firdafylke og inne har en sentral posisjon i det gamle norske kystaristokrati.

I "Harald Gråfells saga" opptrer en Vemund igjen, som "merkesmann" (hirdfører) for håleygenes overhoder Sigurd og Jarl/Harald Jarl. I kapittel 14 opptrer Vemund som leder av rettsprosessen og eksekutsjonen av Haralds bror, Sigurd Sleva, når denne kalles til ting og dømmes for overgrep mot Klypp Herses kone Ålof, etter ett drikkelag. Hersens kone også var høyættet kongsbrorens handlinger fikk derfor de strengeste følger. ("Ålof var Ásbjarnar dóttir, systir Járnskeggja norðan af Yrjum. Hreiðarr var bróðir Ásbjarnar, faðir Styrkárs, föður Eindriða, föður Einars þambaskelfis.")

Det er antagelig etter denne episoden at Vemund får tilnamnet "Völubrot".
http://www.heimskringla.no/wiki/Sagan_a ... koni_jarli

I Landnåmbok # 4 berettes det om Vemund;

"There was a man named Vemund, who settled all Faskrudsfirth, and dwelt there all his life; his son was Olmod, from whom the Olmodlings are descended. (Thorhadd the Old was Temple Priest at Thrandheim in Mæri. (14) He desired to go to Iceland, and before going he took down the Temple and brought with him the Temple Mould and the High Seat Pillars, and when he came to Stodvarfjord he hallowed the whole firth after the fashion that obtained at Mæri...")

http://www.northvegr.org/lore/landnamabok/003.php

I en lausvisa fra 878 siteres en Vemund således;

"Ek bar einn
af ellifu
bana orð, -
blás þú meir."

Ene har jeg været elleves banemand - blæs du kraftigere!

I Halfsrekka omtales Håleygenes konge Håmund som deltager i "skjellungske slag", der Vemund er en av kjemperne der utmerker seg.
http://www.archive.org/stream/poetsandp ... 5/mode/1up

Topynom med Vemund (Vemundvik, etc) opptrer også i denne skandinaviske skipskulturens kjærneområde. Omgitt av en grandious skjærgård og store og dype fjordarmer ikring Fosna-halvøen har Trøndelag vært et pioner område innen utviklingen av den nord-atlantiske skipskultur. Omkring fjordene finner man "brede jordbruksområder" og flere store, skogkledde dalfører med de mengder og kvaliteter av trevirke man behøver for større, havgående skip. ("Ormen Lange", 52, 4 meter). Det er denne skipskultur der befolker "øyene vest i havet" - fra Shetland og Island til Færøyene, Grønland, Helluland, Markland, Kvitramanland, Stor-Irland og Landit Goda. Hvorfra man returnerte via Irland og Isle of Man og Hjaltland - med "den store havstraumen", som det lyder i "Konungs Skuggsjà".

Trøndelags- og Helgelandskystens sentrale betydning understrekes forøvrig av de store elveleier som fører inn mot svenskegrensen. Dette dannet basis for en solid elvekultur - med faste trafikk-forbindelser og handel over Kjølen genom allerede i tidlig bronsealder. Den største elven mellom Lindesnes til Lofoten leder opp til det laveste passeringpunkt på den skandinaviske fjellryggen, ca 385 m.o.h. hvorfra man straks når til tre store vassdrag i østerled, forbi Nämforsen/Härnösand, Bjästamon/Örnsköldsvik eller Hôgom/Sundsvall til vikingtidens "Helsinge haf" og "den store verden i øst".

I krysningspunktet mellom kystleden (nord-sør) og ferdselsledene mot vest vs. øst finner man altså denne Vaemund/Vemund i såvel litteratur som landskap. Den sakrale betydningen av Ve/Vi/Vie og mun/munn/mund tør være velkjent.

I "Hvorledes Norge Bygdes" framkommer epitetet "Ve"/"Vie" (Hellig/Helige, jfr. Helge) som kongsnamn allerede i opphavsmyten;

Fornjot het en mann og han hadde tre sønner. Den første het Hler, den andre Logi og den tredje Kåri. Sistnevnte rådde for vinden, Logi for ilden og Hler for sjøen. Kåri var far til Jøkul, far til kong Snæ og barna hans var Thorri, Fønn, Drifa og Mjøll. Thorri var en navngjeten konge som rådde over Gotland, Kvenland og Finland. Til ham blotet kvenene for å få snø og godt skiføre. Dette var deres beste tid. Blotet skulle være midt på vinteren, og derfor kalles det siden Thorremåned.
Kong Thorri hadde tre barn; sønnene hans het Nor og Gor, og datteren Goi. Goi ble borte og Thorri blotet da en måned senere enn han pleide å blote, og siden kalte de denne måneden de da hadde framfor seg for Goi. Nor og Gor lette etter søsteren sin. Nor hadde store slag vestenfor Kjølen og de kongene som het: Vee og Vei, Hunding og Heming ble felt av ham. Nor la så under seg alt land helt til havet. Brødrene møttes i den fjorden som nå heter Norafjord. Derfra for Nor opp på Kjølen og kom der som det heter Ulfamoar, deretter dro han gjennom Østerdalen og siden til Vermaland, til den innsjøen som heter Vænir, og så til havet. Hele dette landet la Nor under seg, alt vestenfor denne grensa. Dette landet kalles nå Norge.
http://www.heimskringla.no/wiki/Hvorled ... ble_bosatt

Tipset blir følgelig att gøtenes storvokste, hardføre, reisevante og språk-kyndige nevøer i nord-vest har stått fadder for uttrykket "Wae(g)mundingene".

[Odinkarr]

Tusinde tak for dette indspark, som jeg nu vil nærlæse.

Jeg er helt enig i at "Wægmund" må være en ældre form af det velkendte navn "Vémundr", der på urnordisk kan have været "*WéhmundR". Navnet kendes på olddansk som "Wemund" og fornsvensk som "Vimund, Væmund". Findes som "[uim]ut[r]" på Ivla stenen, Småland (SM44), dateret til vikingetid, og som "(u)imontR" på Harg stenen, Uppland (U449), dateret til vikingetid.

mvh

Flemming

[Odinkarr]

Boreas,

Sikke et væld af gode oplysninger. Jeg har efterprøvet dem med de kongerækker jeg har opbygget, og som nogenlunde holder vand med de store usikkerheder der altid vil være herom.

Som du ganske rigtigt skrev nævner Saxo: Gesta Danorum ”*Waégmund” i beretningen om Ringsted-kongen Sigar; navngiver af landsbyen Sigersted ved Ringsted, Sjælland (lige vest for Gamle Lejre og Heorot).

Han skriver i Bog 7.6.1:4:

”…Eodem tempore Gothorum rex Sywardus filios habuisse fertur Wemundum et Ostenum filiamque Alvildam,...

som Fr. Winkel Horn (1911, s. 276) oversætter til:

”…I de samme Dage skal der i Gøtland have været en Konge ved navn Sigvard, som havde to Sønner, Vemund og Østen, og en Datter, Alvilde,…”

Fordi Kong Sigar er nævnt i Widsith-digtet (sætning 28) fra 600 tallet e.Kr., kan hans samtid dateres ca. år 360-450 e.Kr. Denne viden gør at vi kan ankerdatere ”*Waégmund” til ca. år 360-450 e.Kr. Absolut alle vidnesbyrd peger på netop dette tidsrum som korrekt.

Som du ganske rigtigt også nævner optræder ”Vémundr inn vitri” (Vemund den Vise) i "Kvissleist Noregr Bygdist" (1378), hvor gengives kongerækken fra Skilfinga- til Scyldinga (Skjoldunge)-æt. Denne kongerække er identisk til den i Skjoldungesaga gengivne, hvor han kaldes ”Vermund hinn vitri”. I begge kongerækker er han søn af ”Frode” (Fróði), som jeg mener er Frode II. (Scyldinga-æt nr. 21, ca. 478-532). Denne ”Vémundr, Vermund” mener jeg er identisk til "Wermund til Angel / Wehha” (Scyldinga-æt nr. 22, ca. 497-537) med kongsgård i Jelling og fader til Uffe hin Spage.

Dette mener jeg derfor er en anden og senere lokalkonge, men mandsnavnet i Sønderjylland og Anglen kan meget vel være et Götar-navn, videreført i slægten i Jylland fra tidligere tider.

"GauþR" dræbes i Illerup Ådal, Hjelmslev Herred, Jylland ca. år 210-260 e.Kr. (indskrift i Ældre Futhark på fyrtøj). Dette drab kan vel være årsagen til at Götar-ætterne må drage fra Jylland til de landskaber vi nu kender som Götaland (Gautland). Dette kan også være årsagen til at Götar-ætterne senere vender tilbage til Jylland. Det gør de år 497-521 e.Kr. med Götar-sønnerne Hygelác, Herebeald og Hæðcyn.

Så vidt jeg kan se er Beowulf-kvadet en hyldest til Wægmund’s klan, der formentlig uddøde i slægten i kampen for at skabe Götaland, og til hele Götar folket, da det er deres indgriben der gør at Skjoldungerne overlever.

mvh

Flemming